Audition
Deadline inden d. 24. december 2026
Ansøgning åben
Skriv dig op i vores Julemandsregister og tjen en skilling i julen 2026!
Skriv dig op i vores Julemandsregister og tjen en skilling i julen 2026!
Kender du Julemanden? - Så send ham videre hertil ;-)
Vi har igennem tiden haft stor succes med vores Julemandsregister. Mange brugere agerer som Julemand i de samme private sammenhænge år efter år og erstatter far eller onkel, som også gerne vil opleve børnenes begejstring i den anden ende.
Men vi har også en lang række julemænd som går fra dør til dør - år efter år ;-)
Når vi først har formidlet kontakten til en familie eller en grundejerforening, skabes der ofte en tradition med årlige besøg af den samme Julemand ;-)
Hvis du vil være en del af vores Julemandsregister, så læs videre her, for vi har gjort det enkelt for dig som skuespiller i julemandskostume
Konceptet:
Som Julemand besøger du private hjem og bringer gaver til gadens børn, som forældrene har købt forinden. Du er med andre ord postbudet i julemandskostume, der bringer gaver ud, med smil, ho-ho-ho og en god historie.
Vi har forhandlet din timeløn og den grundlæggende præmis, så både du og familien har økonomien på plads, inden der tages kontakt.
Din timeløn er 500 kr. pr. påbegyndt time, og din kørsel skal godtgøres efter gældende kilometertakst.
Du kan blive booket af en familie, eller flere familier i samme villakvarter eller opgang efter aftale. Vi estimerer, at du kan besøge ca. 5-6 børnefamilier på en time, hvis disse bor ved siden af hinanden.
Du kan blive booket på hverdage eller weekender efter aftale med familien.
Når du tilmelder dig, skal du i kommentarfeltet oplyse, i hvilke dele af landet du ønsker denne type jobs, men også estimere, om du foretrækker hverdage eller weekender, og i hvilket tidsrum det kan forventes, at du er til rådighed. - og oplyse om du kan lege julemand den 24. december som er den dag hvor efterspørgslen er størst
Det er vigtigt, at du oplyser, om du har tidligere erfaring som Julemand, og om du har dit eget kostume. Hvis du ikke har et eget kostume, skal du oplyse dine mål.
Bliver du booket, vil du blive telefonisk kontaktet af familien eller grundejerforeningen, og er herefter selv ansvarlig for at lave aftalen. Vi tager ikke noget fee af opgaven, men formidler blot din kontakt.
Tak for at være en aktiv del af DASK-online ;-)
Sådan ansøger du
Log ind på din DASK-profil for at ansøge opslaget. Har du ikke en profil endnu, kan du oprette en ny.
Mvh Tommy Duus
Caster / Branchevejleder