Viden om

Hvad er forskellen mellem en featured statist/ rolletager og en skuespiller længere fiktion


dask nyhed

Hvad er forskellen mellem en featured statist/ rolletager og en skuespiller længere fiktion

Deadline inden d. 1. januar 2025

Hvad er forskellen mellem en featured statist/ rolletager og en skuespiller længere fiktion

Der florerer mange forskellige definitioner omkring hvad der er statistarbejde og hvad der er skuespillerarbejde. Det kan i sagens natur give grundlag til en vis forvirring når disse er forskellige alt efter hvem man spørger. Udfordringen bliver når der ikke findes en fælles betegnelse i branchen og når alle lande også definere dem forskelligt

Øverst kan de se Dansk Skuespillerforbunds definition i forhold til hvordan de skelner og definere statistarbejde i forhold til deres medlemmer. Medlemmer af Dansk Skuespilleforbund må slet ikke påtage sig denne type af roller, hvis de siger mindre end 30 ord. Det åbner op for at disse roller skal findes andre steder end ved forbundet... og her er DASK jo mere end oplagt ;-)

Vi har lavet "Vores" definitionsramme da vi netop repræsenterer en anden målgruppe, som vi retter ind efter når vi selv koordinere statister, men også når vi formidler andres opslag. Kan de ikke imødekomme vores definition bringes de ikke på siden. Så vil du måske se opslagene andre steder og du må tage stilling til om du vil ansøge derfra, på de vilkår der angives her. Fælles for alle opslag på DASK-online er dog at du altid får den fulde definition og anvisning om lønforhold og påskønnelse. Det er ikke et forhold du først skal oplyses efter du har søgt.

Definitionerne;

Statister i almindelighed er baggrund. En kort forklaring/ definition kan være at de findes bagved skuespillerne, ikke ved siden af eller foran. (Background actors) De er ikke genkendelige for andre end dem selv. En del af kulissen.

Featured statister dækker begrebet "medvirkende", som er lidt mere flydende og kan skabe forvirring.

En featured statist, efter danske forhold og vores definition, er ikke længere baggrund men på linje med (i forgrund med) skuespilleren. Personen er i nogle/ mange tilfælde også gennemgående (med i flere scener og flere optagedage). Det der er kendetegnende for en medvirkende af en sådan art er, at featured statister i nogen grad er genkendelige. Man kompenseres yderligere for en sådan funktion.


Featured med "replik". Her kommer balladen! - eller kan komme...

Vi kalder det bare "Featured" og undlader ordet statist, for det støjer i den sammenhæng. Måske vi skulle kalde det "Featured rolletager"

Hovedreglen er at "statister" IKKE kan have replikker i reklamefilm, her er de skuespillere og handlingsbærende. Mange blander produktionstyperne sammen og det skaber forvirring.

I teorien er man også handlingsbærende hvis man har en replik i en spillefilm eller TV-serie, med der er forskel om man har en eller 2 replikker i en film på 20 sek. eller på 90 minutter. Disse roller går under betegnelsen "småroller"... en til 2 replikker (30 ord) og er i mange tilfælde det man kalder "Funktionsreplikker". Det vil sige replikker der ikke ender med at komme med i den endelige produktion, men som har en vigtig funktion for skuespilleren man spiller overfor. Vigtigt fordi vores skuespiller skal have noget at spille op til eller at reagere på...

Forekommer der replikker til en featured rolletager er der typisk tale om 1-2 stk.

Grundreglen er, at man ikke caster "småroller". De findes på lige fod med øvrige statister med udgangspunkt i type og erfaringniveau. (Her kan kortfilm virkelig betyde noget!)

Som featured rolletager med replik i længere fiktion kompenseres du også yderligere end den alm. featured statist og der skal i følge vores retningslinjer også følge en kreditering med på rulletekster eller via IMDB. I DK er man meget konservative omkring kreditering via rulletekster, så her er oftest tale om IMDB kreditering, men som også er den vigtigste for dig i den anden ende når vi snakker længere fiktion (Kortfilm er noget andet)

Håber det giver lidt klarhed... men forveksle ikke reklamefilm og anden fiktion ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


809 Sidevisninger