Andet

Historier fra virkeligheden/ Når drømme bliver til ambitioner - En Hollywoodhistorie


dask nyhed

Historier fra virkeligheden/ Når drømme bliver til ambitioner - En Hollywoodhistorie

Deadline inden d. 1. januar 2025

Historier fra virkeligheden/ Når drømme bliver til ambitioner - En Hollywoodhistorie

Vi sidder hver dag og gennemgår profiler på DASK-online, til alle typer opgaver. Opgaver vi selv caster til eller koordinerer... eller hvor vi assisterer andre. Når nogle vælger at opgradere deres profil har det vores særlige opmærksomhed. Vi gør en dyd ud af at kende dem vi repræsenterer. Vi har dem jo forhåbentlig i resten af deres skuespillerliv.

Da vi så Emilies profil måtte vi ringe og vi fik ret... Her gemte der sig en helt speciel historie, med en helt speciel energi fra en helt speciel pige.

Vi skriver eller omtaler ikke drømmere her på DASK-online. Men når drømmen får vinger og drømmen bliver til ambitioner bliver det lige pludselig en helt anden historie.

En historie om at man er sin egen lykkes smed... Bedst fortalt med Emilies egne ord her:


Jeg er beæret og glad for at få lov til at fortælle jer min historie.

Samtidig håber jeg dermed at kunne inspirere folk i alle aldre, til at gå efter deres drømme og minde alle om at drømme, kan blive til virkelighed, hvis man bare kæmper for det, og holder hovedet højt - selv i de svære tider.



Alle i skuespillerbranchen ved hvor hårdt det er.

At få 100 nej ‘er før man får ét JA.

At tænkte man skulle have taget en “ rigtig” uddannelse.

At gå ind til audition hvor alle ligner dig - men at du ikke føler dig god nok.

At glemme en replik én gang og tænke på det resten af sit liv.

At bruge så mange penge på kostumer, transport, billeder, casting sider etc. og ikke engang tjene nok til at spise restaurant men i stedet leve af spaghetti med ketchup.

MEN… For at få succes er det så vigtigt at prøve at skubbe det negative væk og fokusere på alt det positive.

Det kan godt være du bruger en masse penge lige i starten for at kickstarte din karriere, men hvis du virkelig kæmper for det, vil det være det hele værd til sidst, og en dag vil du have penge til at gå ud at spise og til at forsørge dig selv og din familie.

Her er min historie:



Jeg hedder Emilie Rimmer, og jeg er 20 år gammel.

Jeg har drømt om at blive skuespiller lige siden jeg var 3 år gammel. Min far lavede en masse amatør kortfilm med mig og min bror da vi var helt små, og jeg har altid elsket at være foran et kamera, eller på en scene. Jeg har aldrig været et sekund i tvivl om at det var det jeg skulle lave resten af mit liv.

Da jeg var 16 år gammel flyttede jeg et år til Indiana, USA som exchange-student for at lære at tale flydende engelsk. Jeg lavede en masse teater da jeg var afsted, og auditioned for min drømme skole - “ The American Academy of Dramatic Arts”

Kort tid efter min audition, fik jeg at vide at jeg var en af de 32 personer FRA HELE VERDENEN - der blev valgt til at gå på skolen. Det var den vildeste følelse og jeg var så stolt af mig selv. Da jeg var 17 år flyttede jeg alene til Hollywood for at starte på skolen.

Det hele var så anderledes, og jeg var super-nervøs, men alle var så søde og jeg fik hurtigt en masse venner. Jeg elskede - og var så taknemmelig for hver en dag på skolen. Alle klasser havde noget at gøre med skuespil - og der var ingen matematik, fysik eller geografi – et rigtig drømmesenarie for mig.

Jeg lærte stage combat, forskellige slags danse, sang, teater skuespil, kamera skuespil, makeup og dialekter m.m. Alle vores lærere var alle skuespillere som arbejdede til dagligt på en masse store shows så som NCIS, Greys Anatomy, Superstore og øvrige filmproduktioner. Jeg lærte fra de bedste og de 2 år fløj afsted.

Jeg graduerede på “ Oscar” Scenen i The Dolby Theater. Min familie fløj ind fra Danmark. At stå der på scenen hvor Leonardo Dicaprio vandt sin oscar, var så surrealistisk. Der stod jeg. En 19-årig dansk pige, i en smuk galla kjole, på en scene kun få mennesker for lov at stå på, og på en scene jeg har drømt om at stå på, og vinde en oscar en dag. Det var som taget ud fra en film, og det var nok den bedste dag i mit liv!

Efter jeg graduerede, flyttede jeg sammen med min amerikanske kæreste ind i en ny lejlighed i Hollywood. Vi arbejdede begge rigtig hårdt på at opnå vores drømme. Nogle dage var jeg sikker på, jeg nok skulle lande en fed rolle i en stor serie, men andre dage havde jeg bare lyst til at give op og blev ramt af tanker om, at jeg ikke var god nok. Men hver gang jeg var ved at give op, blev jeg ved med at fortælle mig selv, at det her er min drøm. Det er det eneste jeg nogensinde har drømt om at gøre, og jeg er allerede nået langt i en ung alder. Jeg lærte en masse instruktører at kende og lavede en masse kortfilm, musikvideoer etc. Jeg har fået lov til at audition for en masse fede ting så som NCIS og Euphoria, og har også været med i en episode på Nickelodeon.

En stor dag var det også, da jeg fik en fantastisk manager og en agent, efter at have ringet og skrevet rundt i mange måneder.

Det hårdeste ved at graduere var, at jeg fik et visa der kun gav mig ret til at blive i USA i ét år. Og i det år måtte jeg kun arbejde med noget der havde med skuespil at gøre.

Så hvordan skulle jeg tjene nok penge til at leve for, når det er så svært at lande en rolle der betaler nok.. Jeg lavede en masse audience shows hvor jeg blandt andet fik chancen for at snakke kort med Lisa Kudrow ( Phoebe fra Friends “ ) David Spade, Melissa McCarthy, Jane Lynch m.fl. Det var en super fed måde at tjene penge på og jeg var så taknemmelig for, at jeg kunne have et arbejde som det, i stedet for at være kassedame i Walmart.

Men så skete det værst tænkelige.. 2020 startede med at være det perfekte år. Jeg tegnede kontrakt med min agent og manager, jeg fik en masse jobs og auditions, og blev 20 år….Verden lå åben foran mig. Men så kom Corona. Det ødelagde ALT for alle, og selvfølgelig også for mig. Min kæreste og jeg kunne ikke arbejde, Hollywood lukkede alt ned i 7 måneder (og er stadig ret lukket især med hensyn tilproduktioner af film etc. ) Mit visa udløb og på grund af nedlukningen nåede jeg ikke at få bevist, at jeg kunne leve som skuespiller i USA, og dermed fik jeg afslag på fornyelse af både arbejds-og opholdstilladelse.

Status er, at jeg nu – efter 4 år i USA - er kommet tilbage til Danmark for at tjene penge og komme ind i den danske skuespilbranche. At skulle forlade min kæreste og vores lille hundehvalp er noget af det sværeste jeg nogensinde har gjort, især når man ikke ved hvornår jeg kan se ham igen på grund af Corona. Heldigvis har jeg et lyst sind og er generelt altid optimistisk, så dette er forhåbentlig bare endnu en udfordring på vejen mod mit gennembrud og drømmen om at leve som skuespiller.


~ Emilie Boesen Rimmer


Vi kommer til at følge Emilie i tykt og tyndt og vil løbende fortælle om hendes videre færd, hvis hun har lyst til dette. Vi har en god fornemmelse af at du kommer til at møde Emilie andre steder end på DASK-online ;-)


Du kan starte med at se hendes Agentprofil KLIK HER

Vi ønsker Emilie den bedste rejse ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


2992 Sidevisninger