Kursus og uddannelse

Optagelse til Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA)(Årgang 7, 2023)


dask nyhed

Optagelse til Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA)(Årgang 7, 2023)

Deadline inden d. 1. januar 2023

Optagelse til Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA)(Årgang 7, 2023)

Vi har udviklet noget ganske særligt her på DASK-online, og starter vores 7. hold op ;-)

Vi har aktuelt 56 studerende fordelt på 2 hold. Et opstartshold og et fortsætterhold.

Hele 9 studerende har snart gennemført 6 år på DNA og starter på deres 7. Vi optager skuespillere på vores uddannelse som har ambitioner for fremtiden. Vi har skuespillere på uddannelsen som er ganske grønne, skuespillere der søger op på scenekunstskolerne, skuespillere som er i Skuespillerforbundet og skuespillere som går eller skal gå på skuespillerskoler rundt om i verden.

- Fælles er at alle vil op ad karrierestigen!
- Ambition er drivkraften!


Læs venligst nedenfor om vores alternative uddannelsestilbud.

- DNA - Uddannelsen som skuespiller uden en officiel skuespilleruddannelse
- DNA - Din egen skuespilleruddannelse du skaber sammen med os (DASK) og dine medstuderende ved siden af din "travle hverdag".
- DNA - Uddannelse hvor du selv bestemmer, hvor meget af din tid du bruger... og hvornår! (Ingen faste mødetider)


Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA)
Skuespilleruddannelse som er tilpasset og kører parallelt med din normale hverdag, uanfægtet hvor på karrierestigen du befinder dig og uanset hvor travl en hverdag du ellers har.

Skuespilleruddannelse som giver dig tro, motivation, inspiration og værktøjer til SELV (Autodidakt) at arbejde som skuespiller i samspil med os (DASK) og dine medstuderende.


- Det handler ikke om hvor dygtig du er, men hvor dygtig du gerne vil blive -


Gennemfører du forløbet fra uge 8 (2023) til uge 50 i det første år, vil du modtage diplom og mulighed for at fortsætte på år 2 osv. DNA slutter først for dig når du ønsker den skal slutte. Vi har eksempelvis hele 9 studerende som snart starter på deres 7. år. (Ja, 7. år!)


Kort Pitch

• Kunne du tænkte dig at gå på en skuespilleruddannelse, uden at du skal flytte eller betale for transport. Uanset om du bor i Frederikshavn, Gedser eller i Oslo… fordi den er online og UDEN faste mødetider?

• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor det er dig der er medbestemmende til form og indhold, men også i forhold til din tid og omfang?

• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor du stadig kan passe dit fuldtidsarbejde, studie og familien også selvom du har små børn og ellers har en travl hverdag?

• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, som er tilpasset dit niveau uanfægtet hvor på karrierestigen du befinder dig, som er individuel og målrettet dig og dine ambitioner?

- Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor der er dig der sætter tempoet og selv prioritere i hvilket omfang du er deltagende og derfor helt selv bestemmer dit udbytte i den anden ende?

• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, som ikke koster noget synderligt ud over din tid og dit drive?

Hvis du har den mindste ambition om at gå skuespillervejen, kunne dette være dit næste logiske skridt "sammen" med alle de andre skridt du tager! DNA er en del af alt det andet du også laver…

Så skal du læse videre her ;-)


Historien kort

Vi har eksperimenteret med formen og formatet siden november 2014

Siden uge 8, 2017, har vi haft første officielle hold i gang og dette er gået over alt forventning og tilpasses løbende markedet og de studerende.

Vi er kureret for alle børnesygdomme og præsentere dig for et skræddersyet uddannelsesforløb med den rette styring og rettesnor, men også med en meget stor grad af selvbestemmelse og medbestemmelse. Det er nemlig helt op til dig hvor meget tid og energi du investerer i uddannelsen af dig selv. Prioriteringerne er dine egne og udbyttet er derefter. Vi er ikke din politibetjent, men vi stikker til dig ;-)

Uddannelsen har en simpel tese, som er grundstenen i hele vores filosofi:
Daglig beskæftigelse med faget. (Teorien om de 10.000 timer)

Ihærdighed og det rette netværk vil bringe dig ufattelig langt. Der er ingen krumspring eller genveje. Konstant målrettet arbejde og netværkspleje giver succes i den sidste ende. Punktum. Men du bestemmer helt selv tempoet! Vi presser dig ikke, men motivere og inspirere. Kaster en masse bolde op i luften, så må du gribe dem du kan og magter.

Vi har en række brugere der i forvejen gør dette, helt automatisk... Vi sætter det bare i system for dig!

- og system og struktur er en af nøgleordene, hvis det skal lykkes dig i den sidste ende? men det hjælper vi dig med!


Målsætningen kort

• At gøre dig klar til livet som skuespiller med alt hvad det indebære og giver dig værktøjer og redskaber til at arbejde selvstændigt (Autodidakt) med dit fag.

• At give dig branchekendskab og netværk som vil være kimen for din beskæftigelse fremadrettet. (Meget vigtigere end du tror)

• At hjælpe dig med at opfylde dine egne målsætninger og indfri dine ambitioner. (IKKE drømme!)


Betingelser

• Du skal være fyldt 15 år ved kursus start. (Mandag i uge 8) (20. februar 2023)
• Du skal have en Agentprofil inden kursusstart samt betale et mindre uddannelsesgebyr (3000 kr. for første år) (Vælger du at fortsætte koster det efterfølgende 2000 kr. pr. år.)
• Du skal have en profil på Facebook (Vores mødeforum)
• Du skal "bestræbe" dig på at være beskæftiget med dit fag hver dag. (Værktøjer og inspiration vil vi give dig)
• Der er en simpel online mødepligt på enten mandage/ tirsdage eller onsdage. (Ingen fast mødetid)

DNA holder ferie på helligdage og alm. ferier (Følger skolernes ferie)

Der er ikke SU eller andre tilskud at søge.

Mødepligten:
Vores eneste krav er, at du møder ind i gruppen på Facebook enten mandage/ tirsdage eller onsdage når du har tid til det, og så ofte som det ellers er dig muligt i løbet af ugen... når du har tid.

Mødepligten er vores eneste krav til dig, hertil må vi være strikse og konsekvente. Du kan til hver en tid selv forlade uddannelsen, men kan ikke starte igen før næste år. (Det er denne vedholdenhed der definerer dig gennem forløbet). Mødepligten er et ufravigeligt element af uddannelsen.

Når du møder ind i gruppen (Facebook) skal du berette om, hvad du har lavet af faglige ting i ugen der er gået og hvad de faglige planer er for den næste uge. Du vil opleve at finde stor inspiration og motivation ved at læse og gå i dialog med din medstuderende hver uge. - Måske tror du ikke du kan få fagligt indhold hver uge? - Men det kan du, hvis du vil ;-)

Ved siden af de ugentlige fremmøde har vi faglige opgaver, Zoommøder og fysiske møder.

Faglige Online Opgaver
Igennem forløbet bliver der stillet en række faglige opgaver som du gerne må løse. Du SKAL ikke, men må gerne…

Vores "Ongoing Filmskuespillertræning", bliver på årgang 7 noget vi kommer til at arbejde ud fra.

Overordnede grundtemaer som vil blive behandlet for årets DNA hold 6, 2022 (Uge 8-50)

Justeringer og tilpasninger vil forekomme

- Marts/ Præsentationsteknikker/ kendskab (Jobsøgning)
- April/ Castingbilleder - Teknisk udstyr/ CV - Profiludfyldelse - Jobsøgning via sociale medier/ opsøgende salg
- Maj/ Struktur/ planlægning/ organisering
- Juni/ Målsætningsstrategier/ Informationssøgning/ Litteratur i markedet
- August/ Selftape - Showreels
- September/ Dygtiggørelse/ Skuespillerteknikker/ skuespilleruddannelser/ Kurser
- Oktober/ Markedsføring/ Branding/ netværksstrategier?
- November/ Funding - søgning/ Økonomi/ skatteregler/ regnskab
- December/ Opsummering/ Evaluering/ Klargørelse til Fortsættergruppen

Zoom
Vi giver dig mulighed for at møde os og dine klassekammerater via Zoom ca. en gang om måneden ofte bundet op på temaer som har interesse for gruppen.

Fysiske møder
Vi planlægger til april 2023 et fysisk socialt møde med alle fra gruppen
Vi planlægger desuden vores store årlige fag/ sociale DNA træf i oktober 2023

Vores DNA studerende møder fysisk hinanden og os på optagelser, auditions, castings og kurser rundt om i landet, men uddannelsen er online forankret.


Opstart af årgang 7

Kursusstart: 20. februar (Mandag i Uge 8) 2023
Kursusslut 1. år: december (uge 50)
Kursusgebyr 1. år: 3000 kr.


Efter dit gennemførte første år, kan du vælge at fortsætte på DNA. Vælger du at fortætte koster det et uddannelsesgebyr på 2000 kr. hvert år fremadrettet. På 2. året smedes du sammen med fortsættere fra tidligere årgange i et stort stærkt dynamisk netværk.

Er du en del af DNA i 5 år, vil du modtage en gratis Agentprofil fremadrettet så længe du fortsat er på uddannelsen.

Vores fokus i det daglige og med vores opgaver og coaching i gruppen og via Zoom vil være følgende 3 kerneområder (DSB)

• Dygtiggørelse (Kompetencetilgang)
• Synlighed (Markedsføring)
• Beskæftigelse (Netværk)

Lad det være sagt med det samme. At blive skuespiller kræver ihærdighed, selvdisciplin og daglig træning OGSÅ selvom du allerede har taget en skuespilleruddannelse, som flere af vores studerende har. Du bliver aldrig færdig som skuespiller.

Kun de topmotiverede og ihærdige vil gennemføre.


Sådan tilmelder du dig Den Nye Autodidakte anno 2023

Log på din profil og tilmeld dig dette opslag som anvist. Du finder opslaget under “Kurser".



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


2666 Sidevisninger