CastSelv – Det skal du vide (Fortsættelse)

CastSelv – Det skal du vide (Fortsættelse)

Dette er indholdet af en længere redegørelse omkring DASK, castings og rekrutteringsprocesser foretaget af studerende fra medievidenskab Aalborg i samarbejde med DASK-online.

Denne rapportdeling er forbeholdt vores studerende fra vores autodidaktiske skuespilleruddannelse DNA

Interview
Dette projekt har interview som sin primære kilde til data. Derfor vil følgende afsnit først beskrive forskellige former for interviews, hvorefter Alan Brymans generelle undersøgelseselementer vil blivekonkretiseret til at omhandle interviewundersøgelser. Dette gøres ud fra Steiner Kvale og Svend Brinkmanns syv faser af en interviewundersøgelse, der er beskrevet i Interview: Introduktion til et håndværk(2009).

Forskellige former for interviews
Ved anvendelsen af et interview som element i dataindsamlingen er det vigtigt at overveje, hvilke fordele og ulemper interviewet har. Normalt har forskningsinterview en åben struktur, hvilket Kvale og Brinkmann (2009) beskriver som: ”en fordel såvel som etproblemområde” (s. 119). Interviewet kan være med til at belyse relevante emner, man som interviewforsker ikke havde overvejet, hvorfor den åbne struktur er gavnlig. Derimod kan interviewet dog let køre ud af et sidespor, som ikke er hensigtsmæssigt. Det er altsåop til interviewforskeren selv at sørge for, at interviewet bliver brug-bart. Noget af det første, der er relevant at tage fat på, er, om interviewet skal være behjælpeligt som et kvantitativt element eller et kvalitativt element. Bryman (2016) beskriver, hvordan et kvan-titativt interview som regel vil være mere struktureret end et kvalitativt interview, og der vil være fokus på at besvare specifikke spørgsmål. Her vil interviewforskeren typisk holde sig tæt til sin liste af interviewspørgsmål, kaldet interviewguiden, sådan at interviewet nærmest former sig som et spørgeskema. Ved det kvalitative interview er der dog plads til mere frihed. Her skal der oftest ikke foretages mange forskellige interviews, så der vil typisk være mere tid afsat til hver enkelt interview, hvilket også åbnermuligheden for afvigelser fra interviewguiden. Bryman (2016) inddeler det kvalitative interview i to hovedtyper; enten er interviewet ustruktureret, ellers er det semistruktureret. Her beskriver navnene forskellen ret præcist,idet de indikerer, hvor strukturerede interviewene er. Ved det ustrukturerede interview stiller interviewfor-skeren kun enkelte spørgsmål, og afbryder ikke interviewpersonen, mens der svares. I det semi-strukturerede interview holder interviewforskeren sig derimod mere til interviewguiden, og inter-viewpersonen kan derfor stadig svare åbent på spørgsmålene, men skal dog holde sig mere til emnet, end i det ustrukturerede interview. Som følge af det kvantitative interviews lighed med et spørge-skema og det kvalitative interviews lighed meden almindelig samtale, er det ikke overraskende, at det kvantitative interview oftest bruges til deduktiv forskning, hvorimod det kvalitative interview oftest bruges i forbindelse med induktive undersøgelser. På denne måde er interviewet en alsidig måde at lave dataindsamling på, og dermed kan formålene med at lave et interview også variere. Et eksempel på dette er et eksplorativt interview.Kvale og Brinkmann (2009) beskriver dette interview som oftest værende åbent ogustruktureret, mens formålet med interviewet er, at interviewforskeren skal opnå ny viden omkring et specifikt emne ved hjælp af interviewpersonens svar på de indledende spørgsmål. Kvale og Brinkmann (2009) beskriver også andre formål med interview, f.eks.: ”Interview kan også være primært be-skrivende og søge at kortlægge centrale aspekter i interviewpersonenes livsverden

Interviewundersøgelsens syv faserFor at hjælpe interviewforskeren med at tage de vigtige beslutninger i processen, beskriverKvale og Brinkmann (2009) syv faser, hvilke de mener er standardvalg af tilgange og teknikker i en inter-viewundersøgelse. Her fokuseres der på interviewforskeren som en håndværker, der skal træffe velovervejede beslutninger undervejs. De syv faser inddeles i:

1.Tematisering2.Design3.Interview4.Transskription5.Analyse6.Verifikation7.RapporteringVed tematiseringen skal undersøgelsens formål formuleres, samtidigt med at det tema, som skal undersøges, skal beskrives. Kvale og Brinkmann (2009) forklarer det ved: ”Undersøgelsens hvorfor og hvadbør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan –metode –stilles” (s. 122). Det er samtidigt her, forskeren ville formulere sine undersøgelsesspørgsmål. I løbet af tematiseringen skal forskeren også tilegne sig viden om forskellige interview-og analyseteknikker, hvis ikke dette allerede haves. Samtidigt med dette skal en beslutning om, hvilke metoder der skal anvendes også tages.Efter tematiseringen kommer interviewundersøgelsens design. Her sker planlægningen af selve undersøgelsen, hvor alle syv faser overvejes.Det er vigtigt, at de syv faser er sammenhæn-gende, da deres indbyrdes afhængighed er vigtig at overveje. Derudover skal undersøgelsens mo-ralske implikationer samt undersøgelsens tilsigtede viden tages i betragtning. Det vigtigste element i designet af interviewundersøgelsen er at skabe et overblik. Det er vigtigt at haveoverblik over hele undersøgelsens emne og formål, inden interviewet gennemføres. For er der ikke styr på under-søgelsens mål, så er det ikke sikkert, at interviewet bliver brugbart.Efter designet af interviewundersøgelsen skal interviewet (eller interviewene) afholdes. Disse interviews skal gennemføres ud fra en interviewguideog: ”med en reflekteret tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation” (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). Inden interviewguiden kan skrives, og interviewet kan afholdes, skal forskerens undersøgelses-spørgsmål laves om til interviewspørgsmål. Dette sker et sted mellem fase 2 og fase 3.Når interviewet (eller interviewene) er afholdt, skal interviewmaterialet klargøres til analy-sen, hvilket typisk gøres ved en transskription. Her omsættes materialet til skriftlig tekst, så det er nemmere at arbejde med. Dermed kan materialet indgå i en analyse. Her skal det dog overvejes, ud fra interviewundersøgelses formål og tilsigtede viden, hvilken analysemetode der skal anvendes. Skal der fokuseres på meningskondensering fremfor meningsfortolkning? Eller er en sproganalyse eller en diskursanalyse mere gavnlig? Dette skal forskeren beslutte ud fra ens overordnede problem-formulering og de dertilhørende undersøgelsesspørgsmål

For at sikre at de interviewresultater, man har analyseret sig frem til, er valide, skal de gen-nem en verifikation. Her skal man: ”Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af in-terviewresultaterne” (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). Det skal sikres, at resultaterne er konsi-stente, samt at undersøgelsen rent faktisk undersøger det tilsigtede emne.Endelig skal undersøgelsens resultater kommunikeres videre. Dette sker i form af en rap-portering. Denne rapportering skal opfylde de videnskabelige kriterier, samtidigt med at der tages hensyn til de etiske aspekter, der følges med undersøgelsen. Samtidigt er det selvfølgelig vigtigt, at det endelige produkt er læseværdigt.

Online interview
Da dette projekt er blevet udarbejdet i foråret 2020, har der været behov for anvendelse af en anden form for interview end det almindelige face-to-face-interview, nemlig online interviews. Grundet COVID-19-pandemien har projektgruppen ikke haft mulighed for at mødes med de interviewper-soner, hvis svar skulle ligge til grund for en del af empirien. Derfor var det nødvendigt at interviewe personerne over Skype, hvorfor teori om online interviews vil blive præsenteret i det følgende afsnit. Dette vil være baseret på Rebecca G. Miric og Stephanie P. Wladkowskis Skype in Qualitative Interviews: Participant and Researcher Perspectives (2019), der tager udgangspunkt i Deaking og Wakefield (2014), Oates (2015) samt Seitz (2016).Det er klart, at skiftet fra face-to-face-interview til online interview både har fordele og ulemper. Online interview kan ændre afstanden mellem interviewer og interviewperson, men både på en positiv og negativ måde. I kraft af at det er blevet muligt at afholde interview online, kan man nemmere komme i kontakt med mennesker, man ellers ikke havde mulighed for at mødes med. Internettet kan på den måde være medtil at gøre verden mindre. Derimod kan det ved et online interview være sværere for intervieweren at skabe en følelse af tillid og intimitet, da der f.eks. ikke er mulighed for at give hånd eller dele mad og drikkelse (Miric og Wladkowski, 2019). En svæk-kelse af denne følelse af tillid og intimitet kan medføre et interview, der ikke er lige så givende, som det kunne have været, hvis det var udført face-to-face (Miric og Wladkowski, 2019). En anden fordel ved det online interview er det økonomiske aspekt. Afholdes interviewet via et gratis program (f.eks. Skype), så spares der penge på transport. Dette vil dog ikke blivebehandlet yderligere i projektet, da valget af online interview ikke er taget på grund af økonomiske omstændigheder, men derimod på baggrund af COVID-19-pandemien. Nogle af de udfordringer, der kan opstå ved online interviews,som ikke ses ved face-to-face-interview er ofte teknologiske problemstillinger. Måske er der problemer med forbindelsen, måske virker den ene parts webcam ikke, eller måske er noget helt tredjegalt. Derudover argumen-tererMiric og Wladkowski (2019) for,at deltagerne kan blive distraheret af og utrygge ved at kunne se sig selv under interviewet. Alle disse ting kan føre til tab af data, hvorfor man som interviewfor-sker skal være opmærksom på disse ting, når man gennemfører online interviews.

Anvendelse af interviewundersøgelsens syv faser
Vores projekt tog udgangspunkt i en mail fra vejleder, der beskrev muligheden for samarbejde i forbindelse med et projekt om matchmaking, specifikt omhandlende casting i mediebranchen. Dette betød, at noget af tematiseringsarbejdet allerede var lavet, inden vi tilsluttede os projektet. Derud-over var samarbejdet med Duus fra DASK også forudbestemt, hvorfor vi valgte at indsnævre pro-jektet til at omhandle skuespillere fra DASK. Dette faldt os naturligt, da kursets formål var beskre-vet som en udarbejdelse af en kommunikationsstrategi i samarbejde med en case/rekvirent, hvori et audiovisuelt produkt skulle indgå. Alt dette førte frem til projektets problemformulering: ”Hvordan kan et audiovisuelt produkt løse problematikker omkring casting af skuespillere med tilknyt-ning til DASK, som de bliver manifesteret i projektets indledende researchfase?”.Ifølge Bryman (2016) skal man begynde at udarbejde undersøgelsesspørgsmål, når man har lagt sig fast på en generel idé om projektets mål. Dette gøres for at konkretisere og præcisere målet. Vores idé til projektet var dog allerede forholdsvis konkret og præcis, samtidigt med, at vi allerede vidste,at store dele af empirienskulle indsamles via interviews. Oprindeligt skulle interviewene have været afholdt face-to-face, men grundet COVID-19 var empiriindsamlingen nødt til at foregå online. Vi valgte derfor at foretage online interviews. Da det allerede var fastlagt, at empirien skulle indsamles via interviews valgte vi ikke at formulere egentlige undersøgelsesspørgsmål. Vi gik der-imod direkte til at formulere interviewspørgsmål, baseret på individuelle manglende viden indenfor emnet. Der var løbende dialog om og fokus på, at interviewspørgsmålene skulle være med til at besvare problemformuleringen i en grad, som undersøgelsesspørgsmålene normalt ville. Samtidigt blev alle interviewspørgsmålene kontrolleret for at sikre, at de netop var interviewspørgsmål og ikke undersøgelsesspørgsmål. Det skulle derfor være forholdsvis konkrete spørgsmål, der var til at svare på for interviewpersonerne samtidigt med, at de samlet kunne bidrage til at besvare problem-formuleringen. Da interviewspørgsmålene var formuleret, var tematiseringsfasen slut, hvorfor de-signfasen kunne begynde.I designfasen besluttede vi i samarbejde med vores vejleder, at der som indledende inter-views skulle laves tre interview med skuespillere, og et interview med Duus. Udvælgelsen af skue-spillere blev taget ud fra idéen om repræsentativ sampling (Bryman, 2016). Skuespillerne skulle repræsentere forskellige aldersgrupper, køn, erfaringer samt ambitioner. Dette blev gjort i et forsøg på at belyse castingproblematikkerne fra så forskellige sider som muligt. Netop ønsket omat få belyst casting fra forskellige sider gjorde interviewetmed Duus relevant. EftersomDuus har været del af castings (både som skuespiller og caster), og derfor har befundet sig på begge sider af bordet, kunne hans interview give os et indblik i, hvordan castings opfattes fra casterens synsvinkel. Der blev udarbejdet forskellige interviewguides, alt efter om interviewet var med en skuespiller eller Duus, dog var den semistrukturerede struktur fælles for alle interviewene. Interviewene blev afholdt viaSkype. Interviewene blev desuden optaget ved hjælp af Skypes egen optagefunktion, hvorefter alle deltagere havde mulighed for at downloade interviewet som en video. Afholdelse af interviewene over Skype havde både fordele og ulemper. Fordelen ved Skype-interviewene var, at vi relativt nemt kunne planlægge, hvornår interviewene skulle afholdes,da vi ikke skulle tage højde for eksempelvis transporttid. Desuden havde interviewpersonerne ikke en specielt presset tidsplan grundet COVID-19-omstændighederne, hvorfor interviewene nemt kunne placeres på tidspunkter, hvor detpassede alle parterne. Dette betød, at ingen af parterne stressede over at skulle blive færdige med interviewet, så der var tid til forklaringer og uddybninger af inter-viewpersonernes svar.En udfordring ved de online interviewene var dog, at de netop foregik online. Problemer med teknikken betød, at interviewene tog længere tid end de behøvede. Ved et af interviewene tog det over en halv time fra interviewet var ment til at starte til det første spørgsmål blev stillet. En anden ulempe, som nævnes af Deakin og Wakefield (2014), er svækkelsen af interviewpersonernes tillid og intimitet med intervieweren/interviewerne. Dette oplevede vi dog ikke som værende et generelt problem. Dette kan skyldes, at to af de skuespillere, vi interviewede, tidligere har medvirket i en kortfilm, som vi har instrueret. Disse to skuespillere havde altså allerede mødt os i virkelighe-den, hvorfor der var mulighed for nemmere at skabe tillid og intimitet. Derudover har alle inter-viewpersonerne erfaringer med at være til castings, hvorfor de er vant til at skulle være dem selv, og være trygge i situationer der måske ellers ikke lægger op til det. Den generelle vurdering er derfor, at interviewene var vellykkede, og at det ikke var en stor ulempe, at de skulle afholdes online. Slutteligt kan det nævnes, at der gennem dette virtuelle forløb indgik en stor mængde erfaringsop-bygning for gruppen, som vi kan bruge senere, eventuelt i forbindelse med en online ansættelses-samtale. Foruden at give os ny viden om diverse castingprocesser, så har vores arbejde med dette projekt også givet os nye kompetencer, der kan komme os til gode i en eventuel videre færden inden for mediebranchen. Efter alle interviewene var afholdt, skulle der laves databehandling. Vi var ikke fastlåst på et specifikt audiovisuelt produkt inden interviewene, og interviewene var gode til at belyse i hvilke situationer et audiovisuelt produkt kunne være behjælpeligt. Undervejs i interviewenenoterede medlemmer af gruppen nogle af de vigtige pointer, som interviewpersonerne kom med. Der blev dermed udført en form for transskribering, meningskodning og meningskondensering løbende (Bry-man, 2016). Interviewpersonernes udfordringer i forhold til casting handlede i særdeleshed om CastSelv (også kendt som selftapes). Her skal skuespilleren filme en introduktion af sig selv, og bliver man tilsendt nogle replikker, skal oplæsningen af disse også filmes og sendes til produktio-nen. Da ingen i gruppen harværet involveret i en reel castingproces tidligere, var vi ikke klar over, at CastSelv/selftapes fyldte så meget i nutidens casting. Dette betød også, at der var behov for et interview mere med Duus, så vi kunne være helt sikre på, hvordan CastSelv-processen fungerer.Da dette interview var afholdt, og der dermed var opnået mere viden om CastSelv-processen, var gruppens næste mål at kunne begynde at skrive manuskriptet til det audiovisuelle produkt. In-terviewene affødte ikke en længerevarende analyseproces, da store dele af analysen foregik under-vejs i interviewene. Her var det en fordel, at gruppen bestod af mange medlemmer, hvorfor det var muligt at analysere interviewpersonernes svar løbende, samtidigt med at interviewet forløb glidende uden pauser. Dette havde ikke i samme grad været muligt, hvis der kun havde været én interviewer, der selv var nødt til at notere undervejs. Da analysemetoden primært var meningskondensering, kunne det klares ved at skrive keypoints til svarene på de enkelte spørgsmål, derkunne sammenfat-tes efter interviewet. Analysen bestod derimod mere af at finde ud af hvilke udtalelser, der kunne indgå i dialogen i filmen, og var dermed en udvælgelse af hvilke pointer, det audiovisuelle produkt skulle understrege. Her valgte vi de pointer, der var blevet gjort tydelige i flere af interviewene med skuespillerne, og som Duus også syntes var vigtige. Da det oprindelige ønske med det audiovisuelle produkt var, at rekvirenten også fandt det brugbart, var det givet, at der skulle vælges pointer som Duus også havde udtrykt.Der findes dog andre former for virtuel dataindsamling end online interviews, og denne type dataindsamling skaber nye overvejelser og etiske udfordringer. Virtuel dataindsamling, og de der-tilhørende overvejelser og udfordringer, vil blive beskrevet idet følgende afsnit.

Sociale medier er kendetegnet ved brugergenereret indhold. Dette gør forskning gennem sociale medier forskellig fra anden forskning. Larsen og Glud (2013) beskriver sociale medier så-ledes: ”Det handler om at dele indhold og kommunikere om det indhold, vi deler. Der kan både være tale om en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange kommunikation”(s. 68). Dermed lægger sociale medier op til, at man laver eksperimentelle kvalitative studier ved at udnytte mediernes bru-gergenereret indhold veddataindsamlingen. Man kan udnytte det brugergenererede indholds aspekt af sociale medier ved at forsøge sig med at få undersøgelsen til at gå viral for at rekruttere deltagere.Derudover giver onlineforbindelsen til hinanden en klar kommunikation mellem forsker og deltager:Når det kommer til hvilkespørgsmål, man kan stille,så gør nye medier –i kraft af at de ofte er sociale og at de tillader brugeren at generere og dele indhold –det muligt for forsker og deltager at kommunikere om og forme den praksis, der iagttages, såvel som selve undersø-gelsen. Her kan mediet fungere som en platform,hvor deltagerne kan komme med forslag til, hvad det kunne være interessant at undersøge, og følgelig hvilke spørgsmål man kan stille. (Larsen og Glud, 2013, s. 73).Deltagere kan altså løbende give feedback på spørgsmål og undersøgelsens intenderede formål. Derved er deltagerne med til at forme undersøgelsen.Indsamling af data via. virtuelle medier introducerer etiske udfordringer som ikke udfordrer indsamlingen af data via. fysiske midler. Inden disse bliver introduceret, vil en gennemgangaf de etiske udfordringer, samt den mediejura, der påvirker alle audiovisuelle produkter, finde sted.

Etiske udfordringer og mediejura
Enhver filmproduktion, ligegyldigt hvordan den distribueres og offentliggøres, er omfattet af op-havsretsloven og copyright. Jørgen Riber Christensen, Ole Ertløv Hansen og Thomas Mosebo Si-monsen (2017) beskriver derfor vigtigheden i at sikre sig, at andres værker ikke optræder i det en-delige produkt, hvis ikke der er givet tilladelse til det af ophavsretshaverne. Dette skal man have in mente ved produktionen af sin film. Retsinformationen (2014) definerer et værk i forhold til op-havsretsloven:§ 1.Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk,har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær frem-stilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på en anden måde.Stk. 2.Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskri-vende art henregnes til litterære værker.Stk. 3.Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. Christensen et al. (2017) nævner, at ophavsretten i Danmark er tidsafgrænset til 70 år efter døden af ophavsretshaveren. De nævner, at inden for filmverdenen er dette sjældent relevant, fordi de fleste ophavsejere ikke har været døde i 70 år, hvorfor destadig har ophavsretten. Selv hvis et værk findes på internationale websider, så er dendanske ophavsretslov stadiggældende, så længe værket er produceret i Danmark. Dog kan medieproducenter finde musik, billeder og andet som ophavs-retshaverne har lagt op til fri anvendelse. Dog skal man stadig være opmærksom på at læse alt som ophavsretshaverne har skrevet, da de kanhave sat begrænsninger på anvendelsen af deres værker alligevel. Derfor mener Christensen et al. (2017), at ved anvendelse af andres værkerskal værket og ophavsretshaveren korrekt og tydeligt krediteres. Selv hvis professionelle bliver hyret til at skabeet værk specifikt til en film eller lignende, skal en kontrakt, der klargør rettighederne og giver lov til distribution, underskrives. Hvisikke kan de(n) professionelle forbyde distribution senere i forlø-bet.Christensen et al. (2017) nævner, at der skaltages højde for etiske forhold under en filmpro-duktion. De anbefaler følgende, når man ansøger skriftlig tilladelse til at filme: ”For at kunne få sådanne tilladelser skal man henvende sig skriftligt i god tid til de ansvarshavende på stedet og beskrive filmens formål, indhold og dens senere distribution, og hvor lang tid man er på lokationen. Her skal man inkludere en god margin ekstra tid” (Christensen et al. s. 191). Ved lokationer, hvor man har fået tilladelsetil at filme, kan det være en god idé at medbringe en skriftlig kopi af tilladel-sen, så man kan dokumentere sin tilladelse til at filme uanset, hvem der er til stede på lokationen. Christensen et al (2017) tilføjer, at det på offentlige steder er tilladtat filme uden en skriftlig tilladelse, menpåpeger, at det er god etik at tage hensyn til forbipasserende. Dog tilføjer Christensen et al. (2017), at medieproducenter ikke må indtrænge og filme i offentligt ejede bygninger, såsom skoler, uden tilladelse. Det samme gør sig givetvis gældende på privatejede grunde og ejendomme. Det er ikke tilladt at filme folk, hvis dette er krænkende for personer, der foretager sig private hand-linger, eller hvis de befinder sig på områder, der ikke er frit tilgængelige. Filmholdet skal vise hen-syn til enhver, der bliver filmet, og hvis forbipasserende ikke ønsker at medvirke, skal holdet rette sig derefter Endeligt tilføjer Christensen et al. (2017), at det er vigtigt at kontakte politiet, hvis man skal optage noget, som kunne synes problematisk fra politiets synspunkt:Ved optagelser, der er kritiske ud fra et politimæssigt synspunkt, fx ved stærkt trafikerede steder og optagelser af fingeret kriminel aktivitet, våbenattrapper, grader af afklædthed osv. skal man ubetinget have underrettetden lokale politimyndighed og medbringe dokumenta-tion herfor til optagelserne (s. 192).Ydermere anbefales det, at en del af politiet er til stede, da der ellers kan opstå misforståelser og problemer.

Håndtering af etiske udfordringer og mediejura
Vi undgår primært problemstillingenomkring ophavsret, da vi ikke skal lave en egentlig film. I vores audiovisuelle produkt vil tilpasningen til den danske ophavsretslov ikke være et problem, hvis den skulle produceres, fordi vi har lavet følgende overvejelser:Vi har overvejet, at kunstværker i form af malerier, plakater, billeder, brugskunst eller lign. skulle fjernes, medmindre ophavsretshaveren har været død i en længere periode end 70 år, eller har givet tilladelse. Den musik, der skulle afspilles via. radioen, kan findes på en hjemmeside, der di-stribuerer musik lagt op til fri anvendelse. Litterære værker i positioner som kan genkendes i filmen, kan vendes, så ingen tekst eller billeder er tydelige. En anden mulighed kan være, at værkerne bin-des ind og tildækkes, så de ikke kan genkendes. En sidste mulighed er, at værkerne gemmes helt væk. Alt dette kan gøres, så ophavsretslovenbliver overholdt.Herudover kan vores potentielle audiovisuelle produkt findested i en lejlighed. Filmen er tiltænkt at skulle filmes i en af gruppemedlemmernes lejlighed eller eventuelt skuespillerens egen lejlighed. Da hele filmen foregår i den eventuelle lejlighed, påkræves der ikke tilladelsetil at filme andre steder, og krænkelse af forbipasserende undgås, da lokationen tillader kontrol over omstæn-dighederne. Derudover behøver vi ikke søge polititilladelse, da der ikke skal filmes noget ulovligt, eller noget der kan skabe omstændigheder, hvor politiet kan blive involveret.

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder