Seftapeskole-teori for uge 3 & 4
Seftapeskole-teori for uge 3 & 4
Seftape-skole: Teori for uge 3 & 4
Kære forældre og børn,
Nu er vi ovre den indledende fase med URL bøvl, YouTube, og indsendelser...
Planlægningen af træningen og afstemningen af, hvordan og hvor meget...
Nu har du som forælder en fornemmelse af, hvordan du optager, uploader til YouTube, indstiller det korrekt, men er nok også blevet klogere på, hvordan du linker korrekt til videoen via vores system. Derfor laver vi skoling for forældrene omkring dette... for langt de fleste kommer ikke til casting, fordi de tekniske aspekter af den ene eller anden årsag bøvler og man ikke får indsendt inden deadline. Og teknikken er bare en vigtig del at have styr på. Uanset hvilket system man anvender.
Dernæst er det vigtigt, at I får øvet – gerne flere gange om ugen. Tingene hænger sammen. Jo mere man træner, desto dygtigere bliver man... også som instruktør. Du som forælder er både tekniker, instruktør og motivator.
Hvis man overlever de første uger her, gennemfører man ofte de 12 uger.
12 startede på forløbet, og vi er nu 10 tilbage. Tak?
Nu skal vi videre til næste fase... både for dig som forælder og dit barn.
Som forælder skal du nu lære at producere en selftape "rigtigt", så den og dit barn fremstår godt og skarpt. Indtil videre har du "bare" filmet, men det er ikke "bare". Når dit barn nu præstere godt, skal det jo filmes så det er det vi kan se og høre. Gode præstationer, kan optages så dårligt at vi ikke ser den gode præstation.
Det skal faktisk her tilføjes, at det er tydeligt at flere af jer har lavet selftapes før og har styr på meget af det formelle ;-)
Men... Hvis man ikke gør det rigtigt, kan der være mange ting, der tager fokus væk fra præstationen, så casteren i den anden ende slukker – og det skal man undgå.
Med mange ansøgere slukker man hurtigt, hvis noget "irriterer" (til mange børnecastings kommer der hundredvis af selftapes). (Har I set opslag på KLASSEN!)
Jeg linker øverst i opslaget her til en kort og meget letforståelig engelsk video om emnet, lavet af en af Europas største castere
(Se den og følg anvisningerne her, så godt som det er jer muligt over de næste uger)
https://www.youtube.com/watch?v=FzWxlQ8vTSw
Instrukser til scenen:
I har nu leget lidt med scenen. Prøv de næste 2 uger at lege med tilstandene: ironi og sarkasme.
Hvordan er scenen nu, hvis dit barn er direkte ligeglad med at skulle i Tivoli? Faktisk slet ikke gider... som i "slet ikke gider".
Det er onkel Tom, der ringer, og onkel Tom er ikke en, man gider i Tivoli med... Så måske bliver det med manglende lektier et forsøg på at slippe?
(Snak om hvad der ligger til grund for dette. Det, der gør en scene spændende at se på er ikke at nogen siger teksten/ ordene, men den intension der ligger nedenunder - Kaldet: Underteksten.)
Her kan man arbejde med mange nuancer... Ironi og sarkasme, væmmelse, irritation... måske endda hån... men også kropssprog og mimik.
Måske prøver man at skjule, at man virkelig ikke har lyst, men vil ikke sårer personen i den anden ende (hvordan gør man det?). Onkel Tom er pissehyggeligt, men den mest kedelige... eller? Måske er du bange for ham?
Husk, der er ikke noget der er forkert... Det er jeres proces sammen der lære jer noget her ;-)
I indsender som anvist i sidste uge under opslaget under "Castings" og arbejder med denne de næste 2 uger - Gentagelsen er vigtig ;-)
Log ind for at læse mere!
Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
196 Sidevisninger