Spar 200 kr. på medlemskab i juni ;-)
Profilinfo Søg profiler Aktuelle Nyheder Kontakt os Login: Medlemmer / Producerende
 
 
 

2 forestillinger, 1 optagelsesprøve, Odense

Deadline d. 21. august 2013






2 forestillinger, 1 optagelsesprøve, Odense


Skriv dig op i vores gratis teaterregister: Klik her


Kom til optagelsesprøve på 2 forestillinger: ”Brødrene Løvehjerte” skrevet for præcis 40 år siden af Astrid Lindgren, og komedien ”Eva aftjener sin barnepligt”.

1.    august vil I kunne finde tekster på vores hjemmeside www.nedergadeteatret.dk.

Hvis man kun ønsker at være med i 1 forestilling skrives det på en blanket på selve dagen. Det er helt op til dig om du vil være med i den ene, den anden, eller begge forestillinger.

Datoen bliver tirsdag d. 20. august kl. 17 på Middelfartvej 125, lige oven på Føtex Bolbro.

Tilmelding skal foregå til ngt@nedergadeteatret.dk . Der er ingen sidste tilmeldingsfrist.

Om forestillingerne:
Tvebak er en syg dreng på ti år, der snart skal dø. Hans storebror Jonathan fortæller ham om det fjerne land Nangijala, et paradis bag stjernerne, hvor eventyret lever – og, hvor man kommer hen, når man dør. I Nangijala er Tvebak sund og rask og kan hjælpe sin modige bror med at befri Kirsebærdalen og Vildrosedalen fra den onde Tengil og hans frygtindgydende drage Katla. De to brødre kommer på en lang rejse, hvor de afslører forrædere, befrier oprørsledere og står ansigt til ansigt med en ildsprudlende drage. Men de møder også modige og kærlige mennesker, der kæmper for friheden.
Brødrene Løvehjerte er en historie om mod, venskab og kærlighed. Men først og fremmest er det et spændende eventyr, der behandler nogle af de ting i livet, som det er allersværest at forstå og forklare.
--
’Eva aftjener sin barnepligt’ er dansk klassiker, som Kjeld Abell skrev i 1936. Stykket handler om børneopdragelse, som jo bestemt var anderledes i 1930’erne, men stykket handler også om meget andet – og er vældig morsomt.
Eva hænger på et kunstmuseum sammen med Adam, men hun er ikke helt tilfreds med sit liv, for hun har aldrig prøvet at være barn. Ved lidt magi får hun lov til at opleve barndommen og ungdommen i et pænt borgerligt hjem – og det er ikke nogen god oplevelse for hende. Ved en retssag, hvor blandt andet familiens lænestol bliver afhørt som vidne (!), blotlægges det klassiske borgerlige familiemønster på godt og ondt, før Eva vender tilbage til sin Adam.
--
Til begge forestillinger skal der bruges skuespillere i alle aldre, men særligt skal der i ”Eva aftjener sin barnepligt” bruges en lille pige.

Løvehjerte spiller 3 weekender i december, og Eva har premiere 6. februar og spiller torsdag, fredag og søndag i 2 uger frem til den 16. februar.

Spørgsmål:
Brødrene Løvehjerte: joanhs@msn.com
Eva aftjener sin barnepligt: lars@maarup.net

Om Nedergadeteatret: Nedergadeteatret er et frivilligt drevet foreningsteater, og et af landets ældste.

Se mere på http://www.nedergadeteatret.dk/






Opret gratis profil med masser af muligheder.
  Tilbage til aktuelle nyheder

Klik her for nyhedsarkiv

Tilmeld dig DASK nyhedsbrev








Dask Online   ·   Tlf: 26 99 33 13   ·   mail   ·   Facebook