Viden om

26 års jubilæum med DASK - ALLE profiltyper nedsat med 200 kr: KLIK HER

Hvorfor er sandsynligheden for filmjob i højsæsonen endnu større, end du måske tror?


dask nyhed

Hvorfor er sandsynligheden for filmjob i højsæsonen endnu større, end du måske tror?

Deadline inden d. 1. januar 2027

Hvorfor er sandsynligheden for filmjob i højsæsonen endnu større, end du måske tror?

Du tænker sikkert, at din sandsynlighed for job er større, fordi der er flere jobs at få i en højsæson – og det er rigtigt. Men det er faktisk kun en lille del af forklaringen.

Årets første højsæson er i april, maj og juni. Cirka 40 % af alle filmjobs som skuespiller og statist ligger i denne periode. Af samme årsag er din sandsynlighed for at få et eller flere jobs i denne periode også højere.

Man kan jo kun være ét sted ad gangen, og ofte vil du i denne periode opleve, at jobs/optagelser falder sammen. Så når du er på optagelse en dag på én produktion, giver det plads til en anden samme dag på en anden produktion. Det er også ret logisk.

Men hvad du måske ikke tænker over, er, at det netop i disse måneder er mange af vores brugere, der er inaktive – eller i hvert fald mindre aktive end normalt. Forår og sommer forbindes med en masse sociale traditioner, helligdage og godt vejr. Det trækker folk væk fra skærmen og væk fra tanken om at være opsøgende i forhold til skuespiller- og statistjobs. Det er altså også en mental ting.

Fra maj måned begynder mange at planlægge deres sommerferie. Det betyder, at man for alvor begynder at lægge planer for, hvordan ferien og fridagene skal bruges, og man låser dem fast i forhold til børn og kollegaer. Der er i mindre grad plads til spontane fridage og afspadsering – altså mindre fleksibilitet.

Når man lægger alle disse faktorer sammen, øger det din sandsynlighed for at få de jobs, du søger. Det er selvfølgelig ingen garanti – du skal stadig matche rollen – men sandsynligheden øges.

Så hvis du har tid og lyst til lidt ekstra i disse måneder, og du prioriterer din tid til det, kan det virkelig give pote. For de jobs, du får her, giver dig en fordel uden for højsæsonen. Castere og statistkoordinatorer booker nemlig ofte dem, der er “top of mind”. Dem man lige har arbejdet med, har bare en større sandsynlighed for genbooking!

Ved at være særligt aktiv i højsæsonen kan du altså også øge din jobsandsynlighed resten af året!

Giver det mening?



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


429 Sidevisninger