Andet

26 års jubilæum med DASK - ALLE profiltyper nedsat med 200 kr: KLIK HER

Vinderen af selftape-konkurrencen Top Of Mind 2025 er...


dask nyhed

Vinderen af selftape-konkurrencen Top Of Mind 2025 er...

Deadline inden d. 1. januar 2027



Vinderen af selftape-konkurrencen Top Of Mind 2025 er...


Vinder af “Top of mind” 2025

“Clara Egemark Strangholt”

Med stor begejstring blandt vores fagjury omkring årets finalister er der alligevel et selftape der skiller sig ud ;-)


Begrundelse for vinder af selftapekonkurrencen "Top of Mind 2025" – Clara Egemark Strangholt

Clara Egemark Strangholt vinder "Top of Mind 2025" for sit selftape, som i både teknisk og kunstnerisk henseende udmærker sig på et niveau, der placerer hende i en klasse for sig.

Clara leverer et sjældent helstøbt selftape, hvor teknik og skuespil går op i en højere enhed. Framing, baggrund og lyssætning er nøje afstemt og fungerer som et diskret, men effektivt fundament for spillet. Særligt lyset fremhæver hendes ansigtstræk og øjne på en måde, der trækker publikum tættere på – og det til trods for de tekniske udfordringer, brune øjne ofte giver i denne sammenhæng.

Hendes replikbehandling er naturlig, præcis og fuld af underspillede nuancer. Clara har en professionel ro og tilstedeværelse foran kameraet, som gør, at man tror på hende fra første sekund. Hun formår at spille både sårbarhed og styrke i samme toneleje – med dybde i pauserne, subtile blik og små bevægelser, der gør karakteren både ægte og nærværende.

Juryen fremhæver hendes evne til at lade scenens smerte og flirten med stikordsgiveren leve side om side – en balance, der let kunne tippes over i overspil, men som Clara håndterer med en imponerende stilrenhed og kunstnerisk intelligens.

Det er et karakterarbejde, som peger langt ud over selftapets rammer og kalder på det store lærred.

Alt i alt har Clara Egemark Strangholt skabt et selftape, hvor alle komponenter – fra teknisk kvalitet til replik og karakterforståelse – spiller sammen i en sjældent velafbalanceret helhed. Det er et tape, man bliver ved med at vende tilbage til. Ikke fordi man skal, men fordi man får lyst. Det er det begrebet “Top of mind” handler om.??

Stort og velfortjent tilykke fra fagjuren



Med disse ord ønsker DASK-online et kæmpe tillykke til Clara og håber af “Top of mind” vinderstatus 2025 vil danne grundlag for et dybere bekendtskab og fremtidige roller hos os og blandt vores nordiske fagjury, ganske som tilfældet vil være for vores øvrige finalister, men også øvrige deltagere som vores fagjury får adgang til at gennemse fra i morgen.

Vi er allerede nu, sammen med vores fagjury, ved at udvikle på "Top of mind" formatet 2026. - Og du kan godt glæde dig til næste år, når den 7. "Top of mind" konkurrence afholdes.

Tak for en flot indsats til alle finalister og deltagere. I repræsenterer hele DASK-online med stolthed ;-)


Tak til vores fagjury som består af:

Danmark:

  • Anders Nygaard (Casteriet) (Member of International Casting Directors Association - ICDA)

  • Stine Bruhl (Another Casting Company)

  • Tine Sætter (United casting)

  • Anne Ellemann (Skuespilleragent ved Teamplayers)


  • Norge:
  • Ellen S. Michelsen (Member of International Casting Directors Association - ICDA)

  • Yngvill Haga (Member of International Casting Directors Association - ICDA)

  • Jannecke Bervell (medlem of International Casting Directors Association - ICDA)

  • Mette Holme Nielsen (medlem of International Casting Directors Association - ICDA)


  • Sverige:
  • Tusse Lande (Member of International Casting Directors Association - ICDA)

  • Cora Watson

  • David Färdmar (medlem of International Casting Directors Association - ICDA)



  • Sådan ansøger du!

    Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



    Mvh Tommy Duus

    Caster/ Branchevejleder