Casting

Nordens største selftapekonkurrence - TOP OF MIND (Klik her)

Kom i stemmearkiv ved Animationsworkshoppen i Viborg


dask nyhed

Kom i stemmearkiv ved Animationsworkshoppen i Viborg

Deadline inden d. 1. januar 2027

Kom i stemmearkiv ved Animationsworkshoppen i Viborg

Din stemme er et vigtigt værktøj som skuespiller – derfor giver vi dig også denne mulighed ;-)

Vi har gennem en årrække haft et enestående samarbejde med Animationsworkshoppen i Viborg. Så godt et samarbejde, at vi de seneste år har været på årlige studieture med vores DNA-studerende og Agentprofiler, hvor vi har besøgt uddannelsen og mødt studerende med færdigheder, der rækker langt ud over det sædvanlige. Animationsworkshoppen er kåret som den 3. bedste animationsuddannelse i verden, og det er ikke uden grund.

Ideen til vores stemmearkiv opstod netop her, fordi der er behov for stemmer, der ikke nødvendigvis er klassiske speakere, men skuespillere.

Når man arbejder med animationsfilm, er der ikke altid tale om dubbing i traditionel forstand, hvor man indtaler replikker til noget, der allerede er produceret. Det kan forekomme, men i animationssammenhænge er der ofte tale om statements, udbrud eller reaktionslyde.

Mange gange finder man faktisk stemmen før karakteren udvikles i animationsfilmen eller computerspillet. Skuespilleren kan dermed få en anden rolle i processen og blive en del af tilblivelsen af den karakter, der senere optræder i filmen.

Alle med en Stemmeprofil kan tilmelde sig som anvist via deres profil - uanset profiltype

En vigtig præmis er dog, at det er studerende, der får adgang til dine stemmeprøver. Henvendelser herfra vil derfor være en del af deres uddannelse, og der vil som udgangspunkt ikke være tale om lønnet arbejde. Derfor findes dette opslag som et supplement til vores øvrige stemmearkiv – på samme måde som vores castingopslag til kortfilm fra filmskoler.

De virksomheder, som er en del af undervisningsmiljøet på campus, men arbejder professionelt i branchen, har også adgang til vores samlede stemmearkiv. Opgaver herfra vil være lønnet arbejde efter gældende satser. Disse virksomheder har dog ikke adgang til dette særlige studenterarkiv, men til den samlede stemme-database, hvor dine stemmeprøver også ligger.

Ønsker du at blive en del af stemmeregisteret for de studerende ved Animationsworkshoppen, skal du blot tilmelde dig opslaget og følge anvisningerne fra din profil.

NOTE: Vores DNA skuespillere som har været med på studieturerne har deres udvidede stemmeprøver direkte i deres arkiv allerede, men vi anbefaler osse at vores studerende tilmelder sig her for at få optimal synlighed



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder