Teori: Seltapeskolen uge 7 & 8
Teori: Seltapeskolen uge 7 & 8
Kære forældre og børn,
Du som forældre er undervejs til at blive en god instruktør. Men det er slet ikke let at kommunikere følelser og tilstande. Det er et særligt sprog man skal lære. Men også en god måde at lære hinanden at kende på. Dig og dit barn.
Der er en grund til at det tager det meste af livet at blive en god personinstruktør. Men det er vigtigt at du som forældre påtager dig den rolle også. Det at I ser videoerne sammen bagefter gør også at I sammen kan se og evaluere jeres egen præstation. I skal have et fælles sprog. Udvikle jeres eget fagsprog.
Vi har faktisk kun været i gang i 6 uger. Det føles som evigheder men se bare den indsigt I får og hvor meget i rykker jer allerede nu ;-)
Men - Hvordan instruerer man sine børn i at spille følelser. - Besvarelsen hertil kan faktisk godt matche lidt den næste opgave.
Svaret her er måske ikke som du tror. Man skal nemlig ikke SPILLE følelser. Hvis du beder dit barn sige noget vredt, eller sarkastisk eller kærligt bliver det meget unuanceret. For hvad vil det sige at være vred? Det er situationsbestemt. Vrede kan jo godt være skuffelse eller irritation og ikke nødvendigvis frustration som dit barn måske vil tolke den instruktion.
At blive en god personlig instruktør er altså ikke bare noget man/ du lige bliver. Som forældre skal du have nuancen med.
Når du skal have dit barn til at "spille følelser", er der mere tale om at du skal have dit barn ind i en tilstand af følelsen. Vreden, hvis det er vrede, bliver meget mere nuanceret, hvis dit barn ved hvem personen er og hvilken relation de har, men også hvad situationen har været inden (Her: relationen til den der ringer og aftalen og Tivolituren/ hvad er der sket forud)
Alle samtaler og ageren i virkeligheden er jo set i en kontekst. Hvis det skal være realistisk på film, skal man konstruere denne kontekst, så bliver spillet også realistisk. Uden kontekst, kan den blive flad og uniuanceret.
Så i stedet for at sige... "prøv at være mere vred", så mere... Forestil dig at onkel Tom tidligere har lovet noget som han ikke har overholdt fordi... (Her bliver vreden mere skuffelse og irritation - Det er en mere nuanceret vrede)
Dit barn: "ja, det ligesom dengang Simone hun..." (Hvis man kender en situation man selv har været i, vil det være en god reference til dit barn)(identifikation/ spejling)
Eller med andre ord: At spille skuespil, er at kunne sætte sig ind i en andens sted og kunne gengive tilstande, som er bredere/ dybere end en lidt flad følelse... Kan man spille en tilstand, vil det blive langt mere nuanceret og spændende at se på.
(Men ingen siger det er let. Det er jo derfor både instruktør og skuespillere uddanner sig over flere år ;-)
Vigtig note: Grunden til at vi bliver ved med at være i den samme tekst, er netop så vi kan komme dybere i teksten. Arbejdede vi med nye tekster løbende ville, fokus og energien ligge i at lære ny tekst. I skal lære at komme dybere, ellers bliver det meget overfladisk også med nye tekster.
Note: At arbejde gentagende gange med samme tekst er noget man gør som skuespiller, særligt når man laver teater men også når man laver film. Man øver tingene igen og igen hjemmefra, efterfølgende sammen med instruktøren forud for optagelser og tager scenerne mange gang på optagelserne også ;-)
Gentagelsen, tilpasning, gentagelse, tilpasning er metoden.
De næste 2 ugers opgaver (2 forskellige)
I har nu arbejdet med teksten uden stikordsgiver. Nu kommer stikordsgiveren tilbage igen i en vigtig rolle. (For en stund)
I laver jeres selftape efter bedste evne, jf. den video jeg tidligere har sendt, (og det ser godt ud kan jeg fortælle)
Jeres barn og dig som forældre kan teksten helt ind i sjælen nu, kunne jeg forestille mig.
De sidste uger var jo helt uden stikordsgiver, prøv at se hvilken dybde og nuancer i spillet det giver og hvad pauserne betyder for udtrykket og vores fortolkning. Spillet er ikke nødvendigvis i det vi siger, men i nuancen af det vi siger og udtrykket inden og efter. (Tilstanden) Skuespil handler ikke kun om action (replikken) men særligt om re-action. Næste gang I ser en film, prøv at lægge mærke til om kameraet er på den der taler eller på den der reagerer på det talte? Du vil blive overrasket ;-)
Uge 7 med Ja/ nej & stikordsgiver
Du skal som stikordsgiver igen være i spil og læse/ spille teksten (ja som stikordgiver skal du jo også spille!)
Men dit barn skal nu kun svare med Ja og nej... eller nuancer af ja og nej (Som jaaa, jooo, tjaaa, tjo, Yeah, eiiij, nix, nobe, neej... osv.)
Note: Som stikordsgiver må du gerne dog omformulere teksten, så dit barn kan svare ja/ nej... (eksempelvis: Hvor meget mangler du? - det hele?)
Med hvilken reaktion/ toneleje tager dit barn telefonen, når det er "trælse" onkel Tom der ringer, eller hvis det er "ynglings" onkel Tom? (Husk kun ja og nej, ingen navne heller)
Det vil give jer en helt anden oplevelse af hvad ord, nuance, udtryk og PAUSE (og følelse/ tilstand) kan gøre ved en tekst og vores fortolkning af scenen. (Også som stikordsgiver. Du vil opleve at din rolle bliver en anden)
Eksempel på tekstjustering
Scenen:
(Telefonen ringer. Du tager den.)
Dig: ja/ nej (nuance)
Stemme: Hej (Dit navn) er du klar til at komme med i tivoli?
Dig: ja/ nej (nuance)
Stemme: Ja, ja… du har vel husket vores aftale?
Dig: (Pause) ja/ nej (nuance)
Stemme: Du har jo lavet dine lektier ik?
Dig: (Pause)
Stemme: Du har jo lavet dine lektier ik?
Dig: ja/ nej (nuance)
Stemme: Hvor meget mangler du - det hele?
Dig: (Pause) ja/ nej (nuance)
Stemme: DET HELE… Så bliver der altså ingen Tivolitur
Dig: ja/ nej (nuance)
Stemme: Men sådan er det, en aftale er en aftale!
Dig: (Smider på) ja/ nej (nuance)
UDEN STIKORDSGIVER I UGE 8!
I uge 8... er scenen den samme (ja/ nej), men her fjerner vi igen dig som stikordsgiver ?
HUSK ingen stikordsgiver i uge 8....
Eneste man hører er ja/nej nuancer... men vi skal i tonen/stemningen fornemme nerven i det vi ser i forhold til reaktionerne (Skuffelsen/ vreden/ lettelsen... eller hvilken tilstand i vælger??)
Hele teksten/ scenen er skjult for betragteren. Se det er at spille skuespil ,-)
Scenen skal igen være over 1 minut!
God arbejdslyst ?
Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
218 Sidevisninger