Viden om

Anekdoter fra virkeligheden/ Ansvar for egen læring


dask nyhed

Anekdoter fra virkeligheden/ Ansvar for egen læring

Deadline inden d. 1. januar 2025

Anekdoter fra virkeligheden/ Ansvar for egen læring?

For nogle år tilbage sad jeg til en lille sammenkomst med nogle fra min tidligere gymnasieklasse og snakken faldt naturligvis på gymnasietiden med festerne, revyerne, studieturene men naturligvis også undervisningen.

Jeg ytrede her ikke den store begejstring. Underviserne var generelt uengagerede, umotiverende, kedelige og til tider dovne. Temaerne gammeldags trivielle og mange gange følte jeg at vi blev sat til gruppearbejde for at tiden skulle gå.

Mine karakterer var også derefter… Fagligt var mit udbyttet “Nada” og lærerne fik skylden.

Mine gamle klassekammerater var af en helt anden holdning. De så frem til skoledagene og synes at undervisningen var vedkommende, nutidig og interessant og at underviserne viste overskud og engagement.

Disse udtalelser ramte mig hårdt, og jeg tænkte ofte på hvorfor vores opfattelse af de samme timer og lærere kunne være så forskellige.

Med årene gik det op for mig. Måske det ville være til fordel for udbyttet af undervisningen, hvis jeg var kommet til tiden og havde fået de første 15 minutter med, eller hvis jeg bare var kommet… og når jeg kom at jeg havde læst på lektien, så jeg kunne bidrage til timerne og gruppearbejdet. Måske jeg skulle skrive mine engelske stil ind derhjemme fremfor i dansktimerne og måske jeg bare skulle have arbejdet lidt mindre efter skole? Så havde jeg heller ikke haft råd til at gå i byen, torsdag, fredag og lørdag!

Ja, tænker du ved hvor jeg vil hen?

Uanset om du er på skolebænken, har et medlemskab til spejder eller har Agentprofil på DASK-online… eller er på kursus. Hvis du ikke er til stede, er aktiv og engageret og bidrager får du intet igen. Indsat og udbytte hænger sammen i alle dele af livet.

Hvis du sidder med følelsen af intet at have fået ud af et kursus, forløb mv. skal du ikke skyde skylden videre, men kigge indad og stille dig selv spørgsmålet.

Hvem har ansvaret for din læring? Jeg kender godt svaret.



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1386 Sidevisninger