Arkiverede opslag

Castingfotografering i Århus/ Odense eller KBH - KLIK HER

Tak fordi du deltog i Top of mind 2026


dask nyhed

Tak fordi du deltog i Top of mind 2026

Deadline inden d. 1. januar 2026

Tak fordi du deltog i "Top of Mind" 2026

- Læs venligst, tak ;-)

Vi vil gerne takke dig for at have taget dig tid til at deltage i "Top of Mind" 2026. Vi håber, at det har været en investering af din tid værd – uanset om du ender i top 12, vinder eller ej.

Dit valg om at deltage i 2. runde giver dig synlighed hos os, vores ca. 450 producerende samt vores fagjury resten af året – modsat dem, der valgte ikke at prioritere deres tid. At du viser, at du findes, og hvad du kan, er altafgørende for, om du kontaktes eller ej – herinde og alle andre steder!

Vi håber også, at din proces med at gennemse selftapes fra andre, finde en tekst og arbejde med den har været spændende og givende. Optagelsen af scenen igen og igen, de mange overvejelser undervejs og samarbejdet med de mennesker, du har haft med på din rejse (netværk), vil forhåbentlig også give dig værdi fremadrettet i arbejdet med selftapes

Uanset hvad, har du fået en vigtig læring i processen med at producere et selftape – om det er din første eller din 10. gang. Det er så afsindigt vigtigt at have processen under huden, så du kan levere kvalitetsselftapes hurtigt. Ved stort set alle castings til kortfilm, reklamefilm og naturligvis længere fiktion går selftapes forud. Kan du ikke levere her, sorteres du fra.

Af samme årsag varslede vi netop en "Shortlist" i årets konkurrence, da vores forventning var, at vi ville modtage flere selftapes end ved tidligere konkurrencer. Det har dog ikke været tilfældet – faktisk lidt færre end tidligere, til trods for at vi har markedsført det tidligere, og at agentprofiler havde mulighed for at indsende 2 selftapes, som mange ikke benyttede sig af.

Det betyder, at vi IKKE laver en shortlist, men lader alle gå videre til vurderingsrunden, hvis de overholder vores formelle krav ;-)

Selvom "Top of Mind" i teorien slutter her for dig, og du har afsluttet arbejdet med at producere selftapes, håber vi, at du bliver hængende lidt endnu ;-)


Vi giver dig adgang til at se de andres versioner fra 2. runde (Vurderingsrunden)

Modsat tidligere år, og som annonceret, får du faktisk indflydelse på, hvem der ender i top 12 (finalen) – præcis som alle vores producerende på DASK-online har samme mulighed.

med det login som du finder nedenfor kan du nu gennemse alle indsendte selftapes, og det er tydeligt, at niveauet er steget betragteligt fra træningsrunden – den vurdering håber vi også, du kommer frem til ;-)


Sådan ser du selftapes – og sådan voterer du:

Se 2. runde selftapes her:

Login som producerende: KLIK HER

Mail: votering26@dask-online.dk

Password: Votering2026


Du skal udvælge 5 selftapes, som du mener skal præsenteres for vores fagjury i finalen fra 13. - 27. april, og som kæmper om at vinde "Top of Mind" 2026 – men du kan IKKE stemme på dig selv ;-)

Du skal indsende din votering ved at sende os en mail, og rangere din top 5 med det selftape (navn), som er din vinder øverst – og så fremdeles. Du SKAL begrunde dine valg, ellers tæller din stemme ikke.

- Du skal indsende din votering senest fredag den 10. april klokken 12.00.

Har du afgivet din stemme, bliver du en del af deltagerjuryen, som deles i 2 kategorier:
Alle indsendte stemmer fra skuespillerprofiler har samlet 1 stemme, og agentprofiler har samlet 1 stemme.

Note: De agentprofiler, som har indsendt 2 selftapes og vælger at stemme, tæller dobbelt i stemmerne blandt agentprofilerne.

Mandag den 13. april har vi fundet de 12 finalister – blandt vores producerende og dig som deltagerjury.

Vælger du at votere som anvist inden den 10. april klokken 12.00, vil du også kunne votere som deltagerjury i finalen (hvis du ikke selv er i finalen).


TIPS fremadrettet:

1) Vær stolt af dit selftape og del det med verden
Du ejer dit selftape. Dit selftape har kun værdi, hvis nogen ser det og ser, hvad du kan. Del det for pokker med resten af verden. Du kan altid slette det igen. Brug "Top of Mind" som anledning til at trodse janteloven og prale lidt af dig selv – lær at være stolt af det, du præsterer ;-)

2) Link til dit selftape fra din DASK-profil
Det er vigtigt, at vi kan se, hvad du kan, da det er afgørende for, om du bliver kaldt til casting. Derfor laver vi også "Top of Mind". Du kan altid udskifte din selftapetræning med nye optagelser, hvis du møder nye tekster eller roller undervejs.

3) Lav dit eget "selftape-tekstarkiv"
Kopier de tekster, du synes er spændende at arbejde videre med. Du kan træne selftapes alene eller med dine samarbejdspartnere. Nu har du fået endnu en praktisk erfaring, som du kan bygge videre på. Optimer, træn – og bliv bedre. Det er vigtigt! Det er derfor, vi laver denne konkurrence!!!

4) Lav scenen på location
Prøv at caste en dialogpartner og lave scenen (som en film) uden den lyse baggrund og alle "selftapereglerne". Det kan give en anden energi og troværdighed. For du fulgte vel selftapereglerne i 2. runde?

5) Lær dig selv og dit "register" at kende
Jo flere selftapes du laver, desto bedre lærer du dine styrker og begrænsninger at kende. Hvilke roller kan du spille, og hvilke skal du holde dig fra? Kend din "USP" – læs evt. artikler under "Viden om" og se "Viden på video".

Den bedste træning er den, du selv konstruerer – ikke nødvendigvis den, du køber dig til. Grundarbejdet skal du lave selv. Det er i processen, at læringen og dygtiggørelsen ligger.

6) Glæd dig til vores kortfilmkonkurrence "WTA - Winner Takes all", som starter 1. september – din træning er faktisk startet?


Tak for at deltage – det kan betale sig at engagere sig på mange niveauer.

Du bestemmer helt selv, hvor dygtig du vil være – og hvor hurtigt det skal gå ;-)

Mandag den 13. april vil du igen modtage en mail med hvilke 12 selftapes der er i vores finale


Tak for dit bidrag og held og lykke videre i konkurrencen!

Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


399 Sidevisninger