Audition
Deadline inden d. 14. august 2026
Ansøgning åben
BLIV EN DEL AF ONDT - på BAKKEN
BLIV EN DEL AF ONDT - på BAKKEN
Til efteråret præsenterer Teltet på Bakken og Dystopia Entertainment horrorforestillingen ONDT – en ny, intens og anderledes teateroplevelse, hvor publikum træder direkte ind i fortællingen.
Vi søger nu frivillige medvirkende, der har lyst til at blive en del af et ambitiøst og kreativt fællesskab. Rollerne er ulønnede, men til gengæld bliver du en vigtig del af en professionel teaterproduktion og er med til at skabe noget, ingen har oplevet før.
Som medvirkende bliver du en del af et unikt kunstnerisk fællesskab, hvor frivillige medvirkende, professionelle skuespillere og instruktørerne Henrik Grimbäck og Christina Neumann Jensen sammen skaber ONDT – fra de første prøver til den sidste forestilling.
I ONDT er publikum ikke blot tilskuere – de befinder sig midt i forestillingen. Du bliver en del af det univers, der omgiver dem, og er med til at skabe de øjeblikke, de husker længe efter, de har forladt teltet.
Du behøver ikke have erfaring med teater. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde kreativt, være tæt på publikum og indgå i et stærkt ensemble, hvor alle bidrager til den samlede oplevelse.
HVILKEN ROLLE PASSER TIL DIG?
SNIGERNE
Er du gymnast, parkourudøver, danser eller har du exceptionel kropskontrol? Du kravler, sniger dig og bevæger dig lydløst gennem mørket. Du er der, hvor publikum mindst forventer det.
WILDCARDET
Kan du lidt af det hele? Du har god energi, lærer hurtigt og har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab. Vi leder efter mennesker med nysgerrighed, engagement og lyst til at kaste sig ud i noget nyt.
MONSTRENE
Du har en stærk fysisk udstråling og tør bruge hele kroppen til at skabe frygt. Store bevægelser, intensitet og nærvær er vigtigere end replikker.
LOKKEDUERNE
Du ligner en helt almindelig gæst. Du griner, hygger dig og falder naturligt ind blandt publikum – indtil stemningen pludselig ændrer sig. Rollen kræver nærvær og troværdighed.
OFRET
Det hele begynder med dig. Du kan skabe ægte frygt og få publikum til at holde vejret. Rollen kræver nærvær, mod og evnen til at give sig fuldt ud.
Vi ønsker et mangfoldigt ensemble og opfordrer alle interesserede til at søge. Har du et særligt talent, en usædvanlig fysik eller en færdighed, som kunne passe ind i ONDTs univers, vil vi meget gerne høre fra dig.
Senest 14/8
FORLØBIG PRØVEPERIODE
August
17., 20. og 27. august (eftermiddag/aften)
September
2., 9., 11., 15. og 16. september (eftermiddag/aften)
september kl. 10.00–14.00
Daglige prøver fra 20. september frem til premieren den 25. september.
SPILLEPERIODE
25. september – 1. november 2026
Se spilledage på:
billet.cirkusrevyen.dk
INTERESSERET?
Sådan ansøger du
Log ind på din DASK-profil for at ansøge opslaget. Har du ikke en profil endnu, kan du oprette en ny.
Mvh Tommy Duus
Caster / Branchevejleder