Viden om

Hvad kommer AI til at betyde for skuespillere og statister i Danmark?


dask nyhed

Hvad kommer AI til at betyde for skuespillere og statister i Danmark?

Deadline inden d. 1. januar 2025



Hvad kommer AI til at betyde for skuespillere og statister i Danmark?

(Du kan læse en del af teksten her, men ved at logge på din profil på DASK-online, kan du læse dette opslag med et positivt og et negativt perspektiv og selv danne dig et indtryk af hvor du tror vi ender...)


AI's indflydelse på skuespillere og statister i Danmark

Kunstig intelligens (AI) er i rivende udvikling og påvirker alle industrier, inklusive filmproduktion. Over 300 millioner mennesker verden over står over for arbejdsmæssige udfordringer i lyset af denne udvikling. Dog kan AI også føre til større effektivitet og omstilling på arbejdsmarkedet.

I filmproduktionen er omkostningerne blevet reduceret betydeligt over årene grundet tekniske landevendinger. Store dele af de eksisterende budgetter i dag til både fiktion og reklamefilm skyldes i nogen grad skuespillernes lønninger og de medfølgende rettighedsaftaler. De er nu under pres. AI har også påvirket markedsføringsbudgetterne, da man nu kan målrette kampagner mere præcist via sociale medier og videoannoncer. Flow TV har stadig magt, men forsvinder over tid fordi vi befinder os på andre platforme.

Med den teknologiske udvikling er det nu muligt at skabe troværdige omgivelser ved hjælp af storskærme i stedet for dyre locations. Endvidere er redigeringsarbejdet blevet mere tilgængeligt med gratis programmer og AI-teknologi, hvilket muliggør imponerende visuelle effekter.

Skuespillere og statister er imidlertid udfordret af AI, da teknologien allerede kan erstatte skuespillere delvist eller helt. For eksempel kan AI-genererede "Avatarer" erstatte skuespillere i reklamefilm uden at det er synligt for seerne. Dette vil især påvirke skuespilleres indtægter, da reklamebranchen er en stor kilde til deres hovedindkomst.

På længere sigt vil AI også kunne påvirke spillefilm, hvor skuespillere og statister muligvis kan erstattes af virtuelle figurer. Selvom der kan opstå oprør og konflikter, vil markedskræfterne sandsynligvis dominere, og skuespillere og statister bliver nødt til at tilpasse sig den nye virkelighed?

Der er allerede diskussioner om dette emne i USA, og det er spændende at følge udviklingen herhjemme. Som bureau er det vigtigt at overveje, hvordan vi kan tilpasse os de nye teknologiske muligheder for at forblive relevante på arbejdsmarkedet.

Videoen med Morgan Freeman, eller hvad det nu er, er bare et eksempel på hvor AI stod for nogle år siden. Ja, den er faktisk lavet med kunstig intelligens på gamle flasker!? Med den udvikling der har været de sidste bare 6 måneder (august 2023) er denne teknologi snart til rådighed for dig og mig... Det giver både skræmmende og interessante perspektiver for skuespillere og statister.

Giver det ikke bare andre muligheder?

Hvor tror du det ender?


Tak fordi du er en del af fremtiden på DASK-online



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


679 Sidevisninger