Casting

Se årets 5 nominerede WTA kortfilm - KLIK HER

8–12-årig pige søges til ikke-kommercielt filmprojekt / Aarhus (20.000 kr.)


dask nyhed

8–12-årig pige søges til ikke-kommercielt filmprojekt / Aarhus (20.000 kr.)

Deadline inden d. 8. december 2025

8–12-årig pige søges til ikke-kommercielt filmprojekt / Aarhus (20.000 kr.)

Vi leder efter en pige i alderen 8–12 år fra hele landet, som er villig til at lade sig kronrage til rollen i en ikke-kommerciel filmproduktion.

Vi er klar over, at det i sig selv er et stort offer – derfor tilbyder vi 20.000 kr. til pigen, og desuden en findeløn på 1.000 kr. til dig, der sætter os i kontakt med hende og hendes forældre.

Del derfor gerne opslaget på dine sociale medier! ;-)


Formål:
Filmen er ikke-kommerciel og skal styrke et velgørende formål for syge børn og deres familier.
Budskabet skal være stærkt og tydeligt – seeren skal ikke være i tvivl om, at man gør en stor forskel ved at støtte projektet.


Hvem og hvornår?
Vi leder efter en ung pige fra hele landet (spillealder ca. 10 år, aldersspænd 8–12 år),
der kan medvirke i tre dages optagelser i Aarhus:
24. januar, 31. januar og 1. februar 2026


Rollen
Der er næsten ingen replikker, da filmen i højere grad bæres af stemninger, følelser og musik.
Vi søger derfor en modig og udtryksfuld pige (ca. 8–12 år, spillealder omkring 10 år), som skal have klippet alt sit hår af under optagelserne (kronrages).

I det omfang det er muligt, vil håret blive doneret.


Løn
Som tak for din indsats og mod, samt din skuespilspræstation, betales der 20.000 kr. for optageperioden.


Findeløn
Det er, som forventet, en udfordrende rolle at besætte.
Kender du en dygtig og modig pige, som passer til rollen, så send hende gerne vores vej (med forældres samtykke).

Hvis vi ender med at vælge den skuespiller, du har henvist, modtager du en findeløn på 1.000 kr.

(Læs mere ved tilmeldingen på din profil.)


Ansøgningsfrist
8. december 2025 kl. 12.00


Vi glæder os til at høre fra dig!



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder