Andet

Når Netværket er din bedste ansøgning/ Historier fra virkeligheden


dask nyhed

Når Netværket er din bedste ansøgning/ Historier fra virkeligheden

Deadline inden d. 1. januar 2025

Når Netværket er din bedste ansøgning/ Historier fra virkeligheden

Vi (DASK) prædiker netværk, netværk, netværk hele tiden. Af den årsag at netværket er din bedste ansøgning. Mange gange formidler vi jo kun dine kontakter en enkelt gang, herefter er det dit netværk der tager over. Af samme årsag har vi skabt vores egen uddannelse DNA, men også vores gratis netværksarrangement "Walk and Talk", som er for alle brugere af DASK-online.

Og det er herfra (Walk and Talk) Bettina Redders historie har sit udspring, bedst fortalt af Bettina selv her:


Netværk er din bedste ansøgning

Jeg meldte mig ind i DASK for knap 3 år siden på opfordring fra en veninde. Hun havde på det tidspunkt været med som statist i film og reklame.

Min 1. opgave var som statist i den på det tidspunkt døbte "Jonas" film.
For det første havde jeg som nybegynder ingen anelse om, hvad jeg skulle, men nysgerrig på at medvirke.

Umiddelbart efter kom der på DASK online et opslag om Walk&Talk i 3 byer - herunder Aarhus. Jeg meldte mig på - min fornemmelse sagde mig, at dette initiativ ville være givtigt.

Walk&Talk er en kærkommen lejlighed til dialog på kryds og tværs under gåturen. Helt naturligt krydsede vi samtaler og dialoger med de deltagende personer.
Under et af disse dialogskift kom jeg til at tale med en yngre kvinde, hvor vi talte om vores oplevelser som statist.

Jeg fortalte, at jeg lige var startet og søgte flere jobs. Hun fortalte, at hun var med til optagelser på Guru2 med Simon Kvamm og at hun vidste, at instruktøren manglede statister til nogle af optagelserne. Hun spurgte om hun måtte sende en besked til ham og give mig mit nr.
Det gjorde jeg og mindre end 2 min efter blev jeg ringet op og tilbudt en statistrolle.
- Så hurtigt kan det altså gå.

Oplevelsen som statist på Guru2 var ret speciel.
Under statistsamlingen mødte jeg en tidligere arbejdskollega. Derudover fik jeg en ny person i mit netværk, hvor vi begge kunne se og drage nytte af vores eksisterende netværk.
Selve optagelsen bar præg af et overordnet manuskript men med fleksible rammer.
Eksempelvis blev vi instrueret i at skulle agere investorer placeret ved højborde med buffetmad. Nogle skulle forstyrre optagelsen og ellers skulle vi grine og klappe på kommando. Den rolle og forventning gik vi ind til optagelsen med.
Hvad vi ikke vidste - måske heller ikke Simon Kvamm - var at det endte i indianerdans.
Optagelsen fik et andet resultat - en gruppe mere eller mindre nervøse statister - der endte med at flække af grin og slippe tøjlerne.

Min 3. opgave var som statist i ABL. (A beautiful life)
Først blev jeg booket til 2 natoptagelser, hvilket desværre ikke var muligt for mig.
Jeg stillede mig til rådighed for evt. andre optagelser og fik en plads som publikum til interviewet med Elliot (Christopher), nogle af de sidste optagelser til selve filmen.
Ret sent aftenen før fik jeg så en besked om at jeg var blevet ophøjet til TV regissør på gulvet i stedet og blev bedt om at tage noget sort tøj med. Jeg snuppede opgaven prompte.

Oplevelsen på sådan et set-up er helt anderledes. Der skulle skydes få scener den dag - en kæmpe oplevelse.
Jeg fik meget med i læringsposen - også en tur bag mixerpulten, hvor en dygtig amerikansk kvinde fortalte om, hvordan hun styrede lyssætning, mikrofoner og hvor meget råmateriale, der var i sådan en optagelse der fylder ganske få minutter i filmen.

Det bringer mig så tilbage til det, det hele handler om NETVÆRK.

Så hvad giver det for mig ....

Noget af det vigtigste jeg har lært og som jeg tager med mig videre er:

1) vær fleksibel og nysgerrig - og se hvor det fører til
2) den gode energi der vibrerer mellem de medvirkende og crew
3) tålmodighed - at slippe kontrollen fuldstændig, bare flyd med
- du er i hænderne på fagpersoner, der ved lige nøjagtig, hvor de vil hen.

Dit netværk er så uvurderligt vigtigt og kan åbne døre ind til nye opgaver og oplevelser.
Netværk er også et arbejde, der skal passes og plejes.

Jeg kan kun opfordre til, at du melder dig til Walk&Talk - det åbner muligheder for dig


Tak til Bettina og tak for at læse med ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1090 Sidevisninger