Oplevelse i verdensklasse – historie fra virkeligheden

Oplevelse i verdensklasse – historie fra virkeligheden

Mange børn drømmer om at få en rolle i DRs store successerie Klassen. Kommer man igennem nåleøjet – hele vejen fra indledende udvælgelse via selftape, til fysiske castings, og videre til optagelserne – er man i himlen. Ikke kun fordi det lykkes, men også fordi vejen dertil er lang og opslidende.

At lande en rolle af den kaliber kræver ikke blot vilje og motivation hos barnet, men også hos resten af familien – især når der følger en masse logistik med. Familiens betydning og opbakning må aldrig undervurderes. Ja, man caster faktisk også forældrene. At caste børneskuespillere er komplekst, for det er ikke kun barnet, der skal passe til rollen. Forældre og bagland spiller også deres rolle ;-)

Oplevelsen forsvinder aldrig, og det er den største værdi, vi bringer med alt det, vi deler og giver videre herinde. Oplevelser ;-)

Du kan her læse 13 årige Mille West Rasmussen og hendes families beretning om eventyret med castingen og optagelserne til sæson 19/20 af Klassen:


At komme med i Klassen er en længere historie – for der går ganske lang tid fra det første opslag, til man sidder i sofaen og ser de første afsnit, som vi gjorde i den første uge efter sommerferien.

Det hele startede tilbage i slutningen af 2024, hvor vi så opslaget og gik i gang med at filme præsentationsvideo og en tilsendt “scene”. Allerede i starten af december sendte vi vores ansøgning ind – og så var det bare om at vente.

Heldige var vi, for lige før jul tikkede den ønskede besked ind: Mille var inviteret til casting i starten af januar. Det blev en dejlig jul.

Men med bopæl i Jylland og et castingslot i København på 20 minutter krævede det lidt af hele familien. Vi valgte derfor at tage en hel dag sammen. Efter en veloverstået første casting var det igen tid til at vente. Og vente lidt mere. Man lærer hurtigt, at ventetid er en stor del af processen – ofte mere, end man regner med. Først en måned senere kom beskeden: Mille var udvalgt til gruppecasting! Glæden var stor – og endnu en tur til København i midten af februar.

Endnu engang trak tiden ud. Den bedste besked kom først i starten af marts: Mille havde fået en rolle – og skulle nu til workshop i København, hvor de skulle tilbringe hele dagen sammen, inden rollerne blev fordelt.

– Og at ende med at score en af de 12 hovedroller var den ultimative high!

Optagelserne foregik hen over påsken og det meste af sommerferien i København, så igen var der en masse logistik og boligudfordringer. Familien var derfor en uundværlig støtte for at få det hele til at hænge sammen. Manuskript skulle læses dagligt til optagelserne – og ofte var der brug for hjælp til at øve.

Mille beskriver:
“Oplevelsen med at være en del af settet var fed. Jeg kom hjem med en god følelse i maven efter en optagedag. Selv når vi ikke optog, var der mange børn at være sammen med. Vi hyggede os meget på settet. Vi begyndte også hurtigt at hænge ud uden for optagelserne. Jeg havde det også godt med de voksne på filmholdet – vi grinede og jokede meget, indtil der blev råbt ’værsgo’. Det var også svært en gang imellem, fordi der var meget pres på tiden, og underligt for mig, at man tog den samme scene om og om igen for at få forskellige vinkler. Det er jeg ikke vant til fra teaterscenen.

Vi var inddelt i fire grupper med seks i hver – og vi fik et godt sammenhold med alle de andre, men i gruppen var det noget særligt. I hver gruppe var der tre hovedroller og tre biroller. Jeg var heldig at have en hovedrolle sammen med Carl og Karl. Jeg kom hjem med mange venner – og endda en kæreste. Jeg savner at filme.

Her bagefter er jeg tilbage i hverdagen, men med et tomrum, hvor alle oplevelserne og vennerne var. Det kan være lidt svært, men jeg er sikker på, at jeg har fået nogle venner, som holder ved længe endnu – og en masse minder, jeg ikke ville være foruden. Og jeg har kun fået endnu mere lyst til at fortsætte med at filme og spille teater!”


Tak til Mille for at dele din oplevelse, som med garanti vil inspirere andre børn og deres familier til at søge de særlige oplevelser sammen. Om medvirken i Klassen bliver et springbræt til flere roller må tiden vise – men lysten, motivationen og færdighederne er der i hvert fald. Og nu har familien tilmed en vigtig indsigt til næste gang, der tikker en mail ind, eller telefonen ringer.

Vi glæder os til at følge med ;-)

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder