|
||||||||||
|
Nyhed: Danmarkshistoriens største filmcastingd. 19. marts 2010Danmarkshistoriens største filmcasting Dansk skuespillerkatalog søsætter den mest omfattende casting på dansk grund. Der skal castes skuespillere og findes statister til langt over 200 filmproduktioner på samme tid. Castingen starter i Odense og slutter i København. I mellemtiden har der været casting i 6 andre byer landet over igennem april. Lørdag den 27. marts klokken 10.00 på skuespillerskolen ved Odense teater, starter den mest omfattende casting i Danmark nogensinde. Dansk Skuespillerkatalog caster ved en og samme lejlighed til langt over 200 filmproduktioner, hvilket gør denne casting til noget ganske særligt for de skuespillere og statister der møder op. Alle kan troppe op, uanset alder, køn og geografi, for at blive prøvefilmet. Chancerne for at lande en rolle, er betydeligt større end ved en normal casting. Det normale er, at man caster til en film ad gangen. Dansk Skuespillerkatalog tager udfordringen op og gør det anderledes. Konceptet er klart og er gennemprøvet. “Når man arrangerer Åbne Castings som denne, kommer der altid mange mennesker. Ofte så mange mennesker, at castingen bliver en kende overfladisk. Det kan vi ikke ændre det store på, men det vi kan ændre på er, at folks sandsynlighed for at lande en rolle faktisk bliver realistisk. Folk må ikke føle de møder op forgæves, derfor har vi også noget andet med i gotteposen”, udtaler caster fra Dansk Skuespillerkatalog, Tommy Duus. De mange filmproducerende som til dagligt anvender Dansk Skuespillerkatalog til at finde skuespillere og statister har budt ind med film, som de gerne vil have castet til. Lige nu er tallet 252 filmproduktioner og omfatter alt fra Spillefilm, Reklamefilm, Tv-serier og Kort fiktion... og flere kommer til. Casting i følgende byer: Odense den 27. marts, klokken 10.00 ved Skuespillerskolen ved Odense Teater Skive den 29. marts, klokken 16.00 ved Skive Teater Aalborg den 6. april, klokken 16.00 ved Det Hemli Teater Kolding den 8. april, klokken 14.00 i Kolding Storcenter Silkeborg den 13. april, Klokken 16.00 Højskolen Performers House Århus den 17.-18. april, Klokken 10.00 ved Brobjergskolen / Moven Act Roskilde den 21. april, klokken 16.00 ved Amatørscenen Lo Specchio København den 24.-25. april, klokken 10.00 ved Eventyrteateret Læs mere på www.dask-online.dk og i vores facebookgruppe “Danmarkshistoriens største casting”. |
Gå tilbage Nyhedsarkivet. Her gemmer vi tidligere nyheder... Nyhedsarkivet 2001-2003. Hvis du er nostalgisk... |
| Dansk Skuespillerkatalog · Filmbyen 19, 2. sal · Tlf: 26 99 33 13 · mail |