Andet

I skuespillerpraktik med Rasmus Botoft


dask nyhed

I skuespillerpraktik med Rasmus Botoft

Deadline inden d. 1. januar 2022

I skuespillerpraktik med Rasmus Botoft

Vi har heldigvis mange ambitiøse skuespillerfrø herpå DASK-online, og vi glæder os for hver og en der vender tilbage med en oplevelse for livet.

Her kan du læse endnu en beretning fra livet i kredsløb ;-)


Ugen med Botoft

Af Mathias Johanning

Siden november har jeg set frem til denne her helt specielle uge.

En uge som skal give mig indblik i skuespiller livet, og få en masse forskellige oplevelser som praktikant, og lære fra selveste Rasmus Botoft.

Jeg snakkede med Rasmus dagen inden praktikugen begyndte, og jeg var utrolig spændt. Så han fortæller hvordan ugen kommer til at forløbe, og vi lærer lige hinanden lidt at kende. Han sender mig en mail, med programmet for ugen vi skal have sammen.

Men hvordan er det at være skuespiller i dag, og hvad laver man i sin hverdag?

Det kan jeg kun finde ud af på en måde.


Dag 1:
Nu sker det endelig! Jeg skal ud og opleve, og jeg skal ud og mødes med
folk som ligesom jeg selv, elsker skuespillet! Jeg skal mødes med Rasmus
henne ved tivoliets personaleindgang, og jeg er selvfølgelig en hel del
spændt, men også en anelse nervøs. Det er jo ikke det bare pjat det
her..

Jeg møder Rasmus og hans kone, Lisbeth Wulff lige ved
indgangen, hvor jeg bliver taget kanon godt i mod. To virkelig søde
mennesker, og ikke nok med det kommer Bodil Jørgensen også ind til os,
og hilser pænt. Jeg er i et heeelt andet univers!

Vi får lavet et personalekort til mig, og jeg har nu adgang til Tivoli resten af ugen.
Rasmus, Bodil og Martin Buch er for tiden i gang med deres forestilling ”Rytteriet live”, som skal vises i Tivolis glassal.

Jeg får snakket en hel del med Rasmus, og han virker lige som min type. Et
sjovt, og underholdende menneske. Martin Buch kommer også lidt efter vi
har sat os ned i garderoben.

Et lille sted hvor flere berømthederhar siddet, som alle har haft det formål at skulle ind og præstere på den store scene. Der hænger mange billeder fra forskellige
forestillinger, og der er liv og sjæl i stedet. Jeg møder deres band, scenograf, forestillingsleder og nogle andre folk.

Alle sammen rigtig skønne og rare mennesker!

I den første time var det måske lidt overvældene at sidde med så dygtige
folk, og man føler sig pludselig helt lille. Men efter en time, føler
man sig faktisk som en del af denne her lille flok. Ekstremt hyggelige
personer, som helt klart har en skrue løs.. Ej, det er faktisk helt
okay, for det skal man også have for at kunne tænke ud af boksen!

Vi læser nogle forskellige scener i gennem, og det er hylende morsomt at
sidde og lytte med når de går i karakterer og læser højt. Jeg sad også
på et tidspunkt med Rasmus og læste en scene i gennem. Jeg var A og han
var B, det var to fodboldkommentatorer som tydeligvis godt kunne
koncenterere sig om andre ting end bare fodbold.. ;-)

Det er altså et godt manuskript de har fået lavet! Desuden var jeg også med forestillingslederen ude på det Kongelige Teater, for at hente nogle rekvisitter til showet. Det var også en spændende oplevelse at komme ud med ham, og se rekvisitkælderen, og den nye scene osv.

Jeg må sige at hvis alle dage bliver så spændende som i dag, er og kan dette kun blive den bedste uge.


Dag 2:
Så er det tirsdag, og min praktik fortsætter.
Idag kommer jeg selv ned til glassalen, og kommer ind bag ved hvorefter
Rasmus kommer. Han har sin søn med i dag ”Willy”, en sød knægt som sad
og overværgede praktikken. Rasmus og Martin er ved at lære udenad i de
her dage, og de er godt på vej.
Vi har fulgt med inde på scenen hvor en karrusel fra Tivoli, bliver sat op i midten af scenen.
Det bliver helt fantastisk! Hvis det her ikke bliver det sjoveste show, ved jeg ikke hvad det bliver.

I dag har jeg været en meget hjælpende hånd til både at øve manus med
Rasmus, men også været behjælpelig med bl.a. at købe ind. Da jeg jo ikke
kommer her fra hovedstadsområdet, er det hele meget nyt rundt omkring.
Men jeg kan godt lide følelsen af at stå inde hvor det hele sker, og
føle suset der lige går i gennem en når man skal på ”arbejde”.

Vi har hygget en hel del, og alle menneskerne er så søde og snaksaglige.
Det er et sted hvor jeg godt kunne føle mig hjemme. Da jeg også selv
spiller meget teater, kender jeg jo følelsen de har lige for tiden.

Den sidste time kommer en fotograf, som skal tage nogle billeder af Rasmus.
Jeg hjælper til som lysmand, og Rasmus står (selvfølgelig) i lampens
skær. Det var et billede til en artikel i et blad, som Rasmus tidligere
har haft et interview med. Det var også noget af en oplevelse.

I morgen bliver en lang dag med produktionsmøde, kostumeprøve og en tur
til Valby hvor vi skal have gennemlæsning af et filmmanuskript af en
familiefilm, som Rasmus og Niels Gråbøl har skrevet.
Jeg glæder mig!

Dag 3:
Tiden går stærkt når der sker en masse i ens liv, og tiden går stærkere når
der sker ting som man brænder for. Det er ligesom at arbejde med noget
man ved noget om, og interessere sig for. Sådan har jeg det med skuespillet.

Idag holder vi produktionsmøde 9:30 med hele holdet. Så både
skuespillere, ansvarlige, ledere og teknikkere. Produktionsmødet
handlede om hvor vidt de er med showet, og en masse spørgsmål i forhold
til forskellige ting. Det er jo et stort show som kræver meget tid, og
som skal sidde lige i skabet. Der må ikke mangle det mindste, og det
skal fremstå meget professionelt (selvfølgelig).

Efter produktionsmødet er der kostumeprøve med kostumelederen Hanne.
Rasmus og Martin hopper i mange sjove og forskellige dragter og kostumer.
Kostumerne passede perfekt til karaktererne, og selvfølgelig var der en
masse parykker, briller og sko.
Jeg kan ikke gøre andet end grine når de trykker den af, og jeg er stor fan af specielt Rasmus’ roller, og det han gør dem til.

Dag for dag kommer jeg tættere på Rasmus, og vi bliver gode venner. Jeg er
glad for at det netop er ham jeg er i praktik ved, da alt jeg oplever
hele tiden er grundet ham. Han er en dejlig gut.

Jeg har hjulpet en del til med manuskriptøvning i dag, og faktisk var det meste sammen med Bodil. Hun var meget glad for at jeg ville hjælpe, og vi havde det
sjovt. Men jeg synes at jeg har det sjovt, hver gang jeg sidder med dét
manuskript i hånden. Da Bodil jo også kommer fra Sønderjylland, havde vi
da også en del at tale om. Jeg synes at de er det perfekte match,
Rasmus, Martin og Bodil.

Dagen blev rundet af med en meget spændende gennemlæsning af Rasmus’ og Niels Gråbøls filmmanuskript. En familiefilm de har skrevet på i de sidste tre ugers tid. Gennemlæsningen foregik inde ved Nordisk Film i Valby. Utroligt spændende, jeg er megettaknemmelig for at være med til dette.

Til gennemlæsningen var der skuespiller som Paprika Steen, Magnus Millang, Mille Dinesen, Hadi Ka-Koush, Tina Gylling, Pelle Falk og flere til. Sikke en oplevelse! Jeg
fik nogle roller som jeg også skulle læse op, det var ret fedt at sidde
og spille sammen med professionelle.

Det har været en hel uforglemmelig dag, jeg glæder til prøver inde på scenen i morgen!

Dag 4:
Idag har været en lang øve dag, med Katrine som skulle komme og se og
ændre på forskellige scener. Vi har opholdt os i glassalen næsten hele
dagen, og Rasmus, Bodil og Martin har været på scenen med nogle af deres
sjove scener. Karussellen er færdig på scenen, og kan nu køre rundt og
det hele. Det har jeg ikke oplevet før på en scene, men den passer
perfekt ind.

Vi har været i gennem næsten hele 1. Akt, og vi har også været i gang med at finde lyde til et radionummer.
Det er rart at have scenografen klar på scenen, så man også bedre kan føle sit rum.
Dagen er gået skide hurtigt, og det har været spændende at følge med!
Jeg er stadig meget taknemmelig, og har egentlig ikke lyst til at forlade
stedet. Jeg har det næsten som om at jeg er en del af forestillingen,
men det er jeg jo ikke. Men ind og se det- det skal jeg!

Der er kun 1 spændende dag tilbage, og det var så det eventyr. Øv hvor går tiden altså bare hurtigt!

Dag 5:
Nu er det sidste dag, og det er ekstremt trist og surt og alt muligt
andet. MEN, det har været en utrolig god og sjov afslutningsdag. Ugen
startede godt ud, og sluttede lige som den skulle.
Men for lige at nævne at jeg jo har glædet mig til denne uge siden december måned, er det lidt træls at det næsten allerede er forbi.
Vi har haft det hylende morsomt i glassalen i dag, med nogle fantastiske sjove scener.
Hold da op hvor har vi grinet! Jeg ved at folk kommer til at kunne lide det,
og det er ikke bare noget jeg siger.. Det de laver, er lige min humor!
Efter en masse gennemgang med Katrine, sluttede vi af nede backstage.
Vi fik et glas champagne, og fejrede en skøn uge som nu er forbi. Desuden
har Bodil også fødselsdag i morgen, så vi fik også sagt tillykke. Efter
vi har siddet og snakket og hygget, krammer jeg Bodil farvel og alle de
andre. Jeg kommer til at savne stedet, og dem.
Rasmus, Martin og jeg tager derefter ud til DR Byen, hvor Rasmus og Martin skal deltage i Clements talkshow.

Vi bliver taget godt i mod ved receptionen, det er jo kæmpe stort!
Vi kommer hen til et sminke rum, hvor Wikke og Rasmussen også står klar.
De skal også være med i talkshowet, og de er vældig flinke. Vi snakker
med dem, og lidt efter bliver vi hentet ind i studiet. Da det jo er
fredag, bliver der jo også sendt x factor lidt senere.

Jeg sidder som publikum til showet, og det var meget underholdende. Der var
en masse med Rytteriet, og så var der også meget med Wikke og Rasmussen.
Derudover var der også nogle forskellige quizzer, og en masse andet.
Allan Mortensen kom også ind og sang en sang.

Efter showet på vej ud møder vi Thomas Blachman og Joachim Ingversen, og nogle stykker fra x factor. Oppe ved sminken hvor vores ting og jakker er, sidder
Jacob Riising og er ved at blive klar til Ultra Factor. Utroligt så
mange vi møder!

Jeg får taget afsked med Martin, som skulle skynde sig lidt ud af døren. Rasmus og jeg går ud til indgangen og snakker lidt frem og tilbage om ugen osv., og vi får taget ordentlig afsked.
Jeg skal ind og se Rytteriet i april, så der har vi aftalt at jeg lige skal ned og sige hej. Så det blev mere til et ”På gensyn”, efter en hel fantastisk og helt speciel uge!

Jeg har haft en rigtig dejlig og pragtfuld uge, med en masse oplevelser samlet
forskellige steder fra. Jeg er så glad for at have lært Rasmus at kende,
og det at han har haft overskud til mig i denne tid, er jo bare top
dollar. Jeg kommer aldrig til at glemme denne uge, og jeg kommer til at
savne dem alle.

Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om hvad jeg skal være.

Tak fordi du læste med og jeg måtte fortælle dig om min oplevelse


Med venlig hilsen

Mathias Johanning

Kommende skuespiller



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


932 Sidevisninger