CastSelv – Det skal du vide

CastSelv – Det skal du vide

Dette er indholdet af en længere redegørelse omkring DASK, castings og rekrutteringsprocesser foretaget af studerende fra medievidenskab Aalborg i samarbejde med DASK-online.

Denne rapportdeling er forbeholdt vores studerende fra vores autodidaktiske skuespilleruddannelse DNA

Indhold
Indledning..........................................................................................................................................
1 Litteraturreview.................................................................................................................................
2 Læsevejledning..................................................................................................................................
3 Redegørelse.......................................................................................................................................
4 Rekvirent........................................................................................................................................
4 Målgruppen....................................................................................................................................
5 Distributionsplatforme...................................................................................................................
6 Metode...............................................................................................................................................
7 Strategisk Kommunikation............................................................................................................
7 Definition af strategisk kommunikation....................................................................................
7 Strategilægning..........................................................................................................................
8 Identificering af kundebehov...................................................................................................
10 Trin i at lave en kommunikationsstrategi.................................................................................
12 Kommunikationssituation........................................................................................................
13 Forskellige tilgange til kommunikation...................................................................................
14 Anvendelse af strategisk kommunikation................................................................................
16 Konceptudviklingens faser..........................................................................................................
19 Anvendelse af konceptudviklingens faser................................................................................
22 Forskningsdesign.........................................................................................................................
24 De tre typer af forskningsdesign..............................................................................................
25 Komponenter i et forskningsdesign.........................................................................................
25 Research.......................................................................................................................................
28 Syv centrale undersøgelseselementer.......................................................................................
28 Interview......................................................................................................................................
31 Forskellige former for interviews............................................................................................
31 Interviewundersøgelsens syv faser...........................................................................................
32 Online interview.......................................................................................................................
34 Anvendelse af interviewundersøgelsens syv faser...................................................................
35 Virtuel Dataindsamling................................................................................................................
37 Etiske udfordringer og mediejura................................................................................................
38 Håndtering af etiske udfordringer og mediejura......................................................................
40 Nye etiske udfordringer ved virtuel dataindsamling................................................................
40 Håndtering af de nye etiske udfordringer................................................................................
43 Opsummering af metode..............................................................................................................
44Teori................................................................................................................................................
44 Casting.........................................................................................................................................
44 Chubbucks 12 trin........................................................................................................................
46 De fire dokumentariske grundtyper.............................................................................................
50 Dramaturgi og fortælling.............................................................................................................
55 De otte dramaturgiske trin........................................................................................................
55 Vidensdistribution....................................................................................................................
59 Appelformer.............................................................................................................................
60 Præproduktion.................................................................................................................................
62 Fra idé til storyboard....................................................................................................................
62 Manuskript...................................................................................................................................
64 Storyboard....................................................................................................................................
72 Overvejelser i forhold til manuskriptet og storyboard.............................................................
74 Dokumentar..............................................................................................................................
75 Dramaturgi...................................................................................................................................
78 Vidensdistribution....................................................................................................................
80 Appelformer.............................................................................................................................
81 Refleksioner.....................................................................................................................................
82 Metodiske refleksioner................................................................................................................
83 Genrerefleksioner........................................................................................................................
85 Konklusion......................................................................................................................................
88 Referencer.......................................................................................................................................


Indledning
Casting er en besværlig proces, og på nuværende tidspunkt findes der ikke meget empiri om emnet, hvorfor selve castingprocessen bliver yderligere kompliceret. Dette ekspliciteres i projektvejlederens indledende mail: “Der er et tomrum om casting, hvad angår beskrivelse af kvalifikationer og kortlægning af mediebranchens ansættelsesmuligheder inden for området” (Christensen, e-mail, 20. februar 2020). Derfor har vi i dette projekt samarbejdet med Dansk Skuespillerkatalog (DASK) og deres kreative direktør Tommy Duus omkring castingprocessens mangler, og hvordan disse kan forbedres gennem et audiovisuelt produkt. I dag foregår de fleste castings online og kaldes CastSelv. Ved CastSelv skal skuespillerne filme sig selv, hvilket kan medføre yderligere problemstillinger tilen proces, der allerede kan be-tegnes som kompliceret. Vi har i projektet interviewet aspirerende skuespillere tilknyttet DASK, hvoraf énudtaler følgende om problemstillingen: mere om-om castingsprocessen, og hvordan man laver en god selfcast. Det synesjeg, der manglede lidt . . . Der er nogle ting som jeg godt kunne have tænkt mig at have vidst i-i starten med hensyn til selfcast hvertfald, men igen jeg kunne også godt have spurgt, men jeg synes ikke, der var så meget viden om det heller på-på siden (Interviewperson 2, 17-04-2020, 10:14). Derfor vil vores audiovisuelle produkt tage udgangspunkt i, hvordan vi kan hjælpe aspirerende skuespillere på DASK med at lave en CastSelv, og derfor opererer vi med følgende problemstilling: ”Hvordan kan et audiovisuelt produkt løse problematikker omkring casting af skuespillere med tilknytning til DASK, som de bliver manifesteret i projektets indledende researchfase?”. I vores indledende researchfase vil vi have fokus på vores anvendelse af forskellige metoder. I projektets metodekapitel er der derfor beskrevet metodeteori inden for kommunikationsstrategi, konceptudvikling, forskningsdesign, research, interview og virtuel dataindsamling. Derudover er der løbende afsnit, der analyserer voresmetodeanvendelse, hvorfordette kapitel også beskriver vores arbejdsproces, og hvordan vi er kommet frem til vores endelige målscenarie: en CastSelv-guide til aspirerende skuespillere. Af metodekapitlet og resultaterne heri er det besluttet, at det audiovisuelle produkt skal tage form som en informationsvideo med dokumentartræk udledt fra Ib Bondebjergs teori, fordi vi mener, at denne type film bedst muligt kan afvikle problemstillingen. Den castingteori, der viderefor-muleres i det audiovisuelle produkt,tager udgangspunkt i Tommy Duus’ bog om casting, og er suppleret af Ivana Chubbucks branchelitteratur og Konstantin Stanislavskis skuespilssystem. Yder-mere har vibrugt Jørgen Fafner og Jørgen Riber Christensen, Ole Ertløv Hansen og Thomas Mo-sebo Simonsentil at understøtte de stilistiske og dramaturgiske valg i filmen


Litteraturreview
Vi har på baggrund af situationen med COVID-19 været begrænset i forhold til adgangen af littera-tur, hvorfor vi ikke har kunnet få fat i alle kilder, vi har ønsket. Grundet den begrænsede adgangtil bibliotekerne har vi i nogle situationer været nødsaget til kun at bruge litteraturen, der er vedhæftet på Moodle som pensum til kurset “Audiovisuel strategisk kommunikation”. I dette afsnit har vi valgt at præsentere den anvendte litteratur i projektet, som synes at fylde mest og derudover littera-tur der har været problemer med.Voresprojekt omhandler casting i Danmark, hvor der findes et tomrum, hvilket ligeledes har indflydelse på mængden af litteratur inden for emnet. Vistartede med at læse Tommy Duus’ bog, Casting og Audition for skuespillere og statister, eftersom Duus er direktør for firmaet DASK, hvem vi ønsker at udarbejde et audiovisuelt produkt for. Her erfarede vi, at castingprocessen er forskellig fra Danmark til USA. Dette betyder, at selvom der findes en relativ stor mængde af litte-ratur om casting på engelsk, så har vi vægtet castingprocessen i Danmark, eftersom det synes mest relevant for projektet. Foruden Duus’ litteratur har vi anvendt castingteorier af Ivana Chubbuck og KonstantinStanislavski. Chubbucks teori er, ligesom Duus’, også branchelitteratur, da den fungerer som en guide til, hvordan skuespillere bedst lever sig ind i en rolle. Denne litteratur er baseret på Chubbucks tid i castingbranchen, og ersamtidigt baseret på Stanislavskis tidligere skuespilssystem. Denne litteratur er dog inddraget i projektet, da den kan være med til at hjælpe aspirerende skue-spillerne gennem en casting, hvilket er formålet med det audiovisuelle produkt.I modsætning tilcasting findes en større mængde litteratur omkring kommunikationsstrate-gier, forskningsdesign og interviewundersøgelser. Som litteratur til strategisk kommunikation er der primært gjort brug af Mie Femø Nielsens Strategisk Kommunikation (2014) suppleret af Preben Sepstrupog Pernille Fruensgaard Øes Kommunikations-og kampagneplanlægning (2010) samt Karl T. Ulrich og Steven D. Eppingers Product Design and Development (2012). Havde vores pro-jekt været underlagt optimale formål, ville vi dog have benyttet osaf mere teori end det fravores kursusgange i “Audiovisuel Strategisk Kommunikation”. Dog havde vi grundet COVID-19 begræn-sede muligheder og kunne derfor ikke tilgå biblioteker, hvor det meste litteratur omkring emnerne
CastSelv –Det skal du vide3findes, og måtte derfor nøjes. Det samme gør sig gældende i vores afsnit om forskningsdesign, hvor vi har anvendt første kapitel i John W. Creswells Research Design. Qualitative, Quantitative, and Mixed Methods Approaches(2009). Som litteratur til beskrivelse af vores researchfase valgte vi Alan Brymans Social Research Methods(2016). Denne bog fungerer også som kursusmateriale til “Audiovisuel strategisk kommu-nikation”, men er samtidigt anerkendt som en af de bedste bøger omkring metoder inden for social research. Denne teori konkretiseres til at omhandleinterviewundersøgelser ved hjælp af Steiner Kvale og Svend Brinkmanns Interview: Introduktion til et håndværk (2009). Det ses, at begge kilder i grove træk nævner de samme syv faser, der skal indgå i en undersøgelse. Af denne grund er projektet opbygget på en sådan måde, at alle faserne indgår

Læsevejledning
Dette projekt er opdelt i fem overordnede kapitler. Kapitel 1 “Redegørelse” består af enredegørelse for projektets rekvirent, projektets målgruppe samt det audiovisuelle produkts distributionsplat-forme. Dette kapitel skal informere læseren om projektgruppens samarbejde med rekvirenten, samt hvilken betydning dette samarbejde har haft for projektet. Derudover beskrives det audiovisuelle produkts intenderede præmis og målgruppe, så læseren kan have dette in mente gennem hele pro-jektet. Projektets andet kapitel, “Metode”, består af metodeteoriog metodeanvendelse. Dette kapi-tel er en gennemgangaf projektets forskellige metoder, hvori der løbende forekommer analyse af metodeanvendelser. Vi har valgt, at metodeanvendelsen optræder lige efter gennemgangen af den givne metode for at skabe mest muligt overblik. Derudover sikrer den løbende analyse af metode-anvendelsen, at læseren altid ved, hvorfor en specifik metode gennemgås. Efter metodekapitlet kommer kapitel 3“Teori”. I dette kapitel beskrives den teori, der har formet det audiovisuelle produkt. Heri indgår teorien om casting. Dette optræder relativt sent i pro-jektet til trods for, at projektets overordnede tema er casting i mediebranchen. Teorien er placeret sent, da gruppen vurderede, at projektet var mere struktureret, hvis redegørelse, metodeteori og metodeanvendelse optrådte først. Kapitel 4, “Præproduktion”, skulle som udgangspunkt have omhandlet produktionen af det audiovisuelle produkt. Grundet COVID-19-pandemien blev der dog givet dispensation fra produk-tionen af det audiovisuelle produkt, så der i stedet skulle indgå præproduktionen af et tiltænkt au-diovisuelt produkt, der stadig skulle have relevans for rekvirenten. Studieordningen er da blevet ændret fra: “design og produktion af et audiovisuelt medieprodukt med henblik på strategisk kom-munikation” til: “design og præproduktiontil et audiovisuelt medieprodukt med henblik på stra-tegisk kommunikation” (Simonsen, e-mail, 20. april 2020). Efterfølgendeindeholder kapitel 5, “Refleksioner”, vores refleksioner i forhold til den an-vendte teori og metode. I dette kapitel overvejer vi, hvordan projektet og det audiovisuelle produkt havde været anderledes, hvis der var blevet taget andre valg i løbet af projektfasen. Slutteligt konkluderer vi på projektets og det audiovisuelle produkts evne til at besvare problemformuleringen.

Redegørelse
For at skabe bedre forståelse for de rammer projektet arbejder inden for vil vi i dette kapitel redegøre for rekvirenten,målgruppen samt distributionsplatforme.

Rekvirent
Rekvirenten i dette projekt er Dansk Skuespillerkatalog, der normalvis forkortes DASK. Samarbej-det med DASK var forudbestemt, da projektgruppens vejleder allerede havde fået bevilliget et forskningsprojekt om employment for studerende inden for mediebranchen, og havde dermed valgt DASK, og herunder kreativ direktør Tommy Duus som samarbejdspartner. Duus beskriver hans stilling som kreativ direktør til at være en sammenfatning: “Så jeg er jo både caster, statistkoordi-nator, coach og mentor, og øh, og det hele det kalder jeg øh, under en samlet hat, kreativ direktør.” (Duus, 20-04-2020, 00:06:11). Han er grundlægger og indehaver af DASK. Han har castet til en række spillefilm, reklamefilm og kortfilm siden starten af det 21. århundrede (IMDb, u.å.). Duus arbejder med casting til hverdag, og har dermed indsigt i castingprocessen, hvilket hargjort ham til en værdifuld samarbejdspartner i løbet af dette projekt.Idéen til DASK kom sidst i 1990’erne, og i maj 1999 blev idéen ført ud i livet som et fysisk katalog med skuespillere, hvoraf navnet Dansk Amatør Skuespiller Katalog opstod. Amatør blev hurtigt fjernet fra firmaets navn, da flere af skuespillerne ikke ønskede at blive kategoriseret som amatører, men forkortelsen blev beholdt. DASK blev et online skuespillerkatalog i 2000 og var dermed det første online casting-og formidlingsbureau i Europa (Duus, 2009). DASK er dog ikke bare et formidlingssite, hvor produktioner kan finde skuespillere og statister og vice versa. DASK arbejder også aktivt inden for casting, koordinering og coaching af deres skuespillere og statister. Der kan findes megethjælp til skuespillere på DASKs hjemmeside, og der tilbydes endda optagelse på deres egen uddannelse, DNA, der skal hjælpe de aspirerende skuespillere med flere dele i skue-spillerlivet. Et af de områder, hvor DASK ønsker at være behjælpelige, er i forbindelse med ca-stings. DASK vil gerne give deres skuespillere en bedre forståelse af, hvordan man forbereder sig optimalt tilen casting. Dette er især i forbindelse med CastSelv-videoer, som de seneste år er blevet meget populære i mediebranchen. Duus bekræfterdette ved at nævne den sidste fysiske casting, han har foretaget igennem DASK: “den er gået fra fysisk til online, og det er jo et valg, jeg har taget, at for, øh, min sidste fysiske casting det var til en spillefilm der hed Kidnapningeni januar 2016. Siden har jeg kun castet online.” (Duus, 20-04-2020, 01:18:46). Derfor var målet med denne opgave at udarbejde et audiovisuelt produkt, der skulle fungere som en oplysnings-og informationsvideo til skuespillere og statister på DASK. Grundet COVID-19-pandemien var det dog ikke muligt at producere det audiovisuelle pro-dukt, da vi ikke havde mulighedfor at låne Aalborg Universitets kamera-og lydudstyr. Derudover kunne AAUs computere ikke tilgås, hvorfor det heller ikke var muligt at gøre brug af de redige-ringsprogrammer, der normalt ville være stillet til rådighed. Dette betød, at det audiovisuelle pro-dukt ikke længere skulle indgå i projektet, hvilket caster og kreativ direktør fra DASK, Tommy Duus, var fuldt forstående over for. Projektet skulle dog stadig indeholde et tænkt audiovisuelt pro-dukt, altså en ”what could have been”, hvis der havde været mulighed for at producere filmen, hvorfor der er udarbejdet et manuskript og et storyboard. Dette betyder, at DASK som rekvirent stadig er aktuel, da det tænkte audiovisuelle produkt stadig skal have relevans for dem. Dermed påvirkes projektet stadig af rekvirenten på trods af, at der ikke skal produceres et audiovisuelt produkt til dem.

Målgruppen
Sepstrup og Øe (2010) definerer en målgruppe som: ”den gruppe personer, hvis adfærd afsenderen ønsker at ændre for at opnå formålet med kampagnen” (s. 216). Ydermere understreges vigtigheden af en god afgrænset målgruppe: ”En god målgruppe. . . er tæt knyttet til gode mål, har kendetegn, der er relevante for afsenderens mål, og kan eksponeres inden for dens (normale) mediebrug” (Sepstrup og Øe, 2010, s. 216). Formålet med dette projekts audiovisuelle produkt er at hjælpe aspirerende skuespillere med at forbedre deres CastSelv-videoer, og samtidigt gøre dem mere tryggeved processen. Projektets primære målgruppe defineres derfor som aspirerende skuespillere med tilknytning til DASK. Forbedst muligt at kunne producere en video, der passer til den primære målgruppes behov, har vi interviewet tre aspirerende skuespillere, der alle har en tilknytning til DASK. Derudover har vi interviewet Tommy Duus, der er kreativdirektør hos DASK. IfølgeDuus er det meningen, at filmen skal publiceres på YouTube, og skuespillere fra DASK vil kunne tilgå filmen gennem et link på DASKs hjemmeside. På trods af filmens primære funktion som instruktionsvideo har vi dog taget distributionsplatformen YouTube medi vores overvejelser, hvorfor der også indgår enkelte træk fra reklamefilm. På denne måde opnår projektet sin sekundære målgruppe; skuespilsinteresserede per-soner uden tilknytning til DASK, der kan finde det audiovisuelle produktpå YouTube uden om DASKs hjemmeside. Alle vores refleksioner over det audiovisuelle produkts udformning kan findes senere i projektet.

Distributionsplatforme
Digitale og sociale medier har påvirket, hvordan audiovisuelle produkter bliver produceret og kon-sumeret. Ifølge Jørgen Riber Christensen, Ole Ertløv Hansen og Thomas Mosebo Simonsen (2017) er den største faktor for denne påvirkning den øgede adgang, som almindelige brugere har til selv at producere og dele audiovisuelle produkter. Vi vil udelukkende arbejde med den påvirkning, som medieplatformens egenskaber kan have, da brugergenereret indhold ikke har stor relevans for vores produkt. Distributionsplatformens egenskaber kan påvirke det audiovisuelle produkt ved f.eks. at begrænse filens størrelse, have en begrænsning på produktets varighed eller lignende. En af forde-lene ved at distribuere et audiovisuelt produkt via digitale medier er produktets mulighed for at blive delt på de sociale medier. Derved kan en video, ved at blive delt, spredes til mange brugere i en omgangskreds. Dette kan være relevant for videoer med målgrupper, der har intern kommunikation blandt hinanden, f.eks. kan en video fra DASK spredes via. et netværk af intern kommunikation mellem skuespillere. Christensen et al. (2017) refererer til Jenkins et al. (2013), som argumenterer for, at distribution af audiovisuelt indhold på digitale og sociale medier skal ses som en cirkulation frem foren distribution. En videos distribution afhænger af forbrugernes vilje til at viderebringe produktet. Under produktionenkan man have dette i tankerne og gøre sig refleksioner om, hvordan man kan fremstille produktet, så deling af det kan være til interessefor forbrugerne. Ifølge Chri-stensen et al. (2017) har den moderne produktionskultur dermed udviklet sig til ikke længere at betragte modtagere som forbrugere, men derimod som aktive deltagere. Forbrugerne kan deltage ved at have en indvirkning i produktionen af produktet, eller ændre produktets intenderede betyd-ning ved at bringe nye ideer og vinkler til undervejs.Under et interview med Duus fra DASK snakkede vi om det audiovisuelle produkt, der skulle produceres i forbindelse med dette projekt. Duus havde interesse i, at produktet skulle distri-bueres på platformene; YouTube og DASKs hjemmeside. Da DASK selv står for begrænsningerne på deres hjemmeside, og vores audiovisuelle produkt skulle udarbejdes i samarbejde med dem til deres brug, ville der ikke være tilknyttet nogle relevante begrænsninger ved distribution på DASKs hjemmeside. Ifølge York (2020) begrænser YouTube både hvilke billedformater, der kan uploades, samt størrelsen og længden. Billedformatet skal enten være 16:9 eller 4:3. Hvis man uploaderi formatet 4:3, vil billedet blive forstørret med to bjælker i siderne, så videoen passer til YouTubes afspilningsformat af 16:9. YouTube begrænser en videos længde til 12 timer samtidigt med, at fil-størrelsen ikke må overskride 128 GB, hvilket ikke villevære et problem for vores produkt. Der kan dog findes videoer på YouTube, der er længere end12 timer. Disse er dog uploadet, inden restriktionerne trådte i kraft. Da YouTubes videoer hovedsageligt består af brugergenereret indhold, var planen at anvende et håndholdt kamera til vores produkt, meget i stil af en vlog eller andre videoer, der afbilder hverdagen. Det audiovisuelle produkt er baseret på Vogues YouTube-serie 73 Questions with . . ., specifikt videoen 73 Questions With Margot Robbie | Vogue (Vogue, 2019).Hermed er der klargjort for projektets rammesætning. Med dette in mente, bevæger vi os videre til en redegørelse af projektets metoder samt analyser af metodeanvendelsen.

Metode
Dette kapitel består af afsnit, der dækker metodeteorier og analyser af vores metodeanvendelser. Metodeteorien er løbende efterfulgt af analyse af vores metodeanvendelse for at give indblik i, hvorfor de forskellige metoder er beskrevet.

Strategisk Kommunikation
For at nå vores endelige mål; at producere et audiovisuelt medieprodukt, har vi anvendt strategisk kommunikation. Derfor har vi først valgt en kommunikationsstrategi og heraf valgt og fravalgt ele-menter strategisk, således vi kommer bedst muligt frem til vores endelige mål. I nedenstående me-todeafsnit vil vi redegøre for, hvad strategisk kommunikation er samt hvilke trin, der forekommer i den strategiske proces. Herudover vil der være en refleksion omkring vores valg af metoder og teorier, arbejdet med kommunikationsstrategi, projektstyring samt konceptudvikling.

Definition af strategisk kommunikation
Mie Femø Nielsen (2014) tager udgangspunkt i: ”sammentænkning af kommunikationsmål, medier og grad af involvering særligt fokuseret på medarbejderkommunikation” (s. 40). Dette er i høj grad relevant for vores projekt, idet vi vil arbejde med kommunikationen mellem casteren og den, der skal castes. Nielsen (2014) beskriver først strategisk kommunikation som en måde at bruge kom-munikation til at komme fraA til B. Herefter definerer hun kommunikation: ”At kommunikere er at udveksle meddelelser, have forbindelse/samkvem og opnå indbyrdes forståelse” (Nielsen, 2014, s. 13). Dermed mener hun, at kommunikation er en tværgående bevægelse mellem individer, der vil opnå et fællesskab mellem dem. Dette står i modsætning til information, der er en envejs udbredelse af meddelelser. Inkluderer man herefter strategi, får man en speciel type af kommunikation. Ifølge Nielsen (2014) handler strategi om: ”at opnå noget ved at lægge en langsigtet plan, som efterfølgende eksekveres, med henblik på at nå et mål” (s. 14). Heraf skal man også arbejde taktisk for at nå sit mål: ”medden optimale anvendelse af de midler, som er til rådighed i en given situation, og med udførelse af de nødvendige handlinger” (Nielsen, 2014, s. 14). Dermed har den strategiske kommunikation et mål, og Nielsen (2014) mener, at der bag kommunikationen ligger mål, intention og en plan. For at nå dette mål beskriver Nielsen (2014): ”Desuden er det en delaf strategien, at man kommunikerer og ikke blot informerer; det gør man for bedre at nå sit mål” (s. 14). Endeligt definerer hun strategisk kommunikation:Strategisk kommunikation eren (langsigtet) målstyret og resultatorienteret tværgående ud-veksling af meddelelser i et (kortere eller længere) samkvem med nogen med henblik på at påvirke dem for med et defineret formål at opnå indbyrdes forståelse om et defineret mål. (Nielsen, 2014,s. 14).Kommunikation kan derfor defineres som en måde at opnå gensidig forståelse og anerkendelse gen-nem udveksling af meddelelser, hvor dette er målet i sig selv, og derfor er kommunikation primært strategisk. Vi har derfor kommunikeret med DASK og tre skuespillere om vores audiovisuelle pro-dukt for at nå bedre i mål med vores projekt. Det er derfor gennem kommunikation med dem, at vi har forsøgt at opnå vores mål med det audiovisuelle produkt; at uddanne individer i CastSelv-pro-ceduren, såfremt de bedre kan blive castet til roller. Det vil senere vise sig i vores produkt,hvordan vi sammenkobler kommunikation og information, hvorfor vivil vende tilbage til en uddybelse af dette.

Strategilægning
Ifølge Nielsen (2014) handler al strategilægning om at komme fra A til B, hvorfor alle modeller også ligner hinanden og kun afviger med navngivning af faser og med udspecificeringen af disse. Ien strategisk proces er der tre trin: ”dataindsamling og analyse, et informeret valg mellem flere mulige løsninger samt gennemførelse af det besluttede” (Nielsen, 2014, s. 15). Selvom der kan forekomme afvigelser samt tilføjelser, så er processens essens den samme: ”først analyseres et ud-gangspunkt, dernæst skabes nogle visioner for noget bedre eller formuleres en udvej, så vælges nogle løsninger, og de bliver så gennemført, så man kan komme videre fra det udgangspunkt, man stod med” (Nielsen, 2014, s. 15). Nielsen (2014) opererer med fem faser: 1. Analyse af A (udgangspunktet)2. Opstilling af mulige B’er (målscenarier) 3. Valg mellem B-scenarier 4. Eksekvering og implementering (vejen fra A til B)5. Opfølgning og evaluering (s. 15)Når man er i fase 5, skulle man gerne have et nyt B. Selvom det virker nemt, så kan det være svært at udføre i praksis, da processen kan vise sig besværlig. Derfor er det vigtigt at lave et ordentligt forarbejde, så man kommer “korrekt” til B. Det kan derfor være fordelagtigt at være bevidst omkring, hvad målet er, så man undgår at møde modstand på sin vej mod B, og dermed sikrer sig en god proces. Nielsen (2014) hævder, at et godt arbejde med A og et solidt kendskab til virksomhedens kontekst gør detlettere at vælge B. Dette er et strategisk valg, og det skal begrundes ordentligt for at give mening for dem, der skalflytte deres holdninger eller ændre deres nuværende mønstre. Al strategilægning indebærer meget arbejde med kommunikation, og Nielsen (2014) skriver: ”Derfor er strategisk kommunikation født ind i virksomhedens arbejde med at nåsine mål, udvikle sig og opnå tilfredsstillende resultater” (s. 17). Derfor har vi gennem vores interviews med Duus undersøgt, hvad målet for DASK egentlig er–og især med henblik på filmen. Duus udtaler i et interview, at han gerne vil have, at skuespillerne på DASK i højere grad bliver castet, så deres mål kan realiseres. Duus beskriver, at DASK hjælper skuespilleren gennem deres casting på følgende måde: “Når jeg skal præsentere noget over for en instruktør, så vil jeg jo altid, så jeg vil altid godt vise, det bedste frem i skuespilleren” (Duus, 20-04-20, 00:43:20). Ved at hjælpe skuespilleren vil DASK samtidig styrke deres eget brand, hvilket vil øge virksomhedens omsætning iden sidste ende. I vores interview og research-samtaler med Duus har vi derfor også udarbejdet konklusionen om, at vi skal hjælpe skuespillerne med deres CastSelv-evner, hvilket er den nye strategi indenfor casting

Identificering af kundebehov
Som et led i konceptudviklingen kan man inddrage Karl T. Ulrich og Steven D. EppingersProduct Design and Development (2012) og især kapitlet: “Identifying Customer Needs”, hvor de går i dyb-den med identifikationen af kundernes behov. I vores tilfælde er produktets kunder lig med mål-gruppen, hvilket vi tidligere har defineret. For Ulrich ogEppinger (2012) er det vigtigt, at produktet er modtagerbaseret, såfremt kundebehovet bliver dækket og beskriver: “Identifying customer needs is an integral part of the concept development phase of the product development process” (s. 88). I starten af enundersøgelse foretages der indsamling og bearbejdning af data. Her har Ulrich og Ep-pinger (2012) skrevet om, hvilke trin de gennemgår i identificeringsprocessen af kundens behov:1.Gather raw data from customers.2.Interpret the raw data in terms of customerneeds.3.Organize the needsinto a hierarchyof primary, secondary and . . . tertiary needs. 4.Establish the relative importance of the needs. 5.Reflect on the resultsand the process. (s. 75)Ulrich og Eppingers (2012) metode starter med indsamling af ubehandlet data. Indsamlingen kanforegå gennem tre metoder:1.Interview2.Fokusgrupper3.Observering af produktet i brugI vores projekt har vi benyttet os af interviews. Ydermere er det også denne metode Ulrich og Ep-pinger (2012) anbefaler til at indsamle ens primære data, fordi: “an interview often allows the pro-duct development team to experience the use environment of the product” (s. 77). Derfor vil vi også uddybe interviewprocessen senere i opgaven. Efter indsamlingen af data fortolkes datasættet med henblik påat beskrive kundernes behov. Behovet udtrykkes som, hvad produktet skal kunne, og ikke hvordan det kan gøres ved brug af positive termer. Ydermere skriver Ulrich og Eppinger (2012) om behovet: ”Express the need as specifically as the raw data. Needs can be expressed at many different levels of detail. To avoid loss of information, express the need at the same level of detail as the raw data” (s. 82). Under fortolkningen af data advarer Ulrich og Eppinger (2012) mod at bruge ordene skal og burde, da det ikke er endnu, man skal bedømme vigtigheden af behov.

Herefter organiseres behovene i et hierarki. Ulrich og Eppinger (2012) nævner, at det kan gøre processen lettere at dele behovene op i primære, sekundæreog eventuelt tertiærebehov. De primære behov fungerer som en overkategori for de sekundære behov, hvilke falder under en af de primære behov. De tertiære behov, der kun bliver kategoriseret ved komplekse produkter, fungerer somen underkategori til de sekundære behov, ligesom de sekundære gør til de primære. Under organiseringen kan overflødige behov, som enten bliver gentaget eller som løses ved løsningen af et separat problem, frasorteres. Efter organiseringen etableres behovenes relative vigtighed i forhold til hinanden. Ifølge Ulrich og Eppinger (2012) er der to måder at etablere den relative vigtighed af behovene. Enten kan den relative vigtighed af behovene etableres ud fra de tidligere interviews, hvilken baserer sig på interviewernes tidligere opfattelse af udsagn. Den anden måde baserer sig på enny undersøgelse, hvor detprimære mål er at etablere de relative vigtigheder i forhold til hinanden. Dette tager dog længere tid, og koster flere ressourcer. Til sidst reflekteres der over resultaterne og processen som helhed. Refleksionen foregår ved at stille kritiske spørgsmål om undersøgelsen. Spørgsmålene kan være, men er ikke begrænset til: Bliver alle relevante kundetyper repræsenteret af de kunder, der blevinterviewet? Hvordan kan processen blive forbedret til fremtidige undersøgelser?Når man interviewer personer, er det en god idé at dokumentere dem, således man kan bruge informationerne i sit senere arbejde. Heraf opererer Ulrich og Eppinger (2012) med fire metoder tilat dokumentere interaktionen med kunden:

1.Lydoptagelser 2.Noter3.Videooptagelser4.StillbillederI vores interview har vi benyttet os af lydoptagelser, noter og videooptagelser. Lydoptagelsen er nem at bruge, men lydoptagelsen kan virke intimiderende for kunden, og ligeledes kan dataene være tidskrævende, når de skal transskriberes. Ulrich og Eppinger(2012) hævder, at noter er en god metode at bruge til interviews. Her udpeges én til at stille spørgsmål og en anden til notering af interviewet, så forløbet foregår mere flydende. Notering kan dermed fungere næsten lige så godt som en direkte transskribering, hvis den nedskrives undervejs eller direkte efter endt interview. Fordi vi har været nødsaget til at lave online interviews, har vi også anvendt videofunktionen, hvor-for vi har lavet optagelser af dette. Disse optagelser har vi ogsålavet, såfremt viskulle have lavet en “lommevideo” og dermed eventuelt kunne inddrage optagelser fra vores interviews.

Trin i at lave en kommunikationsstrategi
I udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi overvejer man, hvad A og B er, inden man formulerer vejen mellem dem. Nielsen (2014) specificerer: Det basale i en kommunikationsstrategi er at finde ud af, hvad man vil opnå over for hvem, og hvorfor man vil det, for at kunne finde ud af, hvordan man som konsekvens heraf vil gøre det. Ofte handler det om et bestemt budskab,man godt vil formidle til nogle konkrete aktører på en særlig måde via nogle hensigtsmæssige arenaer, kanaler og medier, fordi man godt vil have dem til at vide, mene, gøre eller tage ejerskab til noget bestemt.(s. 18).I forskerens arbejdsproces kan det vise sig behjælpeligt at stille de grundlæggende spørgsmål: ”hvadman ønsker at opnå over for hvem (og hvem ikke), hvorfor man gerne vil det, og hvordanman vil opnå det” (Nielsen, 2014, s. 18). Endeligt må forskeren overveje, om vedkommende nåede sine mål og hvorfor. Herefter har Nielsen (2014) en række trin, man kan gennemgå, når man udarbejder en kom-munikationsstrategi: 1.Formulere behov med henblik på at kunne fastlægge målsætning og legitimere projek-tet. Præcisere formålet med at skulle væk fra A,så man klart og overbevisende kan besvare hvorfor-spørgsmål.2.Analysere A som udgangspunkt for at nå et B. Træffe beslutninger vedrørendegrund-læggende kommunikationsparadigme og værdier for arbejdet. 3.Formulere mulige scenarier for B. Analysere forudsætninger for og konsekvenser af hvert scenario. Vælge et B. Præcisere mål og delmål. Formulere succeskriterier (hvor-dan ved vi, at vi er i mål?). Budget og ressourceafklaring. 4.Kortlægge og prioritere stadeholdere med henblik på at fastlægge relationsstrategi.Un-dersøge nøglemålgrupper og afsenderrolle. Justere i forhold til kommunikationspara-digme og værdier. 5.Vælge arenaer, medier, kanaler, genre, tekster, kommunikationstiltag og kreativt kon-cept. 6.Bemande og organisere, lave kompetence-, ansvars-og opgavefordeling. Lave drejebø-ger, handlingsplaner. 7.Justere på alle niveauer, så mål, midler, ressourcer og kompetencer samstemmes. Aligne og godkende. Lave guidelines og værktøjer. Sætte i værk.8.Eksekvere og udføre.9.Følge op. Sikre, at det sker, og at det lever. 10.Måle indsatsen, evaluere, formulere læringspunkter til senere indsatser af denne type, over for denne målgruppe eller med denne organisationstype (s. 18-19).

Nielsen (2014) hævder herefter, at kommunikationsstrategien kun vil være succesrig, hvis disse trin er korrekt udført. Ydermere påpeger hunvigtigheden af punkt 7, der er essentielt, hvis processen skal være succesfuld. Hvis ikke punkt 7 er opfyldt fyldestgørende, vil resultatet ej heller være det, hvorfor man må revidere undervejs for ikke at risikere at skulle starte forfra. Selvom man har en klar idé om, hvordan ens strategiske kommunikation skal fungere, så påpeger Nielsen (2014) vig-tigheden af ikke at springe trin over. Derfor skriver hun: ”Analysen bør være et udtryk for efterra-tionalisering af valget, så man regner baglæns og forklarer sig selv og andre, hvorfor det, man har valgt at gøre, er rationelt begrundet” (Nielsen 2014, s. 19). Hun påpeger senere vigtigheden af at have en ordentlig analyse for at få en bedre og mere velbegrundet løsning,fremfor blot at få sine forestillede løsninger til at passe i en bestemt forklaringsramme.

Kommunikationssituation
For at komme bedst muligt til B må man overveje, hvilken kommunikationssituation, der er tale om. Her skriver Nielsen (2014): ”Der er noglegrundlæggende forskellige måder at tænkekommu-nikation på, og de siger meget om, hvordan man ser på situationen og på sin egen og andresroller i kommunikationssituationen” (s. 23). Kommunikationen er præget af tidens teknologi, hvorfor god kommunikation også ændrer sig gennem tiden, og Nielsen (2014) beskriver: ”synet på kommuni-kation har ændret sig med den voksende forskning indenfor området, den stigende demokratisering og de ændrede medier” (s. 23). Hun hævder, at idealet for god kommunikation i dag er: ”at involvere frivillige parter om at gå i dialog om at medskabe noget fælles, som de hver især kan føle ejerskab til og derfor vil lade få konsekvenser for deres adfærd” (Nielsen, 2014, s. 23-24). Dermed har vi også inkluderet vores målgruppe i udarbejdelsen af vores endelige problemstilling, såfremt vores endelige produkt i sidste ende er tilpasset dem bedst muligt. Siden Nielsens bog i 2014 er der sket ændringer i forhold til teknologien og dermed kom-munikationen. Slots-ogKulturstyrelsen (2019) beskriver, hvordan udviklingen er gået fra enstor brug af fysiske medier, såsom TV og radio, til en endnu større brug af internettet og detsmange muligheder. Slots-og Kulturstyrelsen (2019) konkluderer på baggrund af deres undersøgelser: “At danskernes mediebrug i så høj grad bliver mere og mere digital og internetbaseret, er givetvis et resultat af det gensidige forhold mellem nye teknologiske muligheder, mediebranchens udnyttelse heraf og brugernes efterspørgsel” (Slots-og Kulturstyrelsen, 2019). Tallene på hjemmesiden viser, hvordan flere og flere danskere tilegner sig teknologi, der muliggør, at de kan anvende internettet. Derfor er det også nærliggende, at vi anvender internettet og DASKs hjemmeside som distributi-onsplatform for vores audiovisuelle produkt. Ydermere beretter Slots-og Kulturstyrelsen (2019) om, hvordan brugen af de sociale medier stiger, hvorfor det ville være relevant at distribuere det audiovisuelle produkt herpå, så man netop når så mange folk som muligt. Heraf foreslår Duus i vores interview med ham, at det ville være oplagt at bruge distributionsplatformen YouTube, fordi man derfra kan dele videoen på andre plat-forme: “Det vil jo være oplagt, en oplagt ting at lægge på YouTube . . . Fordi derfra kan man jo også dele den på forskellige kanaler” (Duus, 20-04-20, 01:36:13). Derudover vil han også lægge den som et opslag under “viden om” på DASKs hjemmeside, og henvise til YouTube-siden, hvorpå filmen ligger, så brugerne på hjemmesiden også får tilgang derigennem. Ydermere arbejder Duus (Interview, 20-04-20) på en ny e-bog:

Og det der er hensigten med bogen, det er også, at der i bogen er links. Så når man har læst en tekst, jamen så kan man klikke sig videre, og se en video der underbygger, det jeg har skrevet, øh og det kan enten være øh, i det her tilfælde er det jo super,super fedt, hvis der er noget casting-materiale man rent faktisk må bruge, fordi casting-videoer er jo fortrolige(01:37:09). Denne e-bog vil dermed indeholde flere casting-tips, og heri kunne der også henvises til vores in-formationsvideoomkring CastSelv.

Forskellige tilgange til kommunikation
Kommunikationen har ændret sig i takt med, at menneskeheden også har, og derfor inddeler Nielsen (2014) kommunikationen i tre paradigmer: •Information (feudalsamfundet)o”vertikal og asymmetrisk envejsinformation eller propaganda” (s. 24)•Kommunikation (industrisamfundet) o“horisontal asymmetrisk tovejskommunikationtil og med andre og med nogen grad af inddragelse af feedback fra modtager med henblik på at opnå forståelse” (s. 24)•Involvering (videnssamfundet)o”horisontal symmetrisk tovejskommunikation eller dialog, herunder inddragelse og kommunikation viaandre med henblik på at opnå ejerskab” (s. 24). Selvom disse kommunikationsparadigmer definerer forskellige tider, så eksisterer de stadig samti-digt –alt efter hvor kommunikation finder sted, fordi paradigmerne kan noget forskelligt: ”Disse paradigmer kan noget forskelligt, også i et samfund, hvor afsender og modtager indgår på mere lige fodmed hinanden, eller hvor det ligefrem kan være modtager, der har magten” (Nielsen, 2014, s. 25).Det kan være relevant at overveje de tre kommunikationsparadigmer,når man kigger på medarbejderkommunikationen, da disse har hver deres fordel i kommunikationsdistributionen. Medarbejderkommunikationen er møntet på de aspirerende skuespillere på DASK, selvom disse også kan opfattes som kunder, da de betaler for at være på DASKs hjemmeside. Duus kalder sig selv for kreativ direktør af DASK, hvori han fungerer som en agent for skuespillerne, og betragter dem både som medarbejdere og kunder. Derfor mener han også, at det er vigtigt at have et kendskab til dem: “Jeg kan kun anbefale folk, hvis jeg kender dem” (Duus, 20-04-20, 01:05:23). Samarbejdet fungerer bedst gennem en forholdsvis tæt relation mellem Duus selv og skuespillerne. Her redegør Nielsen (2014) for de tre kommunikationsparadigmer, man kan tale om i forhold til medarbejderkommunikation: ”Informationsparadigmet dominerer de mange massemedier i form af ledelsescensurerede medarbejderblade, nyhedsbreve og fællesmails. Rationalet er at udøve auto-ritet og midlet at informere folk” (s.37). Derimod dominerer kommunikationsparadigmet: ”meget af det daglige arbejde (især på mellemlederniveauet) med information, feedback og justering” (s.37), og beskriver samtidigt, at: ”Målet er stadig styring, så feedbackens formål er at optimere ledel-sens beslutninger” (s. 37). Slutteligt beskriver Nielsen (2014) involveringsparadigmet: ”Involve-ringsparadigmet derimod arbejder man med, når man tænker strategisk i påvirkning af enheder. . . Målet er selvledelse, og midlet er at involvere og inddrage. Dette paradigme dominerer også i mange forandringsprocesser” (s. 37). Nielsen (2014) mener, at det er mest udbyttende at blande disse paradigmer. Hvert para-digme bidrager med noget forskelligt, og valget af paradigmet afhænger af: ”hvem man taler med, hvadformålet er, og hvor man er i processen” (Nielsen, 2014, s. 38). Vi har i vores film primært benyttet os af kommunikationsparadigmet, hvor kameramanden og skuespilleren indgår i en dialog for at opnå en forståelse om emnet; CastSelv. Dette har vi gjort for at inddrage publikum mest muligtog for at gøre filmen mere nærværende. Ligeledes har vi brugt involveringsparadigmet, når vi har kommunikeret med DASKomkring udarbejdelsen af vores projekt, da vi har været på lige fod i kommunikationen omkring vores endelige mål. Derefter kan man sortere kommunikationsformerne i disse kategorier: 1.Envejs-og masseorienteret information (særlig skriftlig), f.eks. nyhedsbreve, pjecer, mailannonceringer, intranetopslag osv.2.Tovejs-og masseorienteret mundtlig information, f.eks. stormøder med mulighed for at stille spørgsmål. 3.Tovejsorienteret dialog og møder om fælles problemstillinger.4.Personlig kommunikation med nærmeste leder om egne problemstillinger.5.Tværgående bottom-up-proces med grundig drøftelse og individuel oplevelse, der føder ind i ledelsesdialog og fører til fælles og bredt forankrede beslutninger og initiativer. (Nielsen, 2014, s. 38-39).Valget afhængeraf hvilken grad af involvering, man som afsender vil nå (Nielsen, 2014). ”I en konkret kommunikationsstrategi for et budskab eller projekt vil man lave et miks af de forskellige dele af processen” (Nielsen, 2014, s. 39). Igen afhænger det af, hvilken fase i kommunikationen man er, for hvilket paradigme man bruger, da relevansen ændrer sig. Da vi primært benytter os af kommunikationsparadigmet i filmen og involveringsparadigmet til vores kommunikation med DASK, har vi en blanding af de forskellige kategorier med en høj grad af involvering.

Anvendelse af strategisk kommunikation
Vi har i ovenstående afsnit defineret, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan man kan bruge det produktivt. Derfor vil vi nu analysere, hvordan vi har brugt Nielsens (2014) fremgangsmåde for strategilægning i vores projekt. Vi tager primært udgangspunkt i Nielsens (2014) fem faser og ind-drager de relevante trin til udarbejdelsen af strategisk kommunikation: 1.Analyse af A (udgangspunktet)2.Opstilling af mulige B’er (målscenarier)3.Valg mellem B-scenarier
4.Eksekvering og implementering (vejen fra A til B)5.Opfølgning og evaluering(s. 15)Indledningsvis analyseres udgangspunktet, hvilket i vores tilfælde var det tomrum, der findes inden for casting. Af denne grund indgik der et forudbestemtsamarbejde med Duus fra DASK. Vores udgangspunkt blev derfor at finde en løsning på denne problemstilling. Nielsen (2014) hævder, at for at udarbejde en god proces, så kræves et solidt kendskab til virksomhedens mål, hvorfor vi har arbejdet tæt sammen med DASK. Gennem vores research samt interviews med Duus og de tre skuespillere fik vi indsnævret problemet til at omhandle CastSelv-proceduren.Ydermere har vi, baseret på Ulrich og Eppinger (2012) teori, også taget højde for kundens behov, da disse også spiller en rolle for udformningen af målscenariet. Som tidligere konkluderet er kunderne i vores projekt lig med målgruppen, hvilken vi har baseret på vores tre skuespillere. Vores kundebehov er derfor baseret på udtalelserne fra vores interviews med de tre skuespillere, der fungerer som repræsentanter for kundebehovet. Følgende kommentarer har skuespillerne nævnt i forhold til CastSelv i forbindelse med interviewene:

Interviewperson 1:
Jo altså den skal jo nok indeholde, hvae, altså for det første, hvad er det vigtigste, du siger. Øh, altså hvis det er sådan noget, hvor man ikke skal spille en rolle, hvor man bare lige skal ansøge om at komme med i stykket, øh, så sys’ jeg det ku’være rart og vide lige præcis, hvad er det vigtigste, at du siger, og hvordan er det vigtigt, at du siger det. Øh, ja, det tænker jeg egentlig, at det er sådan, fordi nogen gange, jo jo altså man siger sit navn og hvor gammel man er og hvor man bor og sådan noget, men er der nogle andre ting som der virkelig er vigtigt, at man lige får smidt med i den her casting . . . lige sådan nogle pointers (Interview-person 1, 17-04-2020, 09:15).

Interviewperson 2:
mere om-om castingsprocessen, og hvordan man laver en god selfcast. Det synes jeg, der manglede lidt, øhm, godt være, der var sådan meget om fysiske castings osv., men jeg har godt nok lavet mange små fejltagelser, eller ikke små, nogle af dem var, har sgu også været store i min castings, og når det så er en stor liste af fejltagelser jamen så ryger du ud af-af listen ret hurtigt jo, og det er jo selvfølgeliglidt ærgerligt. Der er nogle ting som jeg godt kunne have tænkt mig at have vidst i-i starten med hensyn til selfcast hvert fald, men igen jeg kunne også godt have spurgt, men jeg synes ikke, der var så meget viden om det heller på-på siden (Interviewperson 2, 17-04-2020, 10:14)

Interviewperson 3:
og de har jo lavet nu det der CastSelv-system . . . så man selv skal, og det har jeg kun prøvet et par gange, fordi jeg ikk’ så teknisk, så så det synes jeg, det er svært. . . . så det har jeg kun prøvet et par gange (Interviewperson 3, 21-04-2020, 02:22).

Derfor er kundebehovene også baseret på skuespillernes udsagn omkring, at de mangler mere in-formationi forhold til, hvordan man laver en god og præcis CastSelv. Dermed har vi samlet mate-rialet fra kunderne (skuespillerne) gennem interviews, hvilke vi har analyseret ogfortolket baseret på vores noter samt optagelser. Dermed havde vi vores udgangspunkt klargjort, og det næste trin var at finde målscenariet, hvorfor vi skulle lave en opstilling af mulige målscenarier, hvori der indgik mange overvejelser. Viovervejede først at lave en film med voice over, der skulle fremlægge trinene til, hvordan en skue-spiller bedst muligt laver en CastSelv. Dernæst overvejede vi en anden idé, som Duus fremlagde, hvor vi kunne filme en mand og en kvinde med samme opgave tilen CastSelv,for dernæst at un-dersøge, hvordan de hver især greb opgaven an. Denne idé blev dog kasseret, eftersom vi erfarede fra vores interviews med skuespillerne, at behovet snarere var en guide for en CastSelv. Duus’ idé ville snarere fungere som inspirationskilde, hvorimod skuespillerne udtrykte et ønske om en generel hjælp til CastSelv. Heraf blevdet endelige målscenarie atlave en informationsvideosom hjælp til CastSelv-processen til skuespillere. Dette målscenarie valgte vi, fordi vi synes, at detville afhjælpe problemstillingen bedst muligt, og ville være mest til gavn for flest mulige i målgruppen. Heraf har vi stillet Nielsens (2014) grundlæggende spørgsmål: ”hvadman ønsker at opnå over for hvem(og hvem ikke), hvorforman gerne vil det, og hvordan man vil opnå det” (s. 18), hvilket vi besvarer således: Vi ønsker, at de aspirerende skuespillere opnår den tilsigtede viden gennem informationsvideoen om CastSelv, fordi der er en problemstilling i forhold til dette –set fra skuespillernes synsvinkel –og dette vil vi forsøge at opnå gennem vores audiovisuelle produkt.Herefter påbegyndes eksekvering-og implementeringsfasen. Vi lavede research for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kom til vores endelige mål. Herunder interviewede vi Duus endnuen gang –denne gang med særligt henblik på, hvordan man lavede en god CastSelv med supplering fra skuespillernes erfaringer. Derefter udarbejdede vi teori omkring virkemidler til filmen, så den blev bedst mulig for både målgruppen og rekvirenten.Det hardog ikkeværet muligt at lave en opfølgning eller evaluering af vores endelige pro-dukt, fordi viikke har haft mulighed for at producere produktet grundet COVID-19, og ligeledes har projektets tidsbegrænsning ej heller tilladt en receptionsanalyse, såfremt vi kunne måle en til-fredsstillelse af kundernes behov. Fordi vores opgave har været betinget af den foregående problemstilling samt rekvirenten, har mange af vores trin været forudbestemt og været implicit i udarbejdelsen af vores kommunika-tionsstrategi. Vi har derfor både brugt strategisk kommunikation til at udarbejde vores problemfor-mulering, men også i vores audiovisuelleprodukt, da det skal forestille en informationsvideo. Nu da strategisk kommunikation er klargjort for og vores anvendelse af dette er analyseret, vil vi nu redegøre for, hvilke tankegange der ligger bag vores udvikling og valgaf koncept.

Konceptudviklingens faserI denne sektion af projektet vil vi beskrive de faser, der indgår i en konceptudvikling. Der vil ikke indgå en beskrivelse af den første del af konceptudviklingen, kendt som Identifikation af kunders behov, da dette blev dækket i det tidligere afsnit, Strategisk Kommunikation. Derudover lægges der ikke vægt på den økonomiske analyse, da gruppemedlemmerne under hele konceptudviklingen vid-ste, at dette studenterprojekt ikke skal lægge et budget. Endeligt fokuseres der heller ikke på mo-dellering ogprototypekonstruktionsfasen, da vores gruppe ikke udarbejdede et reelt audiovisuelt produkt, grundet COVID-19.I udviklingen af et produkt fremtræder konceptudviklingen som en vigtig fase. Det er i denne fase, producenterne finder frem til et problem hos forbrugere, og konceptualiserer løsninger til dette problem. De følgende 10 faser er Ulrich og Eppingers (2012) inddeling af konceptudviklingen:

Hvilket vi har valgt at opstille på følgende måde:1.Identifikation af kundernes behov.2.Etablerings af målspecifikationer.3.Konceptgenereing.4.Konceptselektion.5.Koncepttest.6.Fastsættelse af de endelige specifikationer.7.Projektplanlægning.Iløbet af de 7 faser vil der løbende blive foretaget de følgende tre faser: Økonomisk analyse, Benchmarking af konkurrerende produkterog Modellering og prototypekonstruktion.Anden fase af Ulrich og Eppingers (2012) metode er etablering af målspecifikationer. Her-underoversættes behovene fra at være som de interviewede formulerede dem til at være præcise formuleringer af, hvad produktet skal kunne gøre. Her gør Ulrich og Eppinger (2012) det klart, at specifikationerne skal adskille det nye produkt fra tidligere konkurrerende produkter, reflektere over behovene og være realistiske både fra et teknisk og økonomisk standpunkt.Ulrich og Eppingers (2012) metodes tredje fase er konceptgenerering. Konceptgenereringen starter med en brainstorm af ideer baseret påbehovene og målspecifikationerne. Ulrich og Eppinger (2012) foreslår en metode til konceptgenerering, hvilket består af fem trin; Klargøring af problemet, Søg information eksternt, Søg information internt, Undersøg systematisk samt Reflektérover løs-ningerne og processen.I første trin, som består af klargøring af problemet, vil man forsøge at skabe sig en overordnet forståelse af et problem, for derefter at kunne nedbryde det i forskellige dele. Det er lettere at komme med løsningsforslag til mindre og opdelte problemer, som i sidste ende vil kunne løse det overordnede problem, end det er at gribe det overordnede problem an på én gang. I det andet trin søges der først information fra eksterne kilder, dette kan være ledende eksperter, tidligere lignende produkter, udgivet litteratur m.m. Tredje trin, hvor man søger information internt, følger op med konceptholdets brainstorming. Dette kan gøres enten ved at samle konceptholdet og foretage fælles brainstorming, eller ved få medlemmerne til at afholde individuelle brainstormingsessioner. Disse sessioner har til formål at generere koncepter ud fra den information, som konceptholdet ind-samlede tidligere. I fjerdetrin, hvor man skal undersøge systematisk, organiseres idéerne fra holdet ved systematisk at undersøge ved hjælp afkombinationstabeller eller lignende. I det sidste trin re-flekteres der over løsningen og processen, så senere konceptgenereringer kan forbedres

Ud fra de mange koncepter der bliver genereret udvælges der et mindre antal, som er de koncepter, der bliver overvejet seriøst. Dette sker under fasen konceptselektion. Ifølge Ulrich og Eppinger (2012) er et succesfuldt design understøttet af en struktureret konceptselektion. De anbe-faler en to-trins metode, der består af trinene concept screening,som vi vil kalde konceptundersø-gelse, og concept scoring,som vi vil kalde konceptbedømmelse. Under konceptundersøgelsen bli-ver et referencekoncept brugt til at teste de andre koncepter mod kriterierne opsat af behovene. Under konceptbedømmelse bliver koncepterne testet på alle kriterier, hvor hvert kriterium har deres egen referencekoncept. Hvor konceptundersøgelsen udtynder koncepterne, kan konceptbedømmel-sen være med til at opveje de små fordele i relation til hinanden, og derudfra vælge detkoncept, der bedst opfylderbehovene. Hvis undersøgelsen til gengæld klargør et dominerende produkt, kan be-dømmelsen helt undlades.Koncepttestningen foregår ved at forklare potentielle kunder, om hvad medlemmernes kon-cept kommer til at kunne gøre. Det erogså i denne fase man undersøger, om kundernes forventnin-ger er tilfredsstillet samt undersøger potentielle forbedringer. Koncepttesten kan ske flere gange i løbet af konceptudviklingen. Det kan ske i konceptselektionsfasen, hvis der er tvivl om et få antal af de generede koncepter eller ved tidspunkter, hvor producenterne er i tvivl, om det kan betale sig at forfølge konceptudviklingen yderligere.Den næste konceptudviklingsfase er fastsættelsen af de endelige specifikationer. Det er her detaljerne af produktet vedtages. I forbindelse med audiovisuelle produkter er det i denne fase, man vil starte produktionen af manuskript og storyboard.Den sidste konkrete fase er projektplanlægningen. Det er i denne fase, der skal skabes en detaljeret plan for udviklingen af produktet. Derudover skal der findes frem til hvilke ressourcer der skal bruges, og der skal optimeres på processen med henblik på udviklingstid. Det er også i denne fase, der skal udvikles en kontraktbog mellem produktudviklingsholdet og ledelsen. Ulrich og Ep-pinger (2012) beskriver, hvad sådanne kontraktbøger bør indeholde:The major results of the front-end activities can be usefully captured in a contract book,which contains the mission statement, the customer needs, the details of the selected concept, the product specifications, the economic analysis of the product, the development schedule, the project staffing, and the budget. The contract book serves to document the agreement (contract) between the team and the senior management of the enterprise (s. 17).Løbende gennemkonceptudviklingen vil man gennemgå følgende tre faser: Økonomisk ana-lyse, Benchmarking af konkurrerende produkterog Modellering og prototypekonstruktion. Den økonomiske analyse kan være vigtig at foretage løbende –specielt under konceptgenerering og konceptselektion. Ifølge Ulrich og Eppinger (2012) består benchmarking af konkurrerende produk-ter af et studie af allerede eksisterende produkter. Disse produkter fungerer ligesom det produkt, som produktholdet er ved at producere, eller også løser produktetet eller flere behov af de behov, som produktholdet forsøger at løse. Faserne har til formål at informere holdet om styrker og svag-heder ved forskellige implementeringer. Modellering og prototypekonstruktion bliver inkluderet iforskellige former under konceptudviklingens andre faser. Disse modeller og prototyper kan have til formål enten at vise hvor muligt koncepterne er, vise design til kunder for feedback på forskellige aspekter af produkter eller teste eksperimenterende koncepters styrker og svagheder.

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder