CastSelv – Det skal du vide (Fortsættelse)

CastSelv – Det skal du vide (Fortsættelse)

Dette er indholdet af en længere redegørelse omkring DASK, castings og rekrutteringsprocesser foretaget af studerende fra medievidenskab Aalborg i samarbejde med DASK-online.

Denne rapportdeling er forbeholdt vores studerende fra vores autodidaktiske skuespilleruddannelse DNA


Anvendelse af konceptudviklingens faser
Efter vi havde identificeret kundernes behov, etablerede vi målspecifikationernefor vores audiovi-suelle produkt. Vores fokus blev at afdække uklarheder som aspirerende skuespillere havde ved CastSelv-processen. Derved besluttede vi, at vores audiovisuelle produkt skulle indeholde en gen-nemgang af en typisk CastSelv, og de problematikker, der eventueltkunne opstå. Vi fastlagde, hvordan den typiske CastSelv kunne se ud både gennem de interviews, som vi foretog iidentifika-tionen af kundebehovs-fasen, men også ud fra et opfølgende interview med Duus, som vi foretog efter vi havde identificeret behovet for opklaring af CastSelv-processen. Vi valgte derfor at forsøge at opklare uklarhederne omkring CastSelv-processen –såvel som at give et indblik i casterens for-ventninger og fokus ved hjælp af en informationsvideo.Efter at have etableretmålspecifikationerne begyndte vi at generere koncepter. Vores første tanke var at producere en informationsvideo med overvejende genretræk fra den observerende og dramatiserede dokumentar, der viste en til flere skuespillereoptage en CastSelv, mens en voice over af entenen anden skuespiller eller af Duus høres i baggrunden. Et alternativt koncept kunne være at optage to skuespillere,der hver optog deres CastSelv, som kunne klippes sammen med udsnit fra de interview, vi foretog os i de tidligere faser, hvor de interviewede forklarede om CastSelv-pro-cessen. Et andet koncept, som inspirerede os, var FilmmakerIQ’s video: The Changing Shape of Cinema: The History of Aspect Ratio. Her overvejede vi, at konceptgenerere et “picture in picture”-produkt, hvor Duus i det ene billede kunne fortælle om CastSelv, mens den anden billedside kunne være en visualisering af det fortalte, enten som en animation eller som en direkte guide med en aspirerende skuespiller, hvor der opstår kohærens mellem det fortalte fra Duus og det som vises på den guidede billedside. Det sidste koncept, som inspirerede os, var Vogue’s serie 73 Questions With..., specifikt 73 Questions With Margot Robbie. Her var vores idé, at det audiovisuelle produkt skulle filmes af en journalist, som følgeren skuespiller i deres lejlighed, mens der snakkes om CastSelv, hvordan det foregår og hvilke råd denne skuespiller har til aspirerende skuespillere. Disse er råd, som blev indsamlet via. interviewene både med skuespillere og med Duus.Efter at have genereret koncepterne skulle vi selektere, hvilket koncept vi ville arbejde vi-dere med. Vores første koncept, hvor en skuespiller observeres i optagelsen af sin CastSelv, havde den fordel, at det ville være let at følge med i handlingen samt i informationsdistributionen internt i filmen. Hvis Duus var villig til at indspille voice over, ville det øge troværdighedengennem ap-pelformen ethos. Desværre mistænkte vi i gruppen, at dette koncepts underholdningsværdi ikke ville opfordre til deling, i samme grad som et koncept med højereunderholdningsværdi ville. Vores tanker om det andet koncept, hvor vi optog to skuespillere vise, hvordan de hver især laver CastSelv, var at det kunne fremvise forskellige måder at håndtere CastSelv-processen på, samtidig med at det appellerede ved hjælpaf ethos. Til gengæld frygtede vi i gruppen, at informationen, vi fremstillede, ville fremstå som værende de enestemåder at håndtere en CastSelv på. Konceptet baseret på Film-makers IQ ville have en tilfredsstillende underholdningsværdi,samtidig med at vi kunne fremstille den ønskede information. Vi frygtede dog, hvis man valgte at vise både Duus og skuespilleren sam-tidig, at fokusset på skuespilleren formindskes, og at videoen ville risikere at fremstå som værende til akademisk brug. Konceptet baseret på Vogues 73 Questions with Margot Robbie.følte vi gav det bedste ind-blik i CastSelv-processen, da det både har underholdningsværdi nok til at blive delt, samtidig med at produktet blev fremstillet som værende lavet til vores intenderede målgruppe. Ved anvendelse af dette koncept skulle vi dog være opmærksomme på at komme ind på forskellige måder at håndtere CastSelv-processen på, da det nemt kunne forstås som værende denne ene skuespillers metode at optage CastSelv. Derudover ville det audiovisuelle produkt også skulle optages i én indstilling, hvorved udfordringer kunne opstå. På trods af demulige udfordringer valgte vi konceptet baseret på Vogues: 73 Questions With Margot Robbiegrundet underholdningsværdien, og det indblik kon-ceptet kunne give.Vi testede dog ikke det valgte koncept, da vi var forhindret i at optage vores audiovisuelle produkt grundet COVID-19. Hvis vi havde haft muligheden for at lave en film, ville vi kunne have lavet et opfølgende interview med Duus for at høre rekvirentens tanker om produktet. Hvis Duus syntes om konceptidéen, ville dette kunne lægge op til yderligere interviews med de tidligere interviewede skuespillere. Hvilket kunne give mulighed både for en caster og for nogle skuespillere at dele deres erfaringer med CastSelv, som vi kunne anvende i det endelige produkt.

Vores projektplanlægningsfase led også under COVID-19. Da vi ikke skulle producere det audiovisuelle produkt alligevel, skulle vi ikke dokumentere planlægningen af produktionen, res-source-planlægningen og tidsplansoptimeringen, hvorfor vi ikke følte en kontraktbog var nødven-dig.Da produktionen var ment til at være en studenterproduktion, der blev foretaget uden øko-nomisk bidrag fra rekvirenten, var det klart for gruppemedlemmerne, at der ikke var noget økono-misk grundlag at lave budget af. Derudover blev der ikke produceret nogle prototyper, da COVID-19 forhindrede muligheden for at låne udstyr til at optage produktionen. Benchmarking af konkur-rerende produkter var ikke gavnlig at anvende i vores projekt, da der netop ikke var konkurrerende produkter på markedet, hvad vores problemstilling også illustrerer. Derved blev alle tre faser ikke foretaget i løbet af konceptudviklingen.Tankegangene bag vores konceptudvikling, og hvordan vi har anvendt det til at fastslå vores produkts endelige specifikationer, er betinget af, hvilket forskningsdesign vi har brugt til projektet. Derfor vil vi nu gennemgå, hvilken tankegang vores research er baseret på, og dermed teorien om forskningsdesign.

Forskningsdesign
Creswell (2009) mener, at forskeren skal beslutte sig for, om denne vil bruge den kvalitative metode, kvantitative metode eller blandet metode i sin forskning. Valget af dette design er baseret på at sammenbringe verdenssyn eller antagelser om forskning, specifikke undersøgelsesstrategier og forskningsmetoder. Beslutningen er influeret af problemstillingen, forskerens heuristiske erfaringer samt det publikum, som forskeren skriver til. I vores arbejdsproces har vi valgt primært at benytte os af interviews, hvorfor vi hovedsage-ligt beskæftiger os med den kvalitative metode. Vi benytter os af interviews, fordivi skal søge viden om et emne, der endnu ikke findes meget empiri omkring. Derfor har vi i samarbejde med Duus og tre erfarne amatørskuespillere afholdt interviews, såderes holdninger og erfaringer omkring Cast-Selv fungerer som empiri for vores projekt. Vi tager udgangspunkt i JohnW. Creswells definitioner af de forskellige metoder og dertilhørende elementer fra hans bog Research Design. Qualitative, Quantitative, andMixed Methods Approaches(2009). Dog vil det kun være den kvalitative metode samt de tilhørende elementer, som vil blive uddybet i det nedenstående afsnit, fordi disse synes mest relevant i forhold til vores projekt.

De tre typer af forskningsdesign
Når Creswell (2009) skriver om ”research design” skelner han mellem tre metoder: den kvalitative, den kvantitative og den blandede metode. Ifølge Creswell (2009) er den kvalitative metode hyppigst associeret med benyttelsen af ord, hvor den kvantitative bruger tal, og den blandede metode udmær-ker sig ved at inkorporere elementer fra både den kvalitative og kvantitative metode. Dermed viser den blandede metode sig særlig nyttig, når den kvalitative eller kvantitative metode ikke er fyldest-gørende i sig selv. Heraf åbner den kvalitative metode for mere åbne spørgsmål, hvorimod den kvantitative arbejder med lukkede spørgsmål, da man ofte ved, hvad man søger efter ved brug af denne metode. Creswell (2009) skriver: “Qualitative research is a means for exploring and under-standing the meaning individuals or groups ascribe to a social or human problem” (s. 4). Dermed arbejder man induktivt og baserer sin forskning på de involverede individers mening omkring em-net.

Komponenter i et forskningsdesign
Ifølge Creswell (2009) refererer ”research design” eller forskningsdesign til planen for at lave forsk-ning, hvortil der er tre komponenter involveret. Disse komponenter er: “intersection of philosophy, strategies of inquiry, and specific methods” (Creswell, 2009, s. 5).

Filosofisk verdenssyn
Først beskæftiger vi os med Creswells (2009): ”intersection of philosophy” (s. 5). Dette henviser til hvilket filosofisk verdenssyn, forskeren bringer til sit studie. Forskerens filosofiske verdenssyn er som regel en implicit del i forskningen, men det påvirker også den praktiske undersøgelse, hvorfor Creswell (2009) mener, at det skal identificeres. Ydermere kan forskerens filosofiske verdenssyn også forklare, hvorfor enten den kvalitative, kvantitative eller blandede metode er blevet valgt. Heraf skal forskeren reflektere over, hvilke faktorer der spiller ind, når denne vælger mellem metoderne. Her nævner Creswell (2009): ”the research problem” (s. 18), hvor forskerens og rekvi-rentens personlige og faglige erfaringer kommer i spil. Specifikke sociale problemer kalder på spe-cifikke fremgangsmåder. Eksempelvis beskriver Creswell (2009), hvordan den kvalitative metode er oplagt at bruge på et nyt emne eller et emne, hvor den tidligere forskning ikke er tilstrækkelig til at besvare ens egne undersøgelsesspørgsmål –hvilket i høj grad gør sig gældende for en CastSelv. Den kvalitative metode er udforskende og særlig brugbar, når forskeren ikke ved hvilke vigtige faktorer, der skal undersøges, fordi metoden tillader åbne spørgsmål og lader sig føre af sin forsk-ning. Dette er også årsagen til, at vi har valgt denne tilgang til at belyse CastSelv.

Creswell (2009) mener, at forskerens personlige og faglige erfaring har en afgørende rolle i forhold til valg af fremgangsmåde. Kommer forskeren fra den humanistiske skole, har denne en langt større tendens til at vælge den kvalitative metode. Den kvalitative metode giver forskeren mulighed for at være innovativ og tillader derfor mere kreativitet, hvor den kvantitative metode er mere systematisk betonet. Heraf kan Sepstrup og Øes (2010) begreb humanistisk kommunikationsparadigme nævnes, fordi det stemmer overens med vores heuristiske baggrund. Ifølge Sepstrup og Øe (2010) er et pa-radigme: “den dominerende teori og metode på et videnskabeligt arbejdsområde” (s. 36). Et kom-munikationsparadigme er et udtryk for:•en dominerende videnskabsteoretisk forståelse bag forskning•en dominerende forståelse af kommunikationsprocessen og •en dominerende metodisk tilgang (Sepstrup og Øe, 2010, s. 36)Sepstrup og Øe (2010) mener, at det er altafgørende at være bevidst omkring, hvilket paradigme man arbejderud fra for dermed at kunne arbejde metodisk ansvarligt. Heraf skelner de mellem det samfundsvidenskabelige og det humanistiske paradigme. Det humanistiske kommunikationspara-digme er ifølge Sepstrup og Øe (2010) lig med en dybere forståelse, og ligeledes har paradigmet en dominerendekvalitativ empirisk tilgang (s. 37). Ydermere søger forskeren gennem det humanisti-ske kommunikationsparadigme at anlægge et fortolkende perspektiv omkring emnet. Dette humanistiske kommunikationsparadigme stemmer overens medCreswells (2009) def-inition af verdenssyn: “a basic set of beliefs that guide action” (s. 6). Creswell (2009) uddyber: “I see worldviews as a general orientation about the world and the nature of research that a researcher holds” (s. 6). Generelt set er detforskerens og vejlederes tidligere heuristiske erfaringer samt tidli-gere forskning indenfor området, der former disse verdenssyn. Heraf skelner Creswell (2009) mel-lem disse filosofiske verdenssyn: ”postpositivism”, ”constructivism”, ”advocacy/participatory” og ”pragmatism” (s. 6). Det konstruktivistiske verdenssyn kalder Creswell (2009): ”The Social Constructivist Worldview” (s. 8), hvilket tilegner sig mest til den kvalitative forskning. Dette syn dækker over individer, der søger forståelse omkring denverden, de lever og arbejder i, gennem undersøgelse med andre personer. Individer tilegner sig subjektive holdninger omkring egne erfaringer og om-kring bestemte objekter, og disse holdninger er ofte socialt konstrueret samt påvirket af historiske og kulturelle normer, der indgår i individets liv. Selvom konstruktivistiske forskere fokuserer på

interaktionen med individet, kigger de, ifølge Creswell (2009), også på den kontekst, individet lever i, for at forstå deres historiske samt kulturelle baggrund. Måletmed denne undersøgelse er at bruge de deltagendes vidnesbyrd om forskningsobjektet i en så høj grad som muligt, hvorfor man også stiller brede og åbne spørgsmål, således de deltagende kan danne deres egen mening omkring den pågældende situation. Slutteligt skal forskeren, som tidligere nævnt, også have sit publikum in mente. Creswell (2009) beskriver, hvordan forskeren skriver til et publikum, der vil acceptere dennes forskning, og derfor determinerer publikums erfaring også, hvilken metode forskeren bruger. Disse argumenter bruges også til at forklare, hvorfor vi har valgt at benytte os af den kvalitative tilgang. Ydermere forklarer det også, hvorfor vi som forskere har den sociale konstruktivistiske tilgang til projektet

Undersøgelsesstrategi
Udover at vælge mellem en kvalitativ, kvantitativ eller blandet metode skal man også vælge en undersøgelsesstrategi –eller ”strategies of inquiry” som Creswell (2009) kalder det. Dette giver en specifik retning for proceduren i ens undersøgelsesdesign, og kaldes derfor også: "approaches to inquiry” eller ”research methodologies” (Creswell, 2009, s. 11). Under den kvalitative metode skelner Creswell (2009) mellem disse strategier:”narrative research”, ”phenomenology”, ”ethno-graphies”, ”grounded theory studies” og ”case study” (s. 12). Med denfænomenologiske undersøgelsesstrategi identificerer forskeren essensen af en menneskelig erfaring som et fænomen, der er beskrevet af deltagerne. Creswell (2009) beskriver strategien: “the procedure involves studying a small number of subjects through extensive and pro-longed engagement to develop patterns and relationships of meaning” (s. 13), hvorfor vi har valgt at interviewe Duus og tre amatørskuespillere. Herudover beskriver Creswell (2009) forskerens rolle: “the researcher brackets or sets aside his or her own experiences in order to understand those of the participants in the study” (s. 13).

Undersøgelsesmetode
Den sidste af Creswells (2009) tre komponenter i forskningsdesignet er ”research methods”, hvilken involverer måden, hvorpå man indsamler sine data (s. 15). Heraf kan man under den kvalitative metode overveje ”emerging methods”, ”open-ended questions”, ”interview data, observationdata, document data and audio-visual data”, ”text and image analysis” og “themes, patterns interpreta-tion” (Creswell, 2009, s. 15). Den kvalitative metode er baseret på tekst eller lyd, hvilke man kan analysere og fortolke på. Af vores interviews lader viinterviewpersonernes besvarelser af vores åbne spørgsmål danne fundament for vores viden omkring emnet. Heraf interpreterer vi de delta-gendes vidnesbyrd som empiri omkring CastSelv. Dette vil vi uddybe yderligere i næste afsnit om-kring ‘Research’.

Research For at opnå en bredere forståelse for “research methods” tages der i de følgende afsnit udgangspunkt i Alan Brymans bog Social Research Methodsfra 2016. Først vil den induktive og deduktive metode introduceres, hvorefter vi vil redegøre for Brymans syv centrale undersøgelseselementer. Den induktive og deduktive metode beskriver forholdet mellem teori og research. Den mest almindelige opfattelse af forholdet mellem teori og research er ifølge Bryman (2016) den deduktive metode. Her tager forskeren udgangspunkt i, hvad der allerede vides om emnet samt hvilke teorier, der allerede eksisterer, hvorefter forskeren opstiller en hypotese. Denne hypotese skal kontrolleres og vurderes ud fra den indsamlede empiri. Oftest sker der også en revision af teorien ud fra resulta-terne. Revision af teori sker ved, at forskeren vurderer, om noget af teorienskal ændres på baggrund af den indsamlede empiri. Dette vil sige, at der skabes teori ud fra empiri. Dette forhold mellem teori og empiri kaldes den induktive metode. Oftest spiller de to metoder sammen, for at man til sidst kan ende med den mest korrekte teori.

Syv centrale undersøgelseselementerForuden overvejelser om brug af enten induktiv, deduktiv eller begge metoder er det vigtigt at have styr på de forskellige elementer, der bør anvendes før og under ens research. Bryman (2016) be-nævner de centrale elementer af enhver research til at være:litteraturreview, koncepter og teorier, undersøgelsesspørgsmål, valg af cases, dataindsamling, databehandling samt rapportering. Disse elementer indgår ligeledesi vores research, hvorfor de vil blive beskrevet nedenfor. Der vil være enkeltehenvisninger til vores egen brug af elementerne, mens en nærmere gennemgang af teoriens anvendelse i projektet kan findes senere. Ved enhver form for undersøgelse er eksisterende litteratur selvsagt et vigtigt element, hvor-forman beskæftiger sig med et litteraturreview. Dette kan være med til at give os indsigt i, hvad der allerede vides om emnet, hvilke metoder, teorier og koncepter der allerede er blevet brugt til at behandle emnet samt hvilke udfordringer der eventuelt kan opstå, når emnet undersøges.Littera-turreviewet skal derfor være med til at illustrere, at man har sat sig ind i den eksisterende litteratur, samtidigt med at den forholder sig kritisk til hvilke dele af den tidligere litteratur, der kan anvendes i ens egen forskning.

Koncepter beskrives af Bryman som: ”the way that we make sense of the social world” (2016 s. 6). Bryman eksemplificerer disse koncepter som bureaukrati, status, karisma, kulturel, ka-pital og meget andet –altså koncepter, eller nærmere mærkater, der kan bruges til at beskrive folk eller samfund, der har signifikante fællestræk. Disse koncepter er en del af vores hverdag, og det er derfor nærmest umuligt at forestille sig en teori, der ikke er påvirket af disse koncepter. Koncepterne kan være med til at specificere vores egentlige mål med forskningen og kan samtidigt også hjælpe med inddelingen af den empiri, der opnås i løbet af forskningen. Denne sammenhængmellem kon-cepter og teorier påvirkes af, om forskningen følger den induktive metode eller den deduktive me-tode. Detskal dog ikke forstås, som om den ene brug af koncepterne udelukker den anden, derimod anvendes koncepterne ofte både ved dataindsamlingen og databehandlingen, samtidigt med at nye koncepter muligvis opstår undervejs. Koncepterne kommer også til udtryk i litteraturreviewet, da tidligere forfatteres koncepter skal klargøres og evalueres, inden man beslutter, hvilke koncepter man selv vælger atanvende. Undersøgelsesspørgsmål er med til at klargøre det mest basale; hvad det er, man gerne vil belyse med sin forskning. Bryman (2016) mener, at mange starter deres forskning med en generel idé om, hvor det er, de vil hen. Denne generelle idé tvingestil at være mere konkret og specifik, når den skal formuleres i form af undersøgelsesspørgsmål. Man opnår spørgsmålene ved at begrænse og fokusere sit problem, så det ikke bliver for bredt. Gode og præcise undersøgelsesspørgsmål er derfor fundamentale, hvis man ønsker at undgå en dårlig og upræcis undersøgelse. Dette betyder, at velformulerede interviewspørgsmål ikke er nok til at garantere god forskning. Kvaliteten af un-dersøgelsesspørgsmålene udgør brugbarheden af interviewspørgsmålene og dermed den endegyl-dige forskning. Udover at undersøgelsesspørgsmålene er grundlæggende for interviewspørgsmålenes kvali-tet, så bidrager undersøgelsesspørgsmålene også til valg af litteratur. Er man fokuseret og præcis i sit mål med forskningen, så er det også nemmere atvælge litteratur, der er med til at belyse emnet. Samtidigt er undersøgelsesspørgsmålene også med til at gøre årsagen til forskningen tydeligere for læseren af det skriftlige materiale, der er undersøgelsens endelige produkt.Datasættet, der ender med at indgå i ens research, kommer ikke nødvendigvis kun fra en-keltpersoner, men kan derimod opnås fra mange forskellige kilder. Derfor har man en tendens til at kalde disse datakilder for cases. Da det ofte er umuligt at indsamle data fra samtlige cases, der har noget med det pågældende emne at gøre, er man nødt til at udvælge specifikke cases i etforsøg på stadig at få belyst hele problemet. Når man udvælger cases, hvilket er det Bryman (2016) kalder for ”samplings” (s. 9), så kan det gøres på forskellige måder. Den mest kendte form for sampling hand-ler om at udvælge en repræsentativ mængde af cases. Dette ses eksempelvis i undersøgelser, der skal sige noget generelt om en population. Her ønskes der så forskellige cases som muligt, så un-dersøgelsen forhåbentlig repræsenterer så mange individer i populationen som muligt. Det er dog ikke alle former for forskning, der er bedst tjent med repræsentativ udvælgelse. Ifølge Bryman (2016) kan cases også vælges i forhold til, hvor hensigtsmæssige de er til undersøgelsens formål. Derudover findes der research, der kun bygger på én eller måske to cases. Her erformålet at forstå disse cases i dybden. Her kan man muligvis ikke lave en stor udvælgelse i overordnede cases, men derimod bør udvælgelsen foretages i forhold til de personer eller oplysninger, der er i casen(e). Dermed er udvælgelse et vigtigt element iresearchen, ligegyldigt hvilken form for undersøgelse der laves. Ved dataindsamling skal der tages en masse valg. Nogle dataindsamlingsmetoder er mere strukturerede end andre, mens andre metoder kan give større mængder af data på kortere tid. Ek-sempler på strukturerede dataindsamlinger er spørgeskemaer og strukturerede interviews (Bryman, 2016). Her har man på forhånd lavet sine undersøgelsesspørgsmål, hvorefter man har klargjort sig hvilke spørgsmål, der skal stilles i enten spørgeskemaet eller interviewet, for at besvare undersø-gelsesspørgsmålene. Her noterer Bryman (2016) problematikken ved, at begge dele betegnes spørgsmål, da hensigten med dem er meget forskellige,hvorfor det også er vigtigt at adskille dem, og kunne kende forskel. Bryman (2016) beskriver forskellene med: “A research question is a ques-tion designed to indicate what the purpose of an investigation is; a questionnaire question is one of many questions that are posed in a questionnaire that will help to shed light on and answer one or more research questions” (s. 10). Samme differentiering er også gældende, hvis spørgeskemaet erstattes med et interview. Ønsker forskeren derimod at få problemet belyst fraandre sider, end de der umiddelbart var tiltænkt, kan en mindre struktureret tilgangvære ideel. Her nævner Bryman (2016) deltagerobservationer og semistrukturerede interviews som muligheder. På denne måde kan teorier skabes ud fra det indsam-lede data i stedet for, at datasættet bruges til at be-eller afkræfte de forudbestemte teorier, der skulle undersøges. Deltagerobservationer og semistrukturerede interviews er ideelle, hvis der arbejdes ef-ter den induktive metode, hvorimod spørgeskemaer eller strukturerede interviews er passende ved anvendelse af den deduktive metode. Databehandling betegner den del af undersøgelsesprocessen, hvor datasættet analyseres. Analysen af datasættet kan dog indeholde flere elementer. Inden analysen kan påbegyndes, skal datasættet dog bearbejdes. Er dette en kvalitativ databearbejdning, eksempelvis efter en dataind-samling bestående af et interview, så består databearbejdninger primært af en transskribering. I takt med at datasættet går fra at være lyd (og eventuelt billede)til at være tekst, så er det også her den første fortætning af data ligger. Efter databearbejdningen kan datasættetanalyseres, og alt efter hvilke undersøgelsesspørgsmål der ønskes besvares, så kan der anvendes forskellige former for analyser. Analyseresder med fokus på mening, kan der eksempelvis laves meningskodning, me-ningskondensering og meningsfortolkning. Hvis der derimod analyses med fokus på sprog skal der gøres brug af helt andre metoder. Det grundlæggende formål med analysen er reduktion af data. Ved kvantitative undersøgelser kan datamængderne være så store, at de nærmest er umulige at for-tolke, hvis ikke de bliver reduceret. Dette kan gøres ved eksempelvis at beregne gennemsnit eller gruppere data i forskellige kategorier (eventuelt i form af tabeller) med fokus på eksempelvis te-maer. Desuden kan en illustration af datasættet underbygge forståelse af det.Bryman (2016) nævner også vigtigheden i at adskille analyse af primær data og sekundær data. Ved analyse af primær data er det forskeren, deranalyserer deres eget indsamlede data, hvor-imod analyse af sekundær data er analyse af data, som andre forskere harindsamlet. Her kan det være en fordel at gøre brug af sekundær data, hvis muligheden foreligger, idet den langvarige proces for at indsamleprimær data undgås. Det sidste grundlæggende element inden for research er rapportering. Bryman (2016) me-ner, at selv den bedste undersøgelse ville være værdiløs og ubrugelig, hvis ikke det blev gjort til-gængelig for andre. Rapportering af undersøgelsen kan udføres på forskellige måder, dette påvirkes eksempelvis af graden af strukturering,men der er dog ”core ingredients” (Bryman, 2016, s. 12), som bør være i alle afhandlinger, rapporter eller undersøgelsesartikler. Disse er: en introduktion, et litteraturreview, et metodeafsnit, resultaterne,en diskussion samt en konklusion(s. 12). Disseer derfor også at finde i dette projekt.

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder