Viden om

Statist, gentagende gange - hvorfor er det så sjovt?


dask nyhed

Statist, gentagende gange - hvorfor er det så sjovt?

Deadline inden d. 1. januar 2025

Statist, gentagende gange - hvorfor er det så sjovt?

Måske har du også set dem på skærmen - statisterne. De mennesker der går forbi i baggrunden, sidder på en café eller står i kø i supermarkedet. Nogle er med en enkelt gang eller to... Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle mennesker gentagne gange medvirker som statister?

Vi har talt med nogle af vores brugere, og de deler alle den samme entusiasme for at være en del af filmverdenen som statist. For dem er det en magisk verden, hvor de får mulighed for at arbejde sammen med de bedste i branchen og skabe minder, der vil vare ved livet igennem.

Som en af vores brugere siger, "at være statist er et magisk univers, der er uerstatteligt. Måske bruger vi en hel dag i kalenderen, men det er et minde, der kan ses tilbage på med et smil på læben hver gang. En lottokupon forsvinder, men gode oplevelser forsvinder aldrig." Det er netop denne følelse af at være en del af noget større, der gør det så sjovt og tilfredsstillende at medvirke som statist.

En anden bruger påpeger også, at det er en måde at arbejde sammen med andre dygtige og professionelle mennesker på, uden det pres, der ligger på de "rigtige" skuespillere. At arbejde med andre sider af sig selv, at lære og at få indsigt i andres arbejdsprocesser og at komme væk fra hverdagen og faktisk få inspiration til min egen.

Men det handler ikke kun om at have det sjovt og lære nyt. For mange af vores brugere er det også en mulighed for at tage det første skridt mod deres ambitioner om at blive skuespiller. Som en bruger siger, "første gang jeg medvirkede som statist, var for at finde ud af, om skuespil og arbejdet på et filmset, er for mig. Så efter mit første statist job, blev jeg fuldstændig opslugt i filmens verden! Nu er mit fokus 100% på at blive professionel skuespiller! Min ambition for at dygtiggøre mit skuespil, styrkes hver gang jeg kommer ud til en statist opgave!"

For andre er det en fritidsinteresse, hvor de søger på roller, når de føler, at det er tid til at prøve noget nyt. "Jeg holder meget af at være statist og har været med i flere forskellige serier, film mm. Jeg er meget fascineret af al arbejdet bag en film, derudover er det en stor oplevelse at være med, og man møder mange nye mennesker og får en skøn dag eller flere ud af det," forklarer en af vores brugere.

Uanset hvad deres årsager er, så er det tydeligt, at medvirke som statist er en fantastisk oplevelse for mange mennesker der byder på et enestående fællesskab for de mange der holder ved.

Tak for at være en tilbagevende del af DASK-online



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


793 Sidevisninger