Arkiverede opslag

Deltager du i vores STORE FEDE Julekonkurrence?

Kvindelig tankelæser søges til tankelæsningsshows/ Jylland


dask nyhed

Kvindelig tankelæser søges til tankelæsningsshows/ Jylland

Deadline inden d. 1. februar 2024

Kvindelig tankelæser søges til tankelæsningsshows/ Jylland

Er du klar til at skabe forbløffende tankelæsningsshows? Jeg leder efter en dedikeret kvinde, der ønsker at blive oplært til at optræde og forundre publikum med shows omkring psykologisk manipulation med fokus på den kvindelige intuition. Målet er at skabe to tankelæsningsshow af 30 minutter; et med dig og mig samt et tankelæsningsshow, hvor du er alene på scenen. Shows, der skal vises for virksomheder og private.


Forudsætninger/krav:

- Kvinde i alderen ca. 25-40 år.

- En passion for scenekunst og underholdning.

- Vilje til at lære og perfektionere svære teknikker.

- Fleksible med arbejdstider– specielt shows fredag og lørdag aften i hele landet.

- Dedikeret, positiv, stabil og professionel med vilje til at investere tid.

- Gerne bosat tæt på Silkeborg, helst i Jylland



Hvad jeg tilbyder:

- Personlig træning inden for tankelæsning og indblik i underholdningsbranchen. Stof, der kræver en grundig introduktion, oplæring og øvelse. Til dette trækker jeg på et hold af meget dygtige scenefolk, skuespillere, koreografer mm., der assisterer.

- Skabelse af en overbevisende illusion af tankelæsning på scenen.

- Interaktion med publikum for at forstærke magien.

- Rekvisitter og visuelle elementer til at forbedre showet.



Løn:

Oplæring er ulønnet og vil foregå i Silkeborg efter aftale. Udgangspunkt 1 hverdag om ugen 2-4 timer til showet er klar. Herudover skal dedikeres tid til træning på egen hånd.

Efterfølgende er lønnen meget attraktiv per job. Antal af jobs varierer meget i forhold til sæson og showets potentiale.

Udvælgelsesproces:

- Ansøgningsfrist: 1. februar 2024

- Der afholdes løbende ansættelsessamtaler

- Tiltrædelse snarest muligt



Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


974 Sidevisninger