Andet

25 års JUBIIILÆUM med DASK - Tak ;-)

Historier fra vikeligheden - Fra casting til rolle i Badehotellet


dask nyhed

Historier fra vikeligheden - Fra casting til rolle i Badehotellet

Deadline inden d. 1. januar 2026

Historier fra vikeligheden - Fra casting til rolle i Badehotellet

Kamille Wenneberg er en af de to nye karakterer i den sidste omgang "Badehotellet". DASK-online fik som så ofte før muligheden for at assistere den omfattende casting. Det er jo en af de kastetter vi har på, foruden selv at caste og statistkoordinere.

Mange starter deres rejse fra DASK-online og har gjort det siden 1999. For nogen bliver rejsen et sandt eventyr og det kan du læse mere om med Kamilles egne ord her:


Rejsen til at lande rollen som Trine i Badehotellet startede i Januar 2023. Jeg så et opslag på Facebook, som henviste til DASK, hvor der stod “Badehotellet søger 2 nye stuepiger”. Med det samme jeg så opslaget, tænkte jeg, selvfølgelig skal jeg give det et skud, og søgte derfor rollen uden nogen ide om, at jeg kunne ende med at lande den.

Castingprocessen varede for mig tre måneder, hvor jeg var iblandt 450 andre piger (der var hele 18 tusind der havde set opslaget). Der var i alt 5 forskellige castings, 2 digitale og 3 fysiske. Det startede med, at man skulle sende en lille præsentationsvideo om en selv og hvad man lavede. Herefter, hvis man gik videre, fik man tilsendt 2 scener fra det endelige manuskript. Jeg kan huske, at jeg allerede der var lidt starstruck over, at få lov til at læse nogle af de rigtige scener. Hver gang jeg fik besked på at jeg var kommet videre, blev jeg simpelthen så taknemmelig og stolt over, at være nået så langt. Jeg nåede knap nok at tænke på, at det faktisk kunne blive en virkelighed. Det var altså de to første dele af castingen, og nu kom vi til fysisk fremmøde.

Den tredje casting var nemlig i Aarhus, hvor vi var 50 piger, der blev sat sammen 2 og 2, og skulle spille samme scener som fra sidste del af castingen. På det her tidspunkt havde man endnu ikke fået tildelt, hvilket en af rollerne, de kunne se en i. Jeg var simpelthen så nervøs, det var min første fysiske casting nogensinde. Jeg gik derfra mega stolt, og med en god mavefornemmelse over hvordan det var gået. Men igen uden nogle forventninger til, om jeg ville gå videre. Nu spidsede det virkelig til, og jeg gik og ventede i spænding.

En dag fik jeg så en mail om, at jeg nu var en af de sidste 14 piger, og skulle møde til endnu en casting i København. Her mødte jeg Hannah for første gang. Vi blevet sat sammen til casting hos Tanja Grunwald, og havde fået tilsendt 3 ekstra scener fra manuskriptet. Allerede der kunne jeg godt mærke, at vi havde en unik kemi i de her roller. Jeg kan huske at Hanna Lundblad en dag efter optagelser kom hen og sagde, at fra første video hun så af mig og Hannah sammen, der vidste hun godt at det var os der skulle være Trine og Lily.

Jeg tog hjem til Jylland igen, og gik og ventede ENDNU mere i spænding… Til Tanja ringede mig op og sagde, at nu var jeg altså den sidste til rollen som Trine, men at jeg skulle til en casting mere, for at finde ud af hvem, der skulle være den endelige Lily (hvilket gjorde at intet var helt sikkert endnu). Så, jeg tog til København igen, og mødtes ude på Risby studierne med instruktøren Fabian, hvor vi var så heldige at få en rundvisning. Jeg græd da jeg så kuliserne for første gang, det var sådan en vild oplevelse, når man havde siddet og set det på en skærm på turen derover. Mig og Hannah svingede mega godt, og vi havde lidt en fornemmelse af, at det nok blev os to.

Jeg tog hjem igen igen, og pludselig en tilfældig dag, kl. 10 om formiddagen mærker jeg et kæmpe sug gå gennem min mave. Jeg fik et chok og tænkte, jeg tjekker lige min mail for at se om jeg har fået svar… Det havde jeg ikke, mærkeligt. Så går der 30 sekunder, og så ringer Tanja og fortæller mig, at jeg har landet rollen! Jeg græd og græd af glæde i 4 timer, jeg kunne slet ikke forstå det. Det var en fantastisk og spændingsfyldt rejse at lande den rolle, og jeg er så glad for, at jeg bare var stolt af hvert skridt i den. For det gjorde at jeg havde ro og tiltro i maven hele vejen igennem.



Tak Kamille for at tage os med på følelsesrejsen, tror de fleste der læser dette i vores form herinde godt kan sætte sig ind i den stolthed og glæde.

Tak for at dele din historie med os ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1144 Sidevisninger