Andet

Hvem kender ikke Badehotellet?/ Historier fra virkeligheden


dask nyhed

Hvem kender ikke Badehotellet?/ Historier fra virkeligheden

Deadline inden d. 1. januar 2025

Hvem kender ikke Badehotellet?/ Historier fra virkeligheden

Når man søger statistopgaver, er man ikke den eneste der søger. Som med skuespillerrollerne skal man være "Rigtig" til rollen. Specielt når vi snakker om historieske produktioner. Her spiller type og størrelser også en rolle...
Vi søgte kun ganske få statister til "Badehotellet", men havde flere hundrede ansøgere.
En af ansøgerne var Christel Wedell-Riis Pape, som du her kan læse fortælle om en helt særlig oplevelse ;-)



Hvem kender ikke Badehotellet, vores nutids Matador – serien som alle kender og følger med i - sæson efter sæson. Vi har alle fulgt Fru Andersen og de søde kokkepiger i det hyggelige køkken, Fie - som må så meget igennem for kærligheden til Morten, og så skulle hun ikke være med i serien mere. Hvordan kan det nu fungere? – vi møder Hr. Weyse og alle hans charmerende eskapader, Fru Frigh, som den lille forsagte kone der lever for sine tvillinger og sin mand Hr. Frigh – og efterhånden i serien bliver til en meget selvstændig kvinde - og Amanda, som også følger sin kærlighed og drømme. Vi er ”med” på et Hotel ved Vesterhavet, hvor vi møder gæsterne og de ansatte i hver deres liv af glæder, sorger og intriger. Tiderne som vi følger, er fra sommeren 1928 op til 2. verdenskrig…. Vi har ”slugt” hver detalje og handling af de skønne karakterer i serien.

Badehotellet søger statister til deres sæson 7. Det skulle simpelthen prøves. Jeg tænkte, at det var nu ikke sikkert, at jeg ville være den heldige. For det første bor jeg i Jylland og for det andet, var der med garanti mange, som stod i kø - og som oveni købet bor tættere på København. Man skulle passe som type – og mål skulle også matche tøjet.

Men der gik faktisk ikke lang tid, før jeg fik en besked fra Tommy Duus, at jeg skulle huske at tage min mobil, for de havde ringet fra Badehotellet. Statistkoordinatoren Maya havde ringet – hun var rigtig sød – og fortalte, at hun ville glæde sig til at se mig i Albertslund. Jeg var helt høj – kan jeg vist godt sige.

Da dagen kom, kørte jeg rigtig tidligt fra min veninde i Sorø, så jeg kunne finde adressen i god tid – uden al for mange forhindringer. Jeg følte mig lidt jydeagtig, når jeg skulle køre fra motorvejene, men jeg fandt det hyggelige sted, hvor man ikke skulle tro udefra – at der var noget specielt. Godt gemt bag træerne. Der var dejligt vejr, så da jeg kom – stod der allerede 2 statister nede i gården, som man hilste på.

Efterhånden mødte vi alle op… og blev mødt af Maya, som fortalte, at vi senere ville få at vide om tid og sted. Hun fortalte, at vi ville blive sendt op til kostumerne og bagefter hen til sminke afdelingen. Jeg hilste også på resten af statisterne – og finder ud af, at vi er 2 fra Jylland - og 8 fra henholdsvis i og udenfor København. (3 piger og 7 mænd)

De var rigtig søde – vi hyggede os, og fortalte for eksempel hinanden om de oplevelser, vi har haft, som statister i tidens løb.

Vi blev efter hinanden sendt op til kostumerne. Jeg kom af en snirklet trappe op til kostumedamerne på et stort gammelt loft – et univers af flotte kostumer, som man havde lyst til se mere på. Tøjet var allerede fundet og lagt frem til en. Nu ville det bare være for flovt, hvis jeg ikke kunne passe det. (He he..) Der var heldigvis ingen problemer.

Herefter kom vi videre til sminken. Det er nu lidt dejligt, når der bliver hygget om en med at lægge sminke og man får sat hår. Nogle af mændene fik lige rettet lidt på siderne. Så var tiden sat en del år tilbage.

Vi sad inde i cafeen – for at vente på produktionsleder Michael Bille Frandsen. Han ville fortælle om scenen, som vi skulle gennemgå - og filme et andet sted.

Vi var så heldige, at seriens produktionsleder Michael Bille Frandsen viste os rundt i det her fantastiske univers af flotte kulisser, som skulle agere den rigtige stemning og have de livagtige baggrunds-facts, som man kender ved de gamle 'Badehoteller”. Det var spændende at høre, at det for eksempel har taget 15 håndværkere tre måneder at bygge det hele op fra grunden, at stille en masse projektører op – for at det skal ligne en rigtig sommerdag, vægge som kunne flyttes med for at få dybde i rummet – og alle effekterne som skulle passe ind i tiden og fylde rummene med romantik. Jeg læste også, at Bodil Jørgensen og de øvrige skuespillere, der ses i rollerne som stue- og kokkepiger, har været i praktik på St. Estrup Landbrugsmuseum. Det er også lidt sjovt at tænke på, men også tankevækkende, hvor meget forarbejde der er på så store film. På turen rundt i kulisserne fik vi også lejligheden til at hilse på to af skuespillerne. Det var super godt.

Efter rundvisningen skulle vi så køres til en anden lokation, hvor der skulle filmes….. Nu kan vi glæde os til endnu en omgang ”Badehotellet” – som kommer til januar 2020. Jeg kan ikke fortælle mere, men det var min oplevelse med ”Badehotellet” – og det var en fantastisk oplevelse.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tusind tak til ”Badehotellet” for den kæmpe oplevelse, som jeg havde med jer. Det var en rigtig begivenhedsrig dag og aften med mange spændende indtryk. Der er ikke mange statister med i serien, så lidt stolt må man vist godt være.

Det der gør det specielt for mig, når jeg er på Settet og som statist generelt – er alt det, der sker rundt omkring en – scener som bliver skabt til en historie med alle de facetter af følelser, som skal vises, for at det bliver levende gjort – til virkelighed eller fantasi. Det er vildt fascinerende.

Tusind tak til de andre statister – det gør rigtig meget, at man kan have det sjovt, hyggeligt eller bare sidde med sine egne tanker i pauserne. Man møder måske hinanden igen, når man efterhånden har været flere gange afsted – det er det, som også gør det helt specielt som statist.

Mange hilsner
Christel Wedell-Riis Pape

(Tak for DASK)





Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


4444 Sidevisninger