Testimonial vedr. anvendelse af skuespillere i virksomheden
Testimonial vedr. anvendelse af skuespillere i virksomheden
Testimonial vedr. anvendelse af skuespillere i virksomheden
Det seneste år har vi målrettet udviklet en lang række koncepter, som skal give vores skuespillere en anderledes type job end den, man normalt vil forbinde med skuespillerfaget.
Vi er kommet langt – men der er stadig mange døre, der skal sparkes ind først.
Derfor er vi særligt begejstrede for denne testimonial fra konsulentvirksomheden Kvadrant i København
Testimonial
Som managementkonsulenthus investerer vi hvert kvartal i en fuld kursusdag for hele organisationen. Denne gang dykkede vores akademi ned i leadership & relations – særligt de svære samtaler, der opstår i kundeledelse, medarbejderledelse og selvledelse. Vi ønskede at give vores konsulenter ikke bare værktøjer, men en oplevelse, der føltes ægte. Derfor udviklede vi et dilemmaspil, hvor tre erfarne skuespillere fra DASK trådte ind som kunder eller kolleger med udfordrende problemstillinger.
Skuespillerne blev briefet med korte casebeskrivelser – resten var op til deres erfaring, intuition og nærvær. Det gjorde hele forskellen. Pludselig blev utilfredse kunder, pressede medarbejdere og engageringsproblemer ikke bare øvelser på papir, men levende situationer, der krævede reel ledelses- og relationskompetence fra vores konsulenter i øjeblikket.
En konsulent beskrev oplevelsen sådan: “Det var en vildt sjov og lærerig oplevelse. Normalt har man role-playing med en kollega, og det bliver hurtigt useriøst. Men at sidde over for et fremmed ansigt var noget helt andet. Skuespillerne levede sig fuldstændig ind i rollen – der var endda falske tårer. Det var helt vildt!”
Alle tre skuespillere mødte op velforberedte og leverede langt over, hvad vi havde turdet forvente. Tommy fra DASK ramte plet i at hjælpe os med udvælgelsen af profiler og guidede os sikkert gennem hele castingprocessen gennem tæt kontakt og adgang til den online castingplatform. Resultatet blev en workshop, der både engagerede, udfordrede og rykkede vores konsulenter – og som vi allerede nu planlægger at bygge videre på.
Stort kudos til DASK for at løfte vores akademi og skabe en oplevelse, der føltes ægte fra start til slut.
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder