Åben pre-casting for skuespillere og filmproducerende i Filmby Århus

Åben pre-casting for skuespillere og filmproducerende i Filmby Århus
Skuespillere ved DASK-online og filmproducerende generelt inviteres til åben pre-casting i Filmby Aarhus (Tilmelding påkrævet)
I forbindelse med årets kortfilmkonkurrence WTA – Winner Takes All, som for fjerde gang afholdes af DASK-online, inviterer vi i samarbejde med Filmby Aarhus til en åben, casual pre-casting under Filmbyens fredagsbar – fredag den 5. september fra kl. 15.00 til 18.00. (Vi opfordre til at komme fra start, ellers kan man møde ind som det passer)
Her kan skuespillere og filmproducerende tage en uformel indledende snak om den på tidspunktet igangværende kortfilmkonkurrence WTA (start 1. september), men også om mulige fremtidige filmprojekter. Her er altså ikke tale om prøvefilmning men om indledende samtaler (netværk)
Du kan læse mere om WTA – Winner Takes All og den kontante præmie på minimum 25.000 kr: KLIK HER
Læs mere om hvordan pengene til konkurrencen sponsoreres: KLIK HER
Arrangementet er en del af Filmby Aarhus' fredagsbar, som afholdes fire gange årligt for Filmbyens mange produktionsselskaber, virksomheder og det aarhusianske kulturmiljø.
Til fredagsbaren vil WTA-konkurrencen kort blive præsenteret for alle fremmødte.
Tilmelding (Ikke bindende)
Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange skuespillere og filmproducerende der møder op. Derfor opfordrer vi vores skuespillere til at tilmelde sig via opslaget her, så vi har en idé om fremmødet.
Filmproducerende som har ønske om at møde skuespillerne i henhold til "WTA", eller generelt bedes sende os en mail, så vi har nogenlunde styr på hvor mange der kommer.
Fredagsbaren slutter kl. 18.00, men for dem der får talt godt sammen og laver aftaler, kan snakken fortsætte andre steder efter behov ;-)
Vi håber på stort fremmøde i Filmbyens fantastiske rammer! ?
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
237 Sidevisninger