Udvidet profil helt til januar 2019 for bare 600 kr!!
Profilinfo Søg profiler Aktuelle Nyheder Kontakt os Login: Medlemmer / Producerende
 
 
 

Nyt koncept implementeret på DASK-online

Deadline inden d. 2. oktober 2013






Nyt koncept implementeret på DASK-online

Bemærk venligst, at der løbende i den næste uge vil være en række tekstjusteringer i konceptet og i vores nyheder...


Vi har igennem de sidste 3 år sideløbende arbejdet og udviklet på en lang række koncepter, som du gradvist er blevet introduceret for. Mange af disse koncepter, er nu en fast del af den samlede pakke når du vælger at oprette en profil hos os. Du kan læse om dem, kortfattet, under linket “Opret gratis profil”, i grafikboksen i højre side.

Vi vil gradvist i oktober, forklare disse koncepter dyberegående, for at skabe den fulde forståelse for vores ændringer og dine øgede muligheder.


Grundlæggende er der sket 3 ting:

1. Vi tillader, at der kan oprettes gratis profiler på vores side. Vi er gennem de sidste par år langsomt gået fra at have et ensidigt fokus på skuespillere og castings/ auditions til også at have fokus på statister og koordinering af statister. Gratis profiler vil i langt de fleste tilfælde have mulighed for at søge statistopgaver og udvalgte skuespillerjobs. Vores prioritering skal dog altid varetage vores betalende profiler, hvorfor ansøgninger fra vores gratis profiler vil have vores 2. prioritering. Men der vil bestemt være muligheder også for folk, som er gratis hos os. Blandt andet kan nævnes vores online arkiv, filmskuespillerskoler for unge, teaterregister og julemands - og nissepigeregister, hvor alle har samme muligheder.

2. Vores betalende “udvidede profiler”, vil som tidligere have fuld adgang til alle vores koncepter og synlighed for de mange filmproducerende, som har adgang til vores database og vil have vores absolutte 1. prioritet. Det er dem der betaler vores løn, så selvsagt skal de have flere og andre muligheder og en differentieret service.
Vores tidligere ungdomsprofiler vil fortsætte og unge under 18 år vil fortsat først skulle forny deres profil i det år de fylder 18 år.
Som noget nyt stiller vi blandt andet en jobgaranti, tilbyder sponsorerede gavekort, fundraising muligheder, kursusrabatter og adgang til en række personlige vejledere og adgang til vores CastSelvsystem. Alt sammen noget der gør DASK-online ganske enestående.

3. Vores tidligere “offentlige profiler” omdøbes til at hedde “plus+ profiler”. Den store ændring ved disse profiler er, at vi skræddersyer et eksponeringsmodul, som vedrører hele vores netværk af teaterscener og filmproducerende men også erhvervsvirksomheder. Eksponeringsmodulet kommer også til at indeholde et omfattende crowdfundingskoncept. Eksponeringsmodulet bliver personligt tilrettet i samarbejde med den enkelte, grundet geografiske forhold, sted i livet og ambitionsforhold.


Konceptet vil blive tilrettet indtil årsskiftet og fra årsskiftet vil yderligere muligheder blive tilføjet. Har du spørgsmål til konceptet, eller synes du vores kommunikation virker uklar, skal du henvende dig. Du er sikkert ikke den eneste der brænder inde med dit spørgsmål.



Mvh
Tommy Duus

DASK- Vi spiller en rolle, hele livet!






Opret gratis profil med masser af muligheder.
  Tilbage til aktuelle nyheder

Klik her for nyhedsarkiv

Tilmeld dig DASK nyhedsbrev








Dask Online   ·   Tlf: 26 99 33 13   ·   mail   ·   Facebook