Viden om

25 års JUBIIILÆUM - ALLE profiler ned sat med 200 kr!

Hvornår skal du lave selftapes/ CastSelv og hvornår skal du ikke?


dask nyhed

Hvornår skal du lave selftapes/ CastSelv og hvornår skal du ikke?

Deadline inden d. 1. januar 2025

Hvornår skal du lave selftapes/ CastSelv og hvornår skal du ikke?

Lad mig understrege at selftapes/ CastSelv er for skuespillere IKKE statister!

Castingprocessen er henvendt til skuespillere, der spiller en funktion eller en rolle i en film. For at kunne afsøge om de fungere i rollen og i karakteren afvikler man en prøvefilmning, eller oversat til engelsk, en casting.

Vi ser i stadig stigende grad at der efterspørges selftapes fra statister, som ikke giver nogen mening. (Også nytter det ikke at kalde statister noget de ikke er - Superstatister/ Avancerede statister mv.)

Enten er den producerende uvidende om forskellen mellem skuespillere og statister, ellers forsøger den producerende at "slippe billigere".

Som rolletager skal du lønnes anderledes end som statist. Din tid på optagelsen er den samme, og du er givetvis heller ikke meget mere på skærmen og måske har du ikke engang replikker? - Men dit arbejde starter allerede med at du jo laver et selftape. Dit arbejde starter med din ansøgning, og det kan slet ikke sammenlignes med en statistansøgning. I mange tilfælde skal du endda sende flere selftapes.

Forud for optagelserne skal du også forberede dig. - Og nej, det at sige 2-3 replikker er ikke nogen nem opgave. Der er en årsag til at man siger, at "man skal behandle den mindste rolle, som var det den største".

I mange tilfælde vil denne type replikker, være i kategorien "Funktionsreplikker". Det vil sige, replikker, der ikke anvendes/ optages eller klippes ud i den sidste ende. Men det ændrer ikke din arbejdsproces og funktion. Der er ikke tale om funktionsreplikker, hvis du skal lave selftapes på dem. Det er mange gange det der faktisk definere replikkens art og dermed din rolle.

Her er det vigtigt dog at definere hvad et selftape/ CastSelv er: Hvis du bliver bedt om at filme en scene hvor du spiller en af rollerne. Et selftape må ikke forveksles med en præsentationsvideo. Du kan godt blive bedt om at sende præsentationsvideoer også i forbindelse med "fremtrædende statistroller" / featured statistroller".

Skal du lave selftapesscener til "Statistroller", skal du stoppe op og kigge dels på lønnen... men særligt din kontrakt og din kreditering.

Det at få muligheden for at få replikker i en TV-serie eller spillefilm, skal du se som en mulighed for at vokse. Her er lønnen ikke så afgørende altid (medmindre du søger optagelse i Skuespillerforbundet), men på din kontrakt skal der stå du er skuespiller og man skal se dig på kreditlisten/ rulleteksten og på IMDB. Det er her selvværdet vokser, men også her du bliver set af andre som har en værdi for dig fremadrettet. faktisk mere værdifuldt end lønnen!

Du kan her under "Viden om", læse mere om kontrakter og rolledefinitioner.

Du skal kende din funktion og din værdi, men også at værdien både er lønnen for dit arbejde, men også er kontrakten og krediteringen.

Har du en Agentprofil på DASK-online, er du altid velkommen til at sende os spørgsmål herom, eller din kontrakt før du skriver under

Tak fordi du er her ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


958 Sidevisninger