Audition

Skal du være Teater-Ambassadør?


dask nyhed

Skal du være Teater-Ambassadør?

Deadline inden d. 1. januar 2024

Skal du være Teater-Ambassadør?

Kulturlivet er under pres. Det har Kulturlivet alle dage faktisk været, men Covid, energikrise, lav ledighed og inflation rammer Kulturen bredt og hård på mange områder samtidigt lige nu.

Scenekunsten og de lokale amatørscener er hardt ramte, fordi der mangler frivillige i alle led. Både på og omkring scenen. Flere traditionsrige friluftspil er så pressede at forestillinger helt aflyses.

I efteråret udviklede vi en strategi, hvor vores "Frivillig-register" er første led. Næste led er at engagere nogle "Teater-Ambassadører", som har den direkte og personlige kontakt til teaterscenerne.

Det er her du måske kommer ind i billedet!

Vi har brug for nogle ildsjæle der kan være nærværende ude i miljøerne, og have fingren på pulsen i forhold til de savn og problemstillinger der er lokalt.

Vi har en lang række muligheder for at hjælpe med de værktøjer og det netværk vi igennem snart 25 år har opbygget herinde. Værktøjer og netværk vi stiller gratis til rådighed, med dig som ambassadør.

Eksempelvis:
Adgang til vores "frivillig-register".
Gratis forestillingsannoncer
Annoncering efter lokale sponsorer
Opslag efter medvirkende (Skuespillere/ ensemble)


Din rolle!

Ønsker du at blive teater-ambassadør for din kommune/ omegnskommuner, bliver din opgave at indgå i en personlig dialog med teaterscener, performancegrupper, teaterfestivaller eller kulturorganisationer som alle anvender frivillige i større eller mindre grad.

Din opgave bliver at tilbyde, den service, vi her på DASK-online har mulighed for at give. Helt gratis.

Der er på ingen vis penge mellem dig og os, eller mellem dig og scenerne eller mellem os og scenerne. Når vi hjælper hinanden, hjælper vi jo hinanden i gensidig interesse.

Hvis du har ønske om at vide mere eller direkte at søge tjansen som "Teater-ambassadør" tilmeld dig dette opslag under "Auditions" ved din profil.



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1413 Sidevisninger