Arkiverede opslag

Nørrebro Teater søger unge skuespillere/ Lønnet


dask nyhed

Nørrebro Teater søger unge skuespillere/ Lønnet

Deadline inden d. 5. januar 2024

Nørrebro Teater søger unge skuespillere/ Lønnet

Nørrebro Teater søger en skuespiller, som kan synge med en spillealder på ca. 22 år. Vi ser gerne, at du har stået på en scene før, men det er ikke et krav.

Video Audition er til forestillingen HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND? skrevet af Stine Pilgaard og instrueret af Helle Rossing. Rollen indgår i et ensemble på 7 skuespillere og indeholder hovedsaligt en monolog og en sang.

Vi vil gerne bede om dit CV og et self-tape, hvor du synger en sang, du godt kan lide og fortæller lidt om dig selv. Videoen må max vare 3 minutter.

Vi opfodrer alle til at søge uanset etnisk baggrund, køn, religion, seksualitet, handikap.

Forestillingen har en prøveperiode fra d. 21. oktober – 7. december 2024, og spilleperioden er fra d. 7. december 2024 – 26. januar 2025.

Lønnen er efter gældende overenskomst med Dansk Skuespillerforbund.

Deadline for indsendelse af self-tape og CV er d. 5. januar 2024 kl. 12.00

Call back til audition vil ligge d. 19. januar 2024.


HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND?

EN MUSIKALSK NYTÅRSKOMEDIE OM ENSOMHED OG FÆLLESSKAB

Det er nytårsaften, og Nørrebro oplyses af fyrværkeri. Ved et busstoppested står en gruppe fremmede mennesker og venter. En frisør, der er blevet forladt af sin mand midt i en permanent. En kvinde, hvis mand er forsvundet i sin surdej. Præstekonen, der har fået spat af jubilæumsplatter. Verdens mest almindelige mand, chefen for det hele, og psykologen, der føler sig som en øde ø, man kun kan komme til med en trækfærge.

Midt i den larmende ventetid falder de i snak. En udveksling af håb, brok og minder opstår. Alle søger de efter et sted at høre til, og alle kredser de om livets store spørgsmål:

Er mennesket en ø? Hvem ringer klokkerne for? Hvorfor laver vi ikke et band?

HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND? er en farverig samtalekomedie om at ville fællesskabet og blive en del af noget, der er større end en selv – om ikke andet så bare for et øjeblik.

Ansøg som anvist fra din profil



Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1312 Sidevisninger