Udvidet profil helt til januar 2019 for bare 600 kr!!
Profilinfo Søg profiler Aktuelle Nyheder Kontakt os Login: Medlemmer / Producerende
 
 
 

Vejen til job - Top of mind

Deadline inden d. 1. januar 2018






Vejen til job - Top of mind

Hvis du skal have job som skuespiller i filmproduktioner i Danmark, og i udlandet for den sags skyld, kræver det hårdt arbejde. Det kan lyde som en floskel og er det måske også.

Som med så meget andet, er der bare nogle der har nemmere ved at få job end andre. Du finder det måske direkte underligt, for set med din øjne er du, eller andre du kender faktisk en bedre skuespillere, end dem som bare lander rolle efter rolle. Spørgsmålet er så, hvad det er de gør "rigtigt" i den proces?

En del af forklaringen kan ligge i deres netværksstrategi, som for manges vedkommende er ganske ubevidst. Det er dit netværk der giver dig de lette job. Altså de job, hvor du ikke nødvendigvis skal til casting først, men hvor rollen næsten er skrevet til dig, fordi du kender instruktøren eller er blevet anbefalet videre fra en i dit netværk. Netværk er alfa omega, men mange gør det forkert!

En ting er at have medvirket i mange forskellige ting, en anden ting er at kende en masse branchefolk som kan anbefale dig videre. De anbefaler dig kun videre, hvis:

  • Du passer til rollen!
  • Du er tilpas dygtig i forhold til det niveau der kræves!
  • Du er til at holde ud at arbejde sammen med!
  • Men også hvis du er i deres bevidsthed! Top of mind!

Netværk handler ikke kun om at skaffe nye kontakter som mange tror. Det handler mere om at pleje de kontakter man i forvejen har. Det er de kontakter der skaffer en de "nemme" jobs. Den del af netværket der kender dig så godt, at de kan anbefale dig uden selv at have noget på spil. Man anbefaler jo kun nogen videre, hvis man kan stå inde for dem, ellers risikerer man at ens anbefalinger ikke modtages næste gang og så mister man troværdigheden!

Det du skal gøre med dit netværk er at pleje dem, så du bliver deres "top of mind". Dvs. DIG de tænker på som den første, anden eller tredje hvis nogen spørger efter en skuespiller. Hvis du ikke er der, er det fordi du har forsømt dit netværk.

Altså: En ting er at dygtiggøre sig som skuespiller, en anden ting er at arbejde på at pleje sit netværk. Jo mere utrænet en filmskuespiller du er, desto større en del af din tid skal du bruge på at blive en endnu bedre filmskuespiller (Husk, at du i denne proces også danner netværksrelationer?) Når du når et vis niveau og har et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag skal dit fokus være mere på netværkspleje og dermed jobsøgning fremfor træning. Det er dine jobs der i højere grad bliver din træningsplads, og fundament for nye relationer.

Et eksempel fra den anden side
En filmproducent ringer til mig og siger over telefonen at han har fået et afbud til en rolle i en reklamefilm som skal optages i morgen i København.

Når typen beskrives begynder jeg at tænke emner. Hvem kender jeg som emner som jeg kan anbefale. Han har brug for svar nu, der er ikke tid til opslag eller til at ringe rundt til en masse profiler.

Det bliver naturligvis emner, som er i min "Top of mind", som jeg anbefaler videre. Emner jeg ved vil gøre en god figur, som gør at han ringer igen, næste gang han har et job. Så er jeg i hans "Top of Mind".

På DASK-online har vi faktisk indført "Top of Mind" princippet. Når du logger på din profil, bliver du vist som den første når en producerende er opsøgende. Din aktivitet bliver belønnet, ved at du står først. Når der er mange emner at vælge imellem, når man som filmproducerende ikke til side 40. Man ringer til de første "rigtige".

Se her, hvem der er top of mind i din kategori: KLIK HER

Har du kommentarer til "Top of Mind" tankerne, skriv gerne dine spørgsmål i vores facebookforum: KLIK HER


Mvh
Tommy Duus

Caster og indehaver af DASK-online





Opret gratis profil med masser af muligheder.
  Tilbage til aktuelle nyheder

Klik her for nyhedsarkiv

Tilmeld dig DASK nyhedsbrev








Dask Online   ·   Tlf: 26 99 33 13   ·   mail   ·   Facebook