Optagelse til Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA) - Årgang 8, 2024
Optagelse til Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA) - Årgang 8, 2024
Optagelse til Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA) - Årgang 8, 2024
Skal du være en del af vores Autodidakte Skuespilleruddannelse, årgang 8?
Vi har siden 2017 haft og udviklet på vores online skuespilleruddannelse her på DASK-online sammen med vores studerende, og starter vores 8. hold op i uge 8, 2024…
Men, nu også med en fysisk dimension i vores 8. udgave. Det grundlæggende koncept holder vi dog stadig ved.
- Det handler ikke om hvor dygtig du er, men hvor dygtig du gerne vil blive. -
Du bestemmer helt selv dit aktivitetsniveau. Vi giver dig en masse værktøjer, så er det op til dig at gribe og tage hvad du kan bruge. Jo mere du engagerer dig, desto større er dit udbytte, ganske simpelt!
Kort Pitch
• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, uden at du skal flytte eller betale for transport. Uanset om du bor i Frederikshavn, Gedser, KBH eller i Oslo… fordi den er online og UDEN faste mødetider?
• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor det er dig der er medbestemmende til form og indhold, men også i forhold til din tid og omfang?
• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor du stadig kan passe dit fuldtidsarbejde, studie og familien også selvom du har små børn og ellers har en travl hverdag?
• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, som er tilpasset dit niveau uanfægtet hvor på karrierestigen du befinder dig, som er individuel og målrettet dig og dine ambitioner?
• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor det er dig der sætter tempoet og selv prioriterer i hvilket omfang du er deltagende og derfor helt selv bestemmer dit udbytte i den anden ende?
• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, der kun kræver din tid og dit engagement som investering?
• Kunne du tænke dig at gå på en online skuespilleruddannelse, hvor du får mulighed for at møde dine studiekammerater til fysiske workshops, sociale sammenkomster, kurser og på optagelser?
Hvis du har den mindste ambition om at gå skuespillervejen, kunne dette være dit næste logiske skridt "sammen" med alle de andre skridt du tager! DNA er en del af alt det andet du også laver…
DNA - Uddannelsen som skuespiller uden en officiel skuespilleruddannelse
Kort fortalt
- Vi tilbyder dig en online skuespilleruddannelse, med en fysisk tilkoblingsmulighed, hvor du selv bestemmer, hvor meget tid du vil bruge og hvornår, men også hvad den skal indeholde.
- Vi giver dig en masse muligheder for opgaver og øvelser, du kan løse selv, eller sammen med dine holdkammerater. Både online og fysisk.
- Vi giver dig en værktøjskasse af øvelser, inspiration og motivation til at blive bedre til det, du allerede kan, og det du gerne vil udforske!
- Vi giver dig struktur og rammer, som gør, at din aktivitet helt naturligt øges, men så den passer ind i din ellers travle hverdag med studie/arbejde og familie.
Kort fortalt en skuespilleruddannelse som passer ind i dit liv, på dine præmisser uanset din alder (Fra 15-65 år) og uanset hvor i landet du bor.
Du bestemmer selv hvor lang tid du ønsker at være en del af uddannelsen. Uddannelsen som skuespiller slutter aldrig helt, da det at være skuespiller er en proces, der er konstant.
Vi har elever, der er på uddannelsen 1, 2 og 3 år, men vi har faktisk også 9 studerende, som har været med helt fra start i 2017 og som vi håber fortsætter på deres 8. DNA år!
Vi har sågar, hvert år, studerende, der tidligere er stoppet, men som starter igen ;-)
Om vores studerende
Vores studerende er alle i forskellige faser af livet og i deres skuespillerkarriere.
- Vi har studerende med forudgående skuespilleruddannelser;
- Vi har studerende som er medlemmer af skuespillerforbundet;
- Vi har studerende som søger ind på scenekunstskolerne;
- Vi har studerende som går på Højskole og som har sabbatår;
- Vi har studerende som går i folkeskole eller som er på en ungdoms- eller videregående uddannelse;
- Vi har studerende som arbejder og lever som autodidakte skuespillere og er på vej til at blive det;
men vi har også studerende med begrænset erfaring, men som har ambitioner om mere/meget og avancerer hurtigt.
Fælles er, at alle studerende vil op ad karrierestigen!
Ambition er drivkraften!
- Det handler ikke om hvor dygtig du er, men hvor dygtig du gerne vil blive -
Målsætningen kort
• At gøre dig klar til livet som skuespiller med alle de værktøjer og redskaber, der er nødvendige for at arbejde selvstændigt (autodidakt) med dit fag.
• At give dig branchekendskab og netværk, som vil være kimen til din beskæftigelse fremadrettet. (Meget vigtigere end du tror)
• At hjælpe dig med at opfylde dine egne målsætninger og indfri dine ambitioner. (IKKE drømme!) At hjælpe dig på vej mod dit næste mål, som kan være Scenekunstskolen, Skuespillerhåndbogen, eller den næste større rolle… eller din egen virksomhed?
Vores fokus
I det daglige med vores opgaver og coaching i gruppen vil fokus være på følgende 3 kerneområder (DSB):
• Dygtiggørelse (Kompetenceudvikling)
• Synlighed (Markedsføring)
• Beskæftigelse (Netværk)
Lad det være sagt med det samme: At blive skuespiller kræver ihærdighed, selvdisciplin og daglig træning, OGSÅ selvom du allerede har taget en skuespilleruddannelse, som flere af vores studerende har. Du bliver aldrig færdig som skuespiller.
Kun de topmotiverede og ihærdige vil gennemføre.
- Det handler ikke om hvor du er, men hvor du gerne vil hen. -
Betingelser/ Er DNA noget for dig?
Kursusstart: 19. februar (Mandag i Uge 8) 2024
Kursusslut 1. år: december (uge 50)
Årsgebyr: blot 3000 kr. (Kan inddeles i rater)
Du skal være fyldt 15 år ved kursusstart. (Mandag i uge 8) (20. februar 2024)
Du skal have en Agentprofil inden kursusstart.
Du skal have en profil på Facebook (Vores mødeforum).
Bemærk: Der er en simpel online mødepligt på mandage (Ingen fast mødetid)
DNA holder ferie på helligdage og alm. ferier (Følger skolernes ferie).
Der er ikke SU eller andre tilskud at søge.
Mødepligten:
Vores eneste krav er, at du møder ind i DNA gruppen på Facebook på mandage, når du har tid til det, men du skal møde ind mandag. Misser du mødepligten, får du en påmindelse herom. Ved gentagende påmindelser kan du ekskluderes af uddannelsen.
Hverdagen i gruppen:
Når du møder ind i gruppen (Facebook), skal du berette om, hvad du har lavet af faglige ting i ugen der er gået, og hvad de faglige planer er for den næste uge. Du vil opleve at finde stor inspiration og motivation ved at læse og gå i dialog med dine medstuderende hver uge om deres faglighed, planer og målsætninger.
Strukturelle og Faglige Online Opgaver
Igennem forløbet bliver der stillet en række faglige opgaver, som du gerne må løse. Du SKAL ikke, men må gerne… Mange af opgaverne vil hjælpe dig med at strukturere din tid, give dig overblik over din hverdag, så du kan få trænet i det daglige, og organiseret dit netværk.
Overordnede grundtemaer for årets DNA hold, 2024 (Uge 8-50)
• Præsentationsteknikker/ kendskab (Jobsøgning)
• Castingbilleder - Teknisk udstyr/CV - Profiludfyldelse - Jobsøgning via sociale medier/opsøgende salg
• Struktur/planlægning/ organisering
• Målsætningsstrategier/ Informationssøgning/ Litteratur i markedet
• Selftape - Showreels - Egenproduktioner
• Dygtiggørelse/ Skuespillerteknikker/ skuespilleruddannelser/ Skuespillerhåndbogen
• Markedsføring/ Branding/ netværksstrategier
• Funding - søgning /Økonomi/ skatteregler /regnskab
Fysiske møder
Som noget helt nyt kobler vi en række fysiske aktiviteter på vores onlineuddannelse.
Vi planlægger fysiske faglige kurser og sociale træf den sidste søndag i februar, marts, april, maj, august, september, oktober og november af forskelligartet karakter.
Vi underviser hinanden fysisk og inviterer gæstelærere med særlige færdigheder. Ved gæstelærere kan der forekomme en symbolsk betaling (100 kr.)
Vores fysiske kurser vil være i enten Århus, Odense eller København (Men er helt frivillige at deltage i)
Som noget nyt kommer vi til at præsentere nogle lokalt forankrede studiegrupper for alle vores studerende, uanset hvor i landet du måtte have bopæl. Denne del planlægges af vores studerende i samarbejde med os.
Vores DNA-studerende møder fysisk hinanden og os på optagelser, auditions, castings og kurser rundt om i landet, men uddannelsen er stadig online forankret.
Fundingkoncept for DNA
Vi kommer omkring årsskiftet til at præsentere et fundingkoncept, som skal skaffe midler til eksempelvis eksterne undervisere til vores fysiske workshops, for at minimere den brugerbetaling, der ellers ville være ved at hyre faglighed udefra.
Efter dit 1. år
Efter dit gennemførte første år i opstartsgruppen, vil du modtage et diplom for gennemførelsen.
På 2. året smedes du sammen med fortsættergruppen fra tidligere årgange i et stort, stærkt, dynamisk netværk. Her falder dit kursusgebyr til 2000 kr.
Aktuelt har vi 51 studerende på vores skuespilleruddannelse sammensat af 7 forskellige årgange.
For hvert år vil du modtage et diplom for din ihærdighed, og er du en del af DNA i 5 sammenhængende år, vil din mødepligt blive ophævet, og du vil fremadrettet modtage en gratis Agentprofil til 1199 kr., så længe du fortsat er en aktiv del af uddannelsen.
Vi håber, du har lyst og mod på at starte?
Du bestemmer selv, hvor lang tid du bliver hængende.
Sådan tilmelder du dig Den Nye Autodidakte anno 2024
Log på din profil og tilmeld dig dette opslag som anvist. Du finder opslaget under “Kurser”.
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
5926 Sidevisninger