Pige i alderen 5-8 år søges til hovedrollen i kommende spillefilm/ Århus

Pige i alderen 5-8 år søges til hovedrollen i kommende spillefilm/ Århus
Pige i alderen 5-8 år søges til hovedrollen i kommende spillefilm/ Århus
KALDER ET BARN, DER KAN SIGE ALT MED ØJNENE
Om filmen:
Vi er et frivilligt filmhold, der skaber filmen, fordi vi tror på, at filmen kan åbne samtaler, som ellers aldrig bliver taget. Det er en historie om børn, der mærker konsekvenserne af de voksnes valg og om håb, der spirer på trods af alt.
Pigen
Karakteren er følsom, intelligent og kærlig. Hun fremstår ofte mere klartseende end de voksne omkring hende. Hun har et tæt forhold til sin bamse Bimmer, der er både skjold og trøst mod en uforudsigelig verden.
Hun taler ikke meget, men hun mærker alt. Hun forstår mere, end hun burde, og tier, når hun burde sige noget og omvendt. Gennem filmen udvikler hun sig fra at være afhængig og passiv til gradvist at turde sætte grænser og udtrykke sine egne behov.
Vi søger en pige, der kan være til stede. Ikke nødvendigvis spille, men være. Som har ro i kroppen og varme i blikket. Det vigtigste er ikke erfaring, men evnen til at føle og til at turde stå foran et kamera uden at miste sig selv.
Bemærk:
Da vi arbejder med et low budget, arbejder alle på holdet, foran og bag kameraet, af hjertet og uden løn, hvorfor din evt. medvirken også er ulønnet/ frivillig.
Til dig som forældre:
- Vi indhenter børneattester på alle på holdet samt skuespillere.
- Om morgenen briefes crew omkring det, at optage med børn, så alle kender rammerne.
- Forældre/værger har altid mulighed for at være til stede, og har fuld indsigt i optagedagen.
- Barnets tryghed prioriteres frem for alt.
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder